MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Lortepåske, når fodbold bliver ligegyldigt og Tysklands bedste målmand

Fodboldministeriet: Lortepåske, når fodbold bliver ligegyldigt og Tysklands bedste målmand

Hvor meget betyder det for en fodboldspiller at være tryg? Hvordan oplevede Den Vrede Kommentator Næstveds pokal-exit? Og hvem er egentlig Tysklands bedste målmand? Få svarene i 25. udgave af Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Påsken har været sløjere end sløj for alle mand i Fodboldministeriet. Men allerværst for Landsholds-Lars, der naturligvis er rasende af samme grund. Der findes faktisk ikke det, der ikke er gået den stakkels mand imod i den forgangne uge, og det sætter sit tydelige præg på starten af denne uges podcast.

Efter en uge med pitchinvasion i Europa League, overfald på banen af udeholdets spillere i den franske liga og ikke mindst eksplosionen på Dortmunds spillerbus på vej til en Champions League-kamp snakker Fodboldministeriet om, hvorfor spillerne ikke kan spille ordentligt tæt op af sådan en oplevelse. Hvad det er der sker inde i hovederne på dem, og hvor grænsen egentlig går, når det skal afgøres om en kamp skal spilles eller ej efter en chokerende episode.

I Landsholds-Lars quiz'en kommer hovedpersonen helt selvforskyldt i problemer, da han leverer en indsats langt under par. Men alligevel afgøres den som så mange gange først på sidste spørgsmål. LeoVegas giver som altid en tur på rouletten, hvor der kan vindes penge til en god fodboldsag, og så er der spørgsmål fra verdens bedste lyttere, som denne gang sender snakken forbi professionel livsstil, for flinke trænere og rotter som kasteskyts.

Den vrede kommentator fra Næstved har afleveret sin reportage fra pokalbraget hjemme mod Vendsyssel FF, og så afsløres det i Schjønberg News, hvilken legendarisk rekord stålmanden fra Esbjerg holder i den tyske Bundesliga. Det har noget med et par målmandshandsker, Mario Basler og ugens hold at gøre. Alt sammen får du i 25. udgave af Fodboldministeriet, der er produceret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

En helt speciel trænersnak: Hjulmand og Trolle taler om fodbold set udefra og sporten set fra fodbold

En helt speciel trænersnak: Hjulmand og Trolle taler om fodbold set udefra og sporten set fra fodbold

Superliga: Mukhtar, rotter og Ståles næste storhold

Superliga: Mukhtar, rotter og Ståles næste storhold