MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Når Kvist snakker med filosoffen eller laver hypnose på toilettet

Når Kvist snakker med filosoffen eller laver hypnose på toilettet

Frontrunner Podcast: De fleste af os ved, at FC Københavns William Kvist går detaljeret til værks, når han arbejder med sin egen udvikling og sit fodboldspil. Men i denne samtale tager han det hele et skridt dybere i en snak om filosoffer, ledelse, hypnose og detaljeret træning.

Af Henrik Them og Peter Brüchmann

Det er Medianos gode kolleger fra løbe-podcasten Frontrunner, der har interviewet William Kvist fra landsholdslejren i Kasakhstan, dagen før lørdagens VM-kvalifikationskamp.

Den 32-årige FCK-spiller fortæller om sin egen udvikling og om at tage den for langt og ramme en ny balance. Han fortæller også om de metoder, han benytter for at kigge frem mod livet efter fodbold-karrieren. Det indebærer blandt andet workshops og samtaler med kapaciteter indenfor ledelse og ledelsesteori. En af disse er den spændende filosof, ledelses-teoretiker og forfatter, Ole Fogh Kirkeby, som Kvist jævnligt fører samtaler med.

Du kan høre hele samtalen, der er optaget via Skype, her:

Frontrunner Podcast: De fleste af os ved, at FC Københavns William Kvist går detaljeret til værks, når han arbejder med sin egen udvikling og sit fodboldspil. Men i denne samtale tager han det hele et skridt dybere i en snak om filosoffer, ledelse, hypnose og detaljeret træning. Optagelsen stammer fra vores kolleger på løbepodcasten Frontrunner. Vært: Henrik Them

I udsendelsen kan du også høre William Kvist svare på følgende spørgsmål:

  • Hvordan han laver aftaler med holdkammeraterne for at udvikle nye dele af sit spil i kampene
  • Hvordan han stadig arbejder med sin mentaltræner Christian Engell og føjer nye metoder til sin sportslige og menneskelige udvikling.
  • Hvordan han bruger en hypnose-fil i enrum på toilettet før kampene
  • Hvorfor han interesserer sig for ledelse og orienterer sig efter livet efter karrieren
  • Hvilke lyde, han benytter i ørerne, når han skal flette en 31 minutters power-nap ind i programmet
  • Hvordan motivationen kan være mindst i de perioder i karrieren, hvor lønnen har været højst - som et sted, hvor han tjente et 2-cifret millionbeløb om året
  • Hvorfor han er mere motiveret og nyder sit arbejde mere end nogensinde netop nu.
  • Og meget mere

Hør også den sportslige samtale, som Mediano havde med William Kvist tidligere på foråret:

Eller hør, da Frontrunner gik dybt i FC Københavns træningsmetoder i en samtale med fysisk træner Anders Storskov:

Foto: Getty Images

Den store guide til Premier League - og de bedste fodboldrejser

Den store guide til Premier League - og de bedste fodboldrejser

U21-EM: Danmarks gode modstandere, truppen og perspektiverne for dansk talentarbejde

U21-EM: Danmarks gode modstandere, truppen og perspektiverne for dansk talentarbejde