Den store guide til Premier League - og de bedste fodboldrejser
Mediano Special Podcast: I denne udsendelse kigger vi på den kommende sæson i Premier League og går især tæt på de seks største hold.
Vi giver dig også i samarbejde med Travel Sense vejledninger til at booke de bedste pladser til store fodboldoplevelser på stadion.
Af Peter Brüchmann
Det er fodboldjournalist Adam Møller Gomaa, der har besøgt både de største engelske og masser af internationale stadions og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen med en fortid i blandt andet Arsenal, der her analyserer Premier League og kigger frem mod den kommende sæson.
Vi dykker ned i de største forandringer på de seks største hold, der også i den forløbne sæson lukkede top 6-feltet: Chelsea, Tottenham, Manchester City, Liverpool, Arsenal og Manchester United. Men vi kigger også på, hvem der har forudsætninger for at udfordre det forventede top 6-billede - og vi kigger på de tre oprykkere fra Championship.
Mediano har flyttet studiet til kontorerne hos rejsebureauet Travel Sense på Islands Brygge i København. Sammen med eksperten i fodboldrejser, Jonathan Witt, forsøger vi her at give en guide og gode tips til, hvordan og hvornår man skal være klar til at finde de bedste rejser til Old Trafford, Anfield, Emirates, Etihad, Stamford Bridge og nu også Wembley.
Se mere om de bedste fodboldrejser hos Travel Sense her.
Du kan høre den store udsendelse her:
Det er et lidt anderledes Mediano-format, end du er vant til. Dels fordi vi sender fra lokalerne hos vores partner Travel Sense, dels fordi vi har en ekspert fra en kommerciel partner til at gøre os klogere emnet fodboldrejser. Sådan noget gør journalister på traditionelle medier ikke, men vi varedeklarer klart, hvorfor vi beskæftiger os med fodboldrejser, og som altid forsøger Mediano at vælge partnere, der er relevante for vores indhold, så man både kan kigge frem mod den kommende Premier League-sæson og tænke i det kommende års store stadionoplevelser.
Som nævnt til sidst i udsendelsen hører vi gerne fra jer: Er det relevant at tale fodboldrejser i en udsendelse om Premier League? Kan I finde rundt i, at vi interviewer en ekspert fra en af vores egne samarbejdspartnere? Som altid forsøger vi at ramme indhold, der er relevant samtidig med, at ingen skal være i tvivl om, hvilke roller vi har.
I udsendelsen kan du blandt andet høre svar på følgende spørgsmål:
- Hvilket stadion i England trækker flere fodboldturister fra Travel Sense end nogle andre?
- Hvad betyder det, at Tottenham i den kommende sæson spiller sine hjemmekampe på Wembley?
- Hvorfor er det i nogle tilfælde billigere at købe billetter til kampe i Champions League end til kampene i Premier League?
- Hvorfor kan man ikke købe billetter til The Kop eller Stretford End?
- Hvad skal man med et fodboldrejsebureau, når enhver kan booke en billig flyrejse til London og finde et sted at bo via Airbnb?
- Hvorfor er Manchester City favoritter til at vinde Premier League?
- Går Arsene Wenger en runde for meget i Arsenal eller er han garantien for en vis stabilitet?
- Og meget andet.
Hos Oddset kan du se, hvem der er favoritter til at tage Premier League-titlen 2017/18. Manchester City giver odds 2,8, mens Chelsea og Manchester United følger tæt efter.
Udsendelsen varer to timer, fordi vi kommer vidt omkring med vores eksperter. Så er du advaret!
Her kan du finde flere informationer om rejser til følgende hold:
Hør eventuelt også vores udsendelser om Silly Season og de mange nyheder i transfervinduet. Her findes du denne uges udgave:
Foto: Getty Images/Darren Walsh