Audi Talks #6 - På tur med William Kvist om kaffekopper, KB, København og juice-blendere
Audi Talks Podcast: Her kan du komme på tur med bestyrelsesmedlem fra F.C. København, William Kvist, i en snak om livet med KB, F.C. København og landsholdet - og tiden efter fodbold.
Audi Talks er produceret af Audi og lavet i samarbejde med Mediano Media
William Kvist endte sidste år med at skulle være et centralt led i afskeden med et stykke dansk fodboldhistorie, nemlig fyringen af manager Ståle Solbakken. Han stak samtidig ansigt og kaffekop ind i et stormvejr af kritik og pres.
Det pres er en del af samtalen i den sjette udgave af Audi Talks, hvor Kvist selv er ved rattet i en e-tron GT, mens samtale-partner Jakob Aagaard Mortensen er på passagersædet.
Samtalen foregår i de kvarterer, der har betydet mest for William Kvist efter, at hans familie flyttede til København eller rettere Vanløse fra Jylland. Med udgangspunkt i KB Hallen kommer lytterne med rundt på Frederiksberg over bylejligheden fra den store kontrakt og til barndommens Damhuseng i Vanløse.
Som da vi lancerede serien i 2020 med en række profiler fra Superligaen handler det om byen, bolden og mennesket, men også mere end det.
I samtalen kan du høre Kvist tale om emner som:
Livet som bestyrelsesmedlem i F.C. København - og den bestyrelsesuddannelse, som Kvist snart skal på.
Om presset i jobbet og perioden, hvor Kvist måtte finde et åndehul i sommerhuset og kigge på stjerner - og den store betydning i livet.
Om juice-blenderen, der blev smidt væk.
Om samarbejdet med mentaltræner Christian Engell, der i dag også er ansat i FCK.
Om op- og nedture i det seneste år.
Om familiens baggrund i det jyske og med rødder i blandt andet Indre Mission.
Om ægteskabet, hvor der i dag ligger to kaptajns-kasketter på det fælles hjemmekontor.
Om sociale medier og hvorfor Kvist har trukket stikket til denne del af sit liv. Og om hvad disse kan gøre ved unge spillere, hvis de ikke passer på.
Og meget andet.
Dette er sjette udgave af Audi Talks, hvor en profil fra fodboldens verden kommer med på tur i en Audi e-tron til en snak om byen, bolden og mennesket.
Du kan høre udsendelsen her:
I de tidligere afsnit af serien har lytterne på Mediano kunnet møde F.C. Københavns unge angriber, Jonas Wind, AGFs træner, David Nielsen, AaBs direktør, Thomas Bælum, OBs ambassadør Thomas Helveg og landstræner Kasper Hjulmand, så man altså kommer forbi spilleren, træneren, direktøren og legenden.
Og så har vi lavet en playliste med samtalerne i Audi Talks. Den finder du her:
Audi Talks er lavet i et samarbejde mellem Audi Danmark og Mediano. Det kan du læse mere om her.
Vi fortsætter samarbejdet i 2021 og har udvidet det, så Audi også er vores business-partner, når vi skal rundt i landet og lave f.eks. Bossword med Superligaens ledere.
Sådan så det ud, da vi introducerede Audi som partner på Mediano:
Foto: Marcus Califano.