Hammarby - hvor rødderne står fast når vinden blæser

Hvorfor har en klub som Hammarby IF Skandinaviens højeste tilskuergennemsnit på trods af manglende sportslige resultater? Dan Pedersen gik på jagt efter svaret, der skal findes i fællesskab fremfor resultater – men kan det overhovedet overføres til klubberne i Superligaen?
 

Af: Dan Pedersen, www.11v11.dk

Det er ikke til at komme uden om. Dansk klubfodbold befinder sig i en krise på tribunerne med faldende tilskuertal siden 2009. Den nye ligastruktur, rettighedshavernes indflydelse på spilletidspunkter og mængden af internationale kampe i tv er de begrundelser, vi hører, når der skal findes en årsag til den dalende interesse for dansk fodbold. Det er alle valide argumenter, hvis ikke det var fordi, spredte spilletidspunkter og den internationale konkurrence også er gældende for Sverige, hvor tilskuertallene er stigende.

Den bedste eksponent for fremgangen i Sverige er Hammarby IF, der i sidste sæson blev fulgt af 22.885 tilskuere i gennemsnit på Tele2 Arena. Det gør Stockholm-klubben til den mest populære klub i Skandinavien, og det er nærliggende at stille det meget simple spørgsmål: Hvad gør Hammarby til en succeshistorie og kan dansk fodbold finde inspiration hinsidan?  

Stockholm over København

Stockholm-klubberne Hammarby IF, AIK og Djurgården havde tilsammen over 50.000 tilskuere i gennemsnit i sidste sæson. Til sammenligning havde de fire Superligaklubber i hovedstadsområdet knap 29.000 i efteråret 2016. De to byer og omkringliggende forstæder har omtrent samme indbyggertal, og ser man på sportslig succes, klarer de københavnske klubber sig faktisk bedre med aktuelle placeringer i vinterpausen som nummer et, to, fem og ni. Til sammenligning sluttede de tre Stockholm klubber som to, syv og 11. Hammarby er højdespringeren, når det kommer til differencen mellem slutplacering og tilskuertal. Klubben endte senest som nummer 11 i Allsvenskan, men indtog alligevel en suveræn førsteplads i tilskuerstatistikken.

Ifølge den mangeårige Hammarby-fan Markus Åbom, der er bosat i København, er der flere grunde til, at klubben tiltrækker så mange mennesker. Det handler om traditioner og en klubkultur, som værdsætter mangfoldighed. Det har skabt en kollektiv forståelse af det at være Hammarby-fan, som kommer til udtryk i en fællesskabsfølelse, der er vigtigere end spillet på banen.

-Der er noget med historien, som er helt afgørende. Det er en gammel klub som altid har tiltrukket mange fans, fordi det er sjovt at være Hammarby-fan. Ikke fordi vi vinder, men fordi vi drikker øl, synger og er en mangfoldig klub, hvor folk mødes og føler sig velkomne. Det tror jeg mange hopper med på.

Det lå egentlig ikke i kortene, at Markus Åbom skulle være fan af Hammarby. Som barn fik han en Djurgården-trøje af sin morfar, og det var først, da en ven tog ham med på det gamle Söderstadion, at han blev overbevist om, at Hammarby var en klub for ham. Mødet med vennerne i bydelen Södermalm, og den fælles oplevelse med at synge og være en del af et fællesskab var afgørende for valget.  

-Jeg kan stadig huske min første kamp på Söderstadion. Ikke fordi jeg kan huske, om vi vandt eller tabte, men jeg kan huske, at der var en fantastisk stemning, som jeg ikke havde oplevet før. Jeg kan huske hvilke flag, der var lækre og hvad for nogle sange, jeg ikke kun lade være med at synge med på, og det er jeg nok ikke ene om, fortæller Markus Åbom over en kop kaffe på Indre Nørrebro i København.

Den hippe klub fra Södermalm

Mødestedet er velvalgt, for når man ser på tilslutningen til Hammarby IF i et historisk perspektiv, er det umuligt at komme uden om tilknytningen til Södermalm, som kan sammenlignes med københavnske Nørrebro. Södermalm var oprindeligt Stockholms arbejderbydel, men er i dag blandt de mest hippe kvarterer i Europa - så cool, at bydelen i international presse sammenlignes med Brooklyn, og af BBC er kåret til det tredje mest hippe kvarter i Europa.

Her eksisterer arbejderkulturen side om side med designerbutikker og kaffebarer med hjemmebagte kardemommesnegle. Det er dog langt fra alle, der er begejstrede for udviklingen, for som i andre sanerede bydele, hvor en ny befolkningsgruppe flytter ind og presser de oprindelige beboere ud, har det nye Södermalm både sine tilhængere og modstandere. Hammarby formår dog at forene bydelen - måske på grund af klubbens rødder i arbejderkulturen og den autenticitet, som mange føler sig tiltrukket af.

-Södermalm er som Vesterbro eller Nørrebro i København, hvor en bestemt gruppe udefra flytter til. Mange af dem skal også have et fodboldhold, og her er det selvfølgelig nærliggende at holde med Hammarby, fordi mange af dem, som flytter til bydelen, er tiltrukket af det miljø og de værdier, som klubben repræsenterer.

Etnicitet, køn, baggrund eller social status spiller ingen rolle i Hammarby, der fungerer som smeltedigel for forskellige kulturer og samfundslag. Det afspejles også i supporterklubbens manifest, hvor første punkt slår fast, at mangfoldighed er det vigtigste princip. Det er man også bevidst om i Hammarbys ledelse, hvor man eksempelvis forsøger at tiltrække nye befolkningslag ved at spille faste sommerkampe mod klubber fra Mellemøsten. Den slags tiltag er troværdigt i Hammarby, fordi det repræsenterer tilhængernes ønske om at være en klub, som er åben for alle.

Et andet kendetegn ved Hammarby er opbakning i med- og modgang. Forud for sidste sæsons premierekamp i Allsvenskan holdt tilhængerne et banner op med teksten: ”Rötterna blir starkare när vinden blåser”. Det banner fortæller meget godt om den fantastiske support, som klubben oplevede i Superrettan i forrige sæson, hvor man flere gange spillede for et udsolgt stadion.

-Det at vinde ikke er så afgørende for os. Vi kan tabe, men så står vi der alligevel ugen efter og jeg ved faktisk ikke, hvordan det skal stoppe, for det er en del af vores identitet, at vi bakker op, uanset om det går godt eller dårligt på banen, forklarer Markus Åbom.

Just idag är jag stark

Fællessangen er et fast holdepunkt i den svenske fankultur, hvor klubhymnen er en integreret del af fodboldoplevelsen. Fra Malmø over Göteborg til Stockholm er det en fast tradition, at hele stadion rejser sig og synger med på klubsangen i minutterne før kampstart. Spørg en Malmö FF-fan om han kan teksten til “Åh Vi Älsker Malmö FF” eller en IFK Göteborg-fan om han bliver varm om hjertet, når “Snart Skinner Poseidon” gjalder fra tribunerne på Gamla Ullevi. Der er dog intet sted, at handlingen er så identitetsskabende og symbolsk som blandt Hammarby-fans, hvor folkemusikeren og Hammarby-fan Kenta Gustafssons, “Just i dag er jeg stark”, er indbegrebet af alt det, tilhængerne ønsker at stå for.

-Hvis du holder med Hammarby, kender du Kenta, og ved, hvem han var og hvad han stod for. Han nåede faktisk at opleve, da vi vandt guldet i 2001, hvor han fik lov til at synge sin sang dagen derpå, da alle fans var samlede i Södermalm. Kort tid efter døde han. Kenta er på mange måder en “taber”-figur, men han passer godt til os, fordi han er en af vores, og en person som vi alle kan identificere os med.

De mange anekdoter om Kenta Gustafsson og klubsangen, der i virkeligheden handler om kampen for at modstå længslen til stoffer og alkohol, er en af de ting, som binder Hammarby-fans sammen. Det bekræfter historien om en rigtig arbejderklub, hvor der er højt til loftet og plads til alle uanset social status og baggrund. Den tidligere klublegende Karl Lennart "Nacka" Skoglund er en anden person, alle i og omkring Hammarby kender og har hørt om. Han havde en stor karriere i Internazionale og Sampdoria i 1950’erne, men i Hammarby huskes han mest for sit liv uden for banen.

-Han levede et broget liv som alkoholiker. Han drak alt for meget og døde også tidligt, men han var sindssyg populær og vellidt, fordi han var en sjov og karismatisk type. Den slags legender og historier er jo netop det, som gør Hammarby til meget mere end blot det, der sker på fodboldbanen.

Vemodig afsked med Söderstadion

Som de fleste fans, der har fulgt en klub gennem mange år, er Markus Åbom splittet i forhold til flytningen fra det gamle og nedslidte Söderstadion til Tele2 Arena. Han anerkender, at det nye stadion er langt mere komfortabelt og tilskuervenligt, men stemning fra Söderstadion er vanskelig at genskabe i de moderne kulisser.    

-Jeg har det lidt dobbelt med det nye stadion. På den ene side er det prisværdigt, at man skaber faciliteter, der tilgodeser børnefamilierne, men omvendt savner jeg den kompakte stemning på Söderstadion. Södermalm kunne godt være lidt “rowdy” på den gode måde. Det var mere, som jeg forestiller mig engelsk fodbold i 1970’erne med træbænke og folk, der stod tæt på tribunen.

På trods af at Söderstadion var nedslidt, havde Hammarby IF tilbage i 2009 et tilskuergennemsnit på 10.381, da klubben rykkede ud af Allsvenskan. I dag er tilskuergennemsnittet mere end fordoblet efter flytningen til Tele2 Arena, som er langt mere attraktivt for familier og sponsorer. Den udvikling er overordnet positiv og fodbolden skal som helhed være opmærksom på at skabe gode rammer for de fans, som skaber atmosfæren og giver klubben identitet. De er nemlig afgørende, hvis man vil skabe en sneboldseffekt og få flere til at se “forestillingen”, mener Markus Åbom.

-Det er en meget svær balance at finde, men jeg tror det er vigtigt, at man ikke tager det folkelige ud af sporten med for mange regler, som begrænser publikum. Man skal skabe plads til mangfoldighed, for man skal huske på, at publikum tiltrækker publikum. Det er de færreste, som udelukkende kommer for at se spillet på banen. De kommer også for at mærke stemningen og opleve kulturen.  

Fodboldklubber er identitetsskabende

Der er ikke noget entydig svar på, hvorfor svensk fodbold har succes på lægterne. Mange forhold er anderledes i Sverige, hvor sæsonen følger kalenderåret og mange klubber traditionelt set har blandet sig i mesterskabskampen i nyere tid. I interviewet med Markus Åbom er det imidlertid historiefortællingen og Hammarbys rolle som et identitetsskabende fællesskab med traditioner og ritualer, som står frem. Her er dansk fodbold i en anderledes situation, fordi vi de sidste 30 år har fået mange nye klubber, som kun lige er begyndt at slå rødder.   

Ved første øjekast har den strategi tjent dansk fodbold godt. Superligaen har skabt langt større indtægtsgrundlag på grund af stigende interesse fra tilskuere og tv-seere. Dansk fodbold har fået nye regionale storklubber og København ’Byens Hold’. Alt sammen har øget pengestrømmen og løftet det sportslige niveau til gavn for dansk topfodbold, som befinder sig i en langt mere stabil situation, end for 30 år siden - også på tilskuersiden, hvor tilskuertallene er langt bedre end i de tidlige 90’ere.

Men måske har omvæltningen og de mange klubfusioner også en pris, for spørgsmålet er, om tilslutningen til de nye regionale klubber lever op til vores forventninger? FC København er den af de “nye” klubber som har klaret sig bedst, når det kommer til tilskuertal, men klubben skiller sig også ud med sine sportslige resultater og en naturlig rivalisering med Brøndby IF, som har tjent klubben godt. Alligevel må ledelsen se bekymret på opbakningen i Parken, hvor tilskuertallene er faldet mærkbart siden midten af 00’erne. Andre fusionsklubber som FC Midtjylland og FC Nordsjælland har, på trods af regionale samarbejdsklubber, fan-tiltag og respektive DM-titler, svært ved at forløse det regionale tilskuerpotentiale og samle dedikerede fans, som står bag målet weekend efter weekend. Udfordringen for de nye klubber beskrives meget godt af den tidligere Hammarby-spiller Christian Traoré, der fortæller om forskellen mellem Hammarby og FC Midtjylland i Tipsbladet tilbage i 2010:

-Det er ved de store klubber, AIK, Hammarby, Djurgården, IFK, Malmö og Helsingborg, at man mærker det. Det er de rigtige fans, der sidder der, ikke kun familier. Hvis man sammenligner med FC Midtjylland, er der tit rimelig mange mennesker. Men der er jo ikke stemning i forhold til her. Folk klapper lidt, når det går godt. Der står en masse børn bag målet. Der kan ikke stå børn på Hammarbys fanafsnit. Det er virkelige fans, der står i bar mave i november. Det er hele stadion, der er med. Alle synger. Det er tradition. Jeg tror ikke, du kan opleve samme stemning noget andet sted i Skandinavien.

I Hammarby er relationen mellem klub og tilhængere helt særlig. Her bygger fankulturen på traditioner og ritualer, som understøtter en fortælling, tilhængere kan identificere sig med. Her er fans mere værdi- og identitetsskabende for klubben end spillerne på banen. Hammarby-fans er i høj grad klubben! Den slags er vanskeligt at overføre til nye fusionsklubber, hvor identiteten ofte tager udgangspunkt i sportslige værdier om mod og holdånd, som måske er relevant for spillerne, men ikke har rødder eller kobling til det omkringliggende lokalsamfund.

Den folkelig bevægelse, hvor en hel by eller region står sammen om den lokale klub søndag efter søndag, er bare vanskelig at skabe i en ny klub, som alt andet lige mangler en unik identitet. Den kan kun opbygges med tiden. Vi ser den i dansk fodbold, når hele Århus samles og rejser til hovedstaden for at spille pokalfinale mod FC København i Parken. Her skal alle “hviie” med på bussen og fortælle historien om dengang på Århus stadion, hvor Palle Sørensen scorede til 3-0 i pokalfinalen mod B1903.

Mere end noget andet handler fankultur om minder, traditioner og historiske øjeblikke, vi deler sammen. Udfordringen i dansk fodbold er blot, at mange klubber har en kort historie og heraf få traditioner og minder. Det er en helt naturlig konsekvens af de forandringer, som er sket i dansk fodbold de sidste 30 år. Klubfusioner har i mange år været en endegyldig sandhed i dansk fodbold, men selv en god idé kan have en slagside. 

Topfoto: Getty Images