MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Europa League Special: Skal vi ikke bare sige 1-1 i  Amsterdam?

Europa League Special: Skal vi ikke bare sige 1-1 i Amsterdam?

Mediano Special Podcast: FC København leverede endnu en flot europæisk aften i Telia Parken med 2-1-sejren over Ajax. Men arbejdet er langt fra færdigt. I denne udsendelse samler vi op på torsdagens brag, taler landsholdsperspektiver og ser frem mod den udfordring, som FC København står over for i returen. Panelet består af fodboldanalytiker Claus Møller Henriksen, også kendt som Mr. Dangerzone, og Medianos chefredaktør, Peter Brüchmann.

Af Sture Sandø

Et godt resultat for FC København. Og et godt resultat for Ajax Amsterdam. Men bedst for hvem?

Der var ingen deciderede hængende mundvige efter FC Københavns 2-1 sejr over Ajax Amsterdam i Parken. Men heller ingen voldsomme jubelscener.

Til gengæld var de fleste enige om, at de havde set eller deltaget i en rigtig god fodboldkamp.

- En af de bedste og mest intense fodboldkampe i Parken, siden Barcelona kampen i 2010, mener Medianos Peter Brüchmann.

- En kamp, hvor FCK igen viser, at de tvinger modstanderen til at afslutte udenfor danger zone. I Parken var det kun 17 procent af Ajax' afslutninger, der kommer i danger zone. Og jeg tror, at det er en helt klar filosofi for Ståle  Solbakken at tvinge modstanderen til at afslutte derudefra, siger Claus Møller Henriksen.

De to paneldeltagere sammenligner FCKs særlige evne til at neutralisere modstandernes stærkeste sider med det, man ser på lidt højere niveau hos Atletico Madrid.

I udsendelsen kommer de to paneldeltagere ind på... :

  • Hvordan FCK lykkes med netop at tage brodden af deres modstandere?
  • Hvor stor en præstation det er - set i et historisk perspektiv? 
  • Hvor langt er der fra FCKs nuværende indsats til det Brøndby-hold, der i april 1991 var to minutter fra en UEFA Cup finale?
  • Hvor meget det kommer til at betyde, at Ajax fik scoret?
  • Hvilke spillere der udmærkede sig på ude- og hjemmeholdet?
  • Hvem spillede sig længst frem i kampen om at blive Åge Hareides udvalgte til denne måneds skæbnekamp mod Rumænien?
  • Og meget mere.

Hør også den unikke samtale, som maratonløberen Henrik Them har med FC Københavns fysiske træner Anders Storskov om, hvordan FCK forbereder sig på sine kampe og i det hele taget arbejder med udviklingen af fodboldens fysiske sider. Det er den udsendelse, der er omtalt i Europa League-podcasten

Husk, at du skal abonnere på Frontrunner i den podcast-app, hvis du vil høre mere fra løbefolkene på Frontrunner. De udgiver nye podcast hver uge.

Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Oddset, der har odds 3,55 på en FC København-sejr i Amsterdam.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Hammarby - hvor rødderne står fast når vinden blæser

Hammarby - hvor rødderne står fast når vinden blæser

Mediano PL Special: Er Premier League den bedste liga i Europa?

Mediano PL Special: Er Premier League den bedste liga i Europa?