MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

SønderjyskE Special: Interview med Niki Zimling om valget af klub

SønderjyskE Special: Interview med Niki Zimling om valget af klub

Mediano Special Podcast: 32-årige Niki Zimling valgte SønderjyskE, da han efter mere end otte år i udlandet igen valgte at være en aktør i dansk fodbold. Her fortæller han om karrieren, valget af SønderjyskE og hvad tankerne er om de næste to år i Superligaen.

Af Peter Brüchmann

Niki Zimlings karriere har passeret så store adresser som Udinese, Ajax Amsterdam, Club Brügge og Mainz 05. Nu er den nået til destinationen SønderjyskE, hvor han sammen med en anden tidligere landsholdsspiller, Simon Poulsen, har forøget spillertruppens erfaring med 49 landskampe.

- Et transferscoop, skrev man i Jyske Vestkysten. 

- En tilførsel af erfaring og lederskab, sagde sportschef Hans Jørgen Haysen, da han og træner Claus Nørgaard havde kigget den tidligere landsholdsspiller i øjnene og fornemmet, at der var både sult, ydmyghed og værdier, der matchede dem i Sønderjylland. Her kan du se pressemeddelelsen fra 30. juni denne sommer.

I denne udsendelse fortæller Zimling selv om sine overvejelser før han underskrev den 2-årige kontrakt, om karrieren og hvad han stadig drømmer om.

Du kan høre hele udsendelsen her:

På besøg i SønderjyskE: 32-årige Niki Zimling valgte SønderjyskE, da han efter mere end otte år i udlandet igen valgte at være en aktør i dansk fodbold. Her fortæller han om karrieren, valget af SønderjyskE og hvad tankerne er om de næste to år i Superligaen. Vært: Peter Brüchmann Mediano Partner: 3F Bold og Fagforeningen 3F

I interviewet, som er gennemført på SønderjyskEs hjemmebane kan du også høre Zimling svare på spørgsmål som:

  • Hvor har han oplevet en kultur, der minder om den, han har mødt i SønderjyskE?
  • Hvad kendetegnede hans samarbejde med William Kvist på landsholdet?
  • Og hvordan er parallellen til samarbejdet med Marcel Rømer på Superligaholdets midtbane?
  • Hvilken af karrierens klubber vil være hans klub, når det hele engang er slut?
  • Hvor agter familien at slå sig ned til den tid?
  • Hvad kan Zimling sige om flere halvsæsoner med Brøndbys nye offensivspiller Besar Halimi?
  • Hvad er det med SønderjyskE-spillerne og Partners?
  • Og meget mere.

Hør også vores Superliga-gennemgang fra 5. Superliga-runde, hvor SønderjyskE spillede uafgjort mod Lyngby:

Lørdag gæster SønderjyskE så Parken til et møde med FC København. Det møde, der også er et møde med Zimlings gamle midtbanemakker William Kvist, svarer han også på i dagens interview.

Udsendelsen er bragt i samarbejde med Fagforeningen 3F og Danmarks nye stærke firmafodbold-turnering 3F Bold. Du kan finde alt om stævnebyer og tilmelding her.

Næste stævne er i Odense den 26. august, og 2. september gælder det så Haderslev. Du kan se alt om programmet her.

Foto: Getty Images/Jan Christensen

Mediano Fan på besøg hos SønderjyskE: Sådan får man 6.000 til at gå til mandagskamp

Mediano Fan på besøg hos SønderjyskE: Sådan får man 6.000 til at gå til mandagskamp

Fodboldministeriet: Nyt, nyt, nyt – we're back!

Fodboldministeriet: Nyt, nyt, nyt – we're back!