Superliga: Lange indkast, korte indkast, expected goals og mesterskabskandidater
Der er nok at snakke om efter Superligaens runde 16. Horsens kastede langt og scorede mirakuløst ikke, og så blev et kort, hurtigt indkast nøglen for Hobros tre point. Derudover spillede FCK sig længere ud af mesterskabskampen med sit første nederlag til Sønderjyske i 36 Superliga-kampe, og Brøndby og FC Nordsjælland bød på en ægte topkamp.
AF SØREN KUSK
Sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank
Bo Henriksen og Kjartan Finnbogason motiveres af konfliker, Mads 'Mini' Pedersen fungerede ikke helt i det nordsjællandske angreb, og FC Midtjylland går benhårdt efter 3 point i aften på Aalborg Portland Park. Det er blot nogle af konklusionerne fra denne uges Superliga-udsendelse, hvor runde 16 bliver taget under kærlig behandling.
Særligt er der fokus på AC Horsens taktiske setup og vi vender selvfølgelig også FC Københavns nedtur i Haderslev. Jakob Hanssen fra Brøndbys Masterclass og Jonathan Hartmann fra Lyngby BK er dagens gæster hos Søren Kusk i studiet. Udsendelsen kan du høre her:
I dagens udsendelse forsøger vi igen at benytte os af tidskoder. Vi synes selv, at det HELE er godt, men er du mest til analysen af en bestemt kamp eller to, så kan du navigere efter tidskoderne herunder.
02:10 - AaB-FCM
07:40 - FCH-HOB
16:30 - AGF-SIF
28:20 - LBK - RFC
40:50 - ACH-OB
52:35 - SJE-FCK
1:04:00 - BIF-FCN
I dagens udsendelse kan du desuden også blive klogere på...
- Kasper Hjulmands defensive hovedbrud
- Hvorfor Ståle Solbakken ikke er fyringstruet
- Ricardo Moniz' nye Randers-mandskab
- David Nielsens forløsning på Ceres Park
- Hvor tilfreds Christian Lønstrup kan være efter 0-1
- ... og meget, meget mere.
Mediano Superliga bliver produceret af Mediano Media. Vores sponsorer for resten af efteråret på disse udsendelser er vores partnere Oddset og Arbejdernes Landsbank. De sørger for, at vi kan lave endnu mere kvalitetsindhold til dit podcastfeed. Tak til dem!
Husk, at feedback altid er velkomment. Både i form af anmeldelser på iTunes og spørgsmål og kommentarer på Facebook, Twitter og mail.
Topfoto: Lars Rønbøg / Getty Images