Manchester United – købeklub eller talentfabrik?

Manchester United har de seneste par sæsoner brugt astronomiske summer på at genopbygge holdet og bliver ofte beskyldt for at sylte talentarbejdet og ville købe sig til succes. Alligevel er den engelske storklub garant for talentfulde fodboldspiller og bruger flere egne talenter end konkurrenterne, samtidig med at den er storproducent til andre klubber

Af Rasmus Onslev Kremmer

 

Paul Pogba, Romelu Lukaku, Angel Di Maria, Memphis Depay, Anthony Martial, Henrihk Mkhitaryan, Nemanja Matic, Eric Bailly, m.v. Manchester Uniteds bankrådgiver har haft travlt med pengeoverførslerne de seneste par sæsoner og får det formentlig igen i de kommende transfervinduer.

For arven efter Sir Alex Ferguson var tilsyneladende ikke så talentfuld, som den skotske succesmanager troede, og de tre efterfølgere på trænerbænken har alle haft travlt med at finde nye spillere til Old Trafford.

Det har fået kritikere til at hævde, at Manchester United sælger ud af de stolte traditioner og satser på en galacticos-tilgang frem for egne talenter. Modsat vil nogle Manchester United-fans påstå, at klubben har masser af talenter, der løber rundt på træningsbanerne.

Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Manchester United har altid gået efter store spillere, der kan forbedre holdet som fx Cantona, Van Persie, Cole, Yorke, van Nistelrooy, Stam, osv, men klubben er samtidig også kendt for sit talentarbejde med Class of 92 og The Busby Babes som de mest lysende eksempler.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Manchester United har haft minimum et afklubbens egne talenter i truppen til en førsteholdskamp 3.874 gange i træk siden oktober 1937. Og indtil 2011 var der en spiller fra ungdomsafdelingen i startopstillingen i hver kamp.

De lokale drenge viser vejen

Det er omkring 25 år siden, at spillere som David Beckham, Paul Scholes, Gary Neville, Phil Neville, Ryan Giggs og Nicky Butt brød igennem på Manchester Uniteds førstehold og viste Alan Hansen, at man godt både kan vinde med unge spillere og med egne talenter. Den gyldne årgang fejrede triumfer på stribe og blev på mange måder synonym med Manchester United i 90erne.

Det succesrige kuld fra '92: Paul Scholes, Phil Neville, Ryan Giggs, Nicky Butt, David Beckham og Gary Neville.

Foto: Getty Images

I dag hedder talenterne bl.a. Jesse Lingard og Marcus Rashford med sidstnævnte som den klareste stjerne (og Pogba har jo faktisk også været en tur igennem akademiet), mens morgendagens stjerner meget vel kan hedde Angel Gomes, Timothy Fosu-Mensah, Ro-Shaun Williams, Alex Tuanzebe og Callum Gribbin. De tre sidstnævnte er endda alle – ligesom Rashford - opvokset i Greater Manchester. Det giver uden tvivl de lokale fans en ekstra stolthed, når de kan se Manchester-drenge spille en rolle, selv om fodboldverdenen og herunder også Manchester United er blevet global og kommerciel.  

Det er vanskeligt at pege på en idealopstilling lige nu, men Lingard og især Rashford er ikke langt fra, og de vil formentlig igen spille en central rolle i denne sæson. Efter Zlatan Ibrahimovic’ skade i foråret blev Rashford faktisk et af de sikreste kort på holdkortet, og der er ingen grund til at tro, at købet af Lukaku ændrer markant på det. Dels er der rigtig mange kampe, og dels har vi allerede set, at de sagtens kan spille begge to.

Masser af spilletid under Mourinho

Da Mourinho tiltrådte i sommeren 2016 var flere fans og eksperter skeptiske i forhold til talenternes udvikling og frygtede, at traditionen med akademispillere, der får chancen på førsteholdet, ville uddø.

Marcus Rashford fik sit gennembrud med to scoringer mod FC Midtjylland i Europa League for godt halvandet år siden.

Foto: Getty Images

Mourinho modbeviste dog skeptikerne og viste ved flere lejligheder, at han ikke har noget imod at satse på klubbens talenter. Det endte med spilletid til 10 spillere fra akademiet, og Rashford spillede faktisk mere end 3000 minutter fordelt på over 50 kampe for Manchester United i sæsonen 2016/2017 – alene i Premier League blev det til spilletid i 32 kampe. Dermed er Rashford faktisk den teenager, der fik mest spilletid i Premier League i sidste sæson. Derudover optrådte Lingard i 42 af Manchester Uniteds kampe.

Det er væsentlig mere spilletid til tidligere akademispillere end hos hold som eksempelvis Liverpool, Chelsea og Manchester City, der oftest må se langt efter akademispillere på førsteholdet. Chelsea har oven i købet lige solgt to af deres største talenter – Nathaniel Chalobah og Nathan Ake, mens Manchester City har sagt farvel til angriberen Kelechi Iheanacho, der er flere eksperter er blevet vurderet som et større talent end Rashford.

Selvsamme eksperter havde ironisk nok sidste år travlt med at rose Manchester Citys nye manager Pep Guardiola for hans arbejde med unge spillere, og det var kun et spørgsmål om tid, før klubbens arbejde med akademiet ville bære frugt og spillere som Kelechi Ihenacho ville bryde igennem for alvor.

Videre i fødekæden

Det er selvfølgelig ikke alle Manchester Uniteds talenter, der kommer gennem nåleøjet og får debut på førsteholdet. Men klubben er også storproducent af spillere til andre klubber. Der var for eksempel et par tidligere Manchester United-spillere på det Leicester-hold, der overraskende vandt Premier League i sæsonen 2015/2016. Danny Simpson og Danny Drinkwater spillede alle en vigtig rolle i Leicesters mirakelsæson, mens Michael Keane og Tom Heaton begge imponerede for Burnley i den seneste sæson. Men listen tæller også navne som Ryan Shawcross, Joshua King, Jonny Evans og Darren Fletcher.

Danny Drinkwater har kastet sig på knæ for at fejre en scoring mod Liverpool. Drinkwater fik sin fodboldopdragelse i Man U, vandt siden mesterskabet med Leicester og er nu i Chelsea.

Foto: Getty Images

Der løber tidligere Manchester United-talenter rundt hos bl.a. Arsenal, West Bromwich, Watford, Crystal Palace, Stoke, Burnley, Bournemouth, Sunderland, West Ham og Middlesborough. Faktisk fik 31 tidligere Manchester United-talenter spilletid i Premier League i sidste sæson. Det er mere end nogen anden klub i Premier League og dobbelt så meget spilletid som nummer to på listen – Tottenham.

Spilletid til nuværende og tidligere akademispillere i Premier League 2016/2017. (The Telegraph)

1.      Manchester United 44.055 min.

2.      Tottenham 21.668 min. (fx Harry Kane, Charlie Daniels og Andros Townsend)

3.      Manchester City 16.226 min. (fx Daniel Sturridge, Kasper Schmeichel og Kelechi Ihenacho)

4.      Southampton 14.340 min. (fx Theo Walcott, Luke Shaw og Alex Oxlade-Champerlain)

5.      West Ham 13.907 min. (fx Jermain Defoe, Michael Carrick og Mark Noble)

6.      Everton 13.855 min. (fx Wayne Rooney, Ross Barkley og Jack Rodwell)

7.      Arsenal 13.599 min. (fx Jack Wilshere, Hector Bellerin og Alex Iwobi)

8.      Sheffield United min. 13.564 (Kyle Walker, Phil Jagielka og Harry Maguire)

9.      Chelsea 13.445 min. (fx Ryan Bertrand, Robert Huth og John Terry

10.  Ajax 12.617 min. (fx Christian Eriksen, Jan Vertonghen og Daley Blind)

Endnu mere fokus på talentarbejdet

Selv om talenterne jævnligt finder vej til førsteholdet, har ungdomsholdenes præstationer de seneste par år svinget lidt. Chelsea og Manchester City har begge satset stort på talentarbejdet og postet penge i akademierne. Manchester City har for eksempel toppet tabellen i Premier League U18 North de seneste to sæsoner, mens Chelsea har sat sig på South og vundet UEFA Youth League et par gange. Manchester City tog mesterskabet i 2016, mens Chelsea vandt i 2017. Alligevel har begge klubber vanskeligt ved at finde en formel i forhold til at bringe talenterne fra akademierne til førsteholdene.

Tager man i stedet et kig på reserveholdene, ser det imidlertid lidt bedre ud. Manchester United har løftet pokalen i Premier League 2 tre gange de seneste fem år. (Ligaen har haft forskellige navne og formater fx U-21 Premier League)

Manchester United tog da også konsekvensen af konkurrenternes opgraderinger på ungdomsområdet sidste år og ændrede scoutingsystemet og akademiets struktur ved bl.a. at ansætte den tidligere spiller og Class of 92-medlem Nicky Butt som akademichef. Derudover har klubben hentet 50 nye scouts, der skal finde de unge talenter, hentet Ricky Sbragia tilbage som træner for reserverne og ansat Kieran Mckenna fra Tottenham som ny U18-træner. Samtidig er John Peacock, der har vundet U17-EM med England to gange, hentet ind som konsulent for akademiet.

Og Nicky Butt er ikke i tvivl om, at Manchester United også vil satse på egne talenter i fremtiden.

”Jeg tror ikke, at klubben vil tillade, at der ikke er nogle spillere af egen avl. Klubben har en historie i forhold til at slå transferrekorder og købe de bedste spillere i verden, men den er også kendt for at udvikle dens egne spillere, der kan lære superstjernerne om klubben, området og historien, og det, tror jeg, er vigtigt”, siger han ifølge Sky Sport.

Nicky Butt forklarer i samme ombæring, hvorfor det er vigtigt for akademispillerne, at de kan se, at talenterne får chancen.

”Det, at vi kan sige til børnene, at Marcus og Jesse (Rashford og Lingard, red) har været her, siden de var otte-ni år, er utrolig vigtigt for mig, når jeg skal tale med forældre. Jeg kan kigge dem i øjnene og fortælle, at det kan lade sig gøre”, fortæller han. 

Nye tider

Der er ingen tvivl om, at tv-aftalen og den generelle udvikling i ligaens eksponering giver klubberne mulighed for at købe endnu flere spillere og dermed gøre det sværere for talenterne at bryde igennem. Penge er ikke længere noget problem for mange af klubberne, og fansene forventer at se nye stjerner, hver gang transfervinduet åbner – også i Manchester United.

De store engelske klubber er blevet globale brands, der er mindst lige så meget forretninger som fodboldklubber. Det er ikke længere umuligt at købe sig til mesterskaber eller bygge en europæisk storklub på få år. Det gør imidlertid bare talentarbejdet endnu vigtigere og glæden ved at se lokale spillere på førsteholdet endnu større.

Manchester United skal altid konkurrere om de største stjerner og forstærke sig med indkøb. Drømmenes Teater kræver store artister. Men selv om Manchester United er et kæmpe brand og en af verdens største klubber både sportsligt og økonomisk, må talentarbejdet aldrig nedprioriteres. Selvfølgelig handler det først og fremmest om at vinde trofæer, men traditionen med akademispillere på førsteholdet betyder nærmest lige så meget – ikke mindst på grund af tv-aftaler og milliardærernes indtog. For det er akademispillerne, der skal bære fortællingen om Manchester United videre, og fansene forventer at se akademiets talenter på holdet på et tidspunkt.

Topfoto: Jesse Lingard og Marcus Rashford. Getty Images