MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Nyt, nyt, nyt – we're back!

Fodboldministeriet: Nyt, nyt, nyt – we're back!

Ferien, der har været så lang, at den næsten kunne få folketingspolitikere til at blive misundelige, er ovre. Fodboldministeriet er tilbage for fuld udblæsning. Der tales blandt andet om gode, tunge ferier, legendariske Superliga-trøjer og BH'er til mænd, og så har quiz'en fået en makeover og huskomponisten Dyrst har været på spil igen. Velkommen til den nye sæson!

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Så er sommerfreden for alvor forbi. Landsholds-Lars, Producer-Sture og Christian Wolny har igen fundet sammen i studiet for at starte den nye sæson af Fodboldministeriet. Og selv om alle har været på ferie, og Sture endda har fået ny kasket, så er mavesurheden intakt. Til gengæld er optagedagen ændret til fredag, ligesom drengene kan byde på premiere på den nye jingle fra huskomponisten Mads Julius Dyrst og et nyt quiz-format fra danskfodbold.com.

I denne uge debatteres der flittigt, hvordan det kan være, at nogle spillere kommer hjem fra ferie med overvægt på kroppen, selv om de kun har haft få ugers ferie og skal i gang med vigtige kampe med det samme. Lars Jacobsens finger peger utvetydigt mod Sydamerika, når der skal findes et mønster i forhold til dette problem. Og så også lige på en nuværende Sportschef i AGF...

Wolny skal, udover Landsholds-Lars' medbragte wienerbrød, lige sluge det nye quiz-format en ekstra gang, da han nu pludselig også skal til at svare på spørgsmål. Ikke en udpræget succes i premiereudgaven, da både han og Jacobsen kommer i alvorlige problemer i en quiz, der næsten må afgøres med målfoto og decimaler.

Der er til gengæld ingen slinger i valsen, da lytterne fyrer spørgsmål af på balkonen i Muppet Show. Her kommer vi i denne uge forbi BH'er til mænd, trøjer i Superligaen og et af Wolny og Jacobsens helt store fejlskud.

Verdens bedste lyttere har i løbet af ferien fået sendt podcasten til over halvdelen af verdens lande ligesom det eller så uindtagelige Nordkorea er blevet erobret. Den slags skal naturligvis premieres, ligesom drengene er nødt til at sætte sig et nyt mål på fællesskabets vegne. Det ender i kådhed med at blive et helt urealistisk et af slagsen.

I denne uge kan man også finde ud af, hvilken tidligere landsholdsmakker, der trak rødt kort for brok mod Landsholds-Lars i Old-Boys rækkens seneste kamp. Lige inden Lille-Børge og Smurf disker op med endnu en af de anekdoter, der gør det svært for Lars at holde masken under fortællingen.

Alt sammen får du i denne uges comeback-udgave af Fodboldministeriet, der er produceret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas.

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

SønderjyskE Special: Interview med Niki Zimling om valget af klub

SønderjyskE Special: Interview med Niki Zimling om valget af klub

Den store La Liga optakt: 8 nye trænere, 6 danskere og en ny verdensorden

Den store La Liga optakt: 8 nye trænere, 6 danskere og en ny verdensorden