Mediano PL - runde 22: Julens vindere og tabere, sæsonens bedste kamp og små hold der pakker sig
Årets første Mediano PL ser nærmere på, hvem der var julens vindere og tabere, og så har vi analyse af sæsonens bedste kamp, som Arsenal og Chelsea stod for. Derudover taler vi Tottenham–West Ham, hvor gæsterne fik et point med sig fra Wembley ved at parkere bussen.
AF Adam Møller Gomaa
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset.
Der har været knald på Premier League henover jul og nytår, og her i den første udgave af Mediano PL i 2018 gennemgår vi julens vindere og tabere blandt topholdene. Derudover kommer vi selvfølgelig ikke udenom den fænomenale topkamp, som Arsenal og Chelsea gav os. Det var ikke bare årets kamp, men måske sæsonens kamp. Det var et opgør, hvor det var svært at vurdere, hvem der var bedst, hvor Morata viste sig uskarp og hvor Antonio Conte lavede en mærkværdig udskiftning af velspillende en Cesc Fabregas. Desuden går vi i dybden med Tottenham-West Ham, hvor to vilde langskudsmål fyrede op under et London-opgør, der ellers var ufatteligt kedeligt, og hvor West Ham igen viste, at man kan komme langt med en parkeret bus og en veludført plan.
I ekspertpanelet sidder Jonas Hebo Rasmussen, som optræder for HIK og tidligere har været på kontrakt i Arsenal og cheftræner i FC Roskilde, Rasmus Monnerup.
Hør hele udsendelsen her:
Vi kører naturligvis hele runden rundt og når blandt andet at snakke om Virgil Van Dijk og om, hvad Southampton skal stille op med den store pose penge, de har fået for ham. Og så tager vi den helt store snak om det faktum, at mange af de mindre hold sparer spillere i de opgør, som de ved, at de ikke kan vinde, og at der er en stigende tendens til, at de mindre mandskaber pakker sig, når de skal forsøge at skabe et resultat mod de store.
I vores juleudsendelse havde vi besøg af Jeppe Grønning og Jens Berthel Askous, som tog den store managersnak i forhold til de engelske manageres problemer med at konkurrere med de mange udenlandske managere om topjobbene i Premier League.
Har du lyst til at høre den udsendelse, kan du finde den her:
Udsendelserne er sponsoreret af Oddset, som er en af Medianos mange samarbejdspartnere og sponsorer. Oddset betaler for at være med, og her på Mediano er vi stolte af vores partnere, og vi skilter åbenlyst med dem. Firmaer som Danske Spil, der står bag Oddset, er grunden til, at Mediano findes i det omfang, vi gør. De er grunden til, at vores brugere får gratis indhold. En stor tak til Oddset for, at vi kan lave en masse fedt indhold om engelsk fodbold på Mediano.
I denne udsendelse kan du også høre eksperternes bud på:
· Hvad det er, der ikke fungerer i Southampton.
· Om julen gjorde os klogere på nogle af holdene.
· Om Brighton bider bedre fra sig, end vi havde regnet med.
· Om Adrien Silva kommer til at gå direkte ind på Leicester-holdet.
· Om Jesse Lingaard er inde i en kortvarig målstime, eller han har hævet sit niveau.
· Hvem der er efterårets stjerne, skurk og unsung hero.
Foto: Getty Images/Julian Finney