MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga: Fedtspil, rodekasser og Cirkus Randers

Mediano Superliga: Fedtspil, rodekasser og Cirkus Randers

Mediano Superliga Podcast: Er FC København i store Superliga-problemer? Og glemmer vi at anerkende AC Horsens for en fremragende start? Viser Randers FC vejen med sin åbenhed? Og mangler Hany Mukhtar legekammerater på udebane? Spiller OB fedtspil og er AGF en rodebutik?

Af Søren Kusk

Fire kampe ud af seks er foreløbig endt uafgjort i 5. spillerunde, FC Midtjylland tævede topholdet FC Nordsjælland og Silkeborg vandt for anden gang i træk på den nye hjemmebane, JYSK Park. Resten endte uafgjort, men bag krydserne gemmer sig mange interessante historier:

  • Fornem start af AC Horsens og kronet med flot præstation i Parken
  • Randers rejser sig en smule med uafgjort hjemme mod Brøndby
  • Lyngby kæmper for at ramme det fodfæste, man havde i oprykkersæsonen.
  • AGF får sat prop i og OB spiller til nul for fjerde kamp i træk. Men hvem er det egentlig godt for?

Dagens panel består af Medianos taktiske ekspert Rasmus Monnerup og vores chefredaktør Peter Brüchmann.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Der var nok at snake om i dagens udsendelse, hvor Rasmus Monnerup og Peter Brüchmann kiggede ind i studiet til en snak om de seneste tre dage i dansk topfodbold. Michael Gravgaard har åbnet Randers FC’s døre på vid gab for Discovery – er det galt eller genialt? Har Kenneth Emil vist sig at være ganske genial for OB? Og kan Superligaens fremtidige stjerner hedde Mads Døhr og Vito Hammershøy? Det er blot nogle af spørgsmålene, som de navnkundige gæster besvarer hos Søren Kusk, der igen er i værtsstolen. Det er langt og interessant, og vi håber, at I fornøjer jer med det. Medianos partner på disse udsendelser er Danske Spil/Oddset. Både vi og de bliver glade, hvis du spiler din kupon på oddset.dk/mediano!

I udsendelsen kan du også høre diskussioner om:

  • FC Midtjyllands power - hvornår og hvorfor lykkes den?
  • FC Nordsjællands små unge mænd - blev de udstillet i Herning eller kom de ud med fin moral?
  • Horsens og det fine transfervindue med spillere som Mads Døhr Thychosen, Jonas Thorsen, Jesse Joronen og mange flere.
  • Og har det flyttet Horsens også i fodboldmæssig forstand?
  • Hvad kan man egentlig lære af Ståle Solbakken-samtalen fra Mediano i sidste uge?
  • Hvem skal Peter Brüchmann besøge i denne uge, som Mediano aldrig tidligere har besøgt?
  • Og meget mere.

Hør også samtalen, hvor Ståle Solbakken fortæller Peter Brüchmann om klubbens nutid og fremtid:

Eller hør udsendelsen, hvor vi går tæt på FC København og FC Midtjyllands europæiske udfordringer i denne uge, går tæt på deres modstandere og kigger lidt på de øvrige interessante kampe:

Medianos partner på Superligaen er Danske Spil og Oddset. Vi nævner i udsendelsen odds, hvor det er relevant for udsendelsen. Blandt andet kan du høre, at FC København stadig er store favoritter til besejre SønderjyskE på lørdag.

Foto: Getty Images/Jan Christensen

Den store La Liga optakt: 8 nye trænere, 6 danskere og en ny verdensorden

Den store La Liga optakt: 8 nye trænere, 6 danskere og en ny verdensorden

FCK og FCM i Europa - sådan er chancerne inden skæbnekampene

FCK og FCM i Europa - sådan er chancerne inden skæbnekampene