MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Aarhus Fremad - En hveps med humlebi-tankegang

Aarhus Fremad - En hveps med humlebi-tankegang

Mediano U på besøg i Aarhus Fremad: Her et et afsnit i vores podcast-serie Mediano U, som handler om dansk talentudvikling og er et samarbejde mellem Eye4Talent og Mediano U. Vi besøger i dette afsnit 2. divisionsklubben Aarhus Fremad, hvor vi taler med midtbanespiller årgang 1995 Mathias Nygaard og cheftræner Morten Mølkjær om skiftet fra U- til seniortræner, om betydningen af en sund træningskultur og om hvad divisionsspillere kan gøre for at få mest muligt ud af deres karriere.

Af Sture Sandø

Engang rykkede et helt kuld spillere, der var blevet tilovers i AGF, til det nordlige Aarhus for at få spilletid og bevise sig over for dem, der havde vejet dem og fundet dem for lette. Dengang endte det som bekendt med et "Danmarksmesterskab" i oprykninger (ni opryninger på 13 år!) og dermed Superliga - så længe det varede.

I dag er de sort-gule glade for at spille i 2. division, men det betyder ikke, at ambitionerne om de højere rækker er gemt væk, snarere tværtimod. Men for at drømmen om 1. division kan indfries, kræver det vanvittigt hårdt arbejde fra spillere og trænere på Riisvangen, hvor man netop har taget talentudviklingsværktøjet Eye4Talent i brug. Udsendelsen har ikke kun fokus på talentudvikling, men også hvor Aarhus Fremad står i dag, og hvor klubben er på vej hen.

Cheftræner Morten Mølkjær og midtbanespiller årgang 1995 Mathias Nygaard stiller i denne udgave af Mediano U op til interview for at gøre os klogere på:

  • Hvilke værktøjer de bruger i et meget lille setup, hvor hele holdet er amatører
  • Hvorfor selvtræning er vigtig, men ikke nødvendigvis foregår på græs eller i et styrkerum
  • Hvad en god trænings- og klubkultur bygger på
  • Hvordan man som træner vægter efterbehandling af kampe i forhold til træning, når man kun har spillerene til rådighed efter arbejde eller studier
  • Hvordan man udvikler sig som spiller ved at reflektere over sin egen indsats

Hør også vores andre Mediano U-udsendelser, hvor vi taler med Celtic-spiller Erik Sviatchenko, der har interessante pointer om at tage ansvar for sin egen udvikling.

Eller hør Brøndbys U17-træner Frank Hjortebjerg fortælle om Brøndby Masterclass og arbjedet under Zorniger.

Læs og hør meget mere om dansk talentudvikling i sektionen Mediano U, som er lavet i samarbejde med Eye4Talent: Mediano U

Hele Medianos fokus på talentudvikling er lavet i samarbejde med Eye4Talent, som er en platform for talentudvikling, hvor det hele handler om, at spilleren selv tager ansvar for sin egen udvikling. Det er en 360 graders platform, hvor alt er samlet ét sted, så spillere, trænere, scouts og managers kan se det samme.

Se mere på Eye4Talent.com. 

Foto: Aarhus Fremad

Fodboldministeriet: Ja til druk, brækket kraveben og død over håndtegn

Fodboldministeriet: Ja til druk, brækket kraveben og død over håndtegn

Drengen som fodbolden ikke elskede

Drengen som fodbolden ikke elskede