Superliga: Nedrykningsspøgelser, bronzeduellen og positionering til næste sæson
Mediano Superliga: Der er i den grad kommet noget på spil i Superligaens afgørende fase, hvor de første nedrykningskampe har givet et praj om, hvem der er er vindere og tabere. Samtidig er bronze-kampen fortsat åben, mens andre klubber allerede nu går på sommerferie rent kampmæssigt. Der er med andre ord rigeligt at tale om.
Af Martin Davidsen
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank. Oddset er bettingpartner.
Vejle og Horsens tog nogle gode skridt væk fra nedrykningsspøgelset i de første playoff-kampe, men kan Hobro og Vendsyssel slå igen i næste runde? Hvordan ser bronzeduellen ud efter OB’s store sejr over Esbjerg? Og kan AGF stjæle en plads i Europa efter et stærkt forår?
Det er bare nogle af temaerne, vi vender i ugens udgave af Mediano Superliga, hvor der også er fokus på FC Midtjylland og Brøndbys generalprøver før pokalfinalen på fredag.
Mediano Superliga er i denne uge rykket til Fyn, hvor Martin Davidsen er vært for en udsendelse med nye paneldeltagere. Det er U19-træner i OB, Kim Engstrøm og den tidligere Superliga-spiller for bl.a. Horsens og Esbjerg, Lasse Kryger, der taler os igennem 34. runde af Superligaen.
Du kan høre udsendelsen her:
Her er rækkefølgen af dagens program med tidskoder angivet
Intro med fokus på 1. division (00.03.00)
Optakt til Brøndby – FC Nordsjælland 00.10.00)
OB – Esbjerg (00.23.30)
Vendsyssel – Horsens (00.41.05)
Hobro – Vejle (01.03.35)
AGF – AaB (01.16.45)
Randers – SønderjyskE 01.30.10)
FC Midtjylland – FC København (01:35:00)
Hør også samtalen med Thomas Thomasberg fra Randers optaget i sidste uge:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg