MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Lab: Vigtigheden af restitution i fodbold

Mediano Lab: Vigtigheden af restitution i fodbold

Det er vigtigt at træne hårdt, koncentreret og kontinuerligt, hvis man vil opnå store resultater i fodbold. Det er dog lige så vigtigt at give kroppen ro, så den har de bedste forudsætninger for at kunne præstere på ny. Kort sagt: Restitutionen er vital for præstationen.

AF ASBJØRN ANDREASEN

Cheftræneren, den fysiske træner og den enkelte spiller har alle tre en vigtig rolle, hvis restitutionen skal fungere optimalt. Her er det nemlig vigtigt, at den enkelte spiller får den hvile, som vedkommende har brug for, så man kan præstere optimalt til træning og i kamp.

Det er en vekselvirkning mellem, at cheftræneren skal lytte til den fysiske træner, og den fysiske træner skal lytte til den enkelte spiller, og den enkelte spiller skal lytte til sig selv.

I denne tredje udsendelse af i alt seks har vi primært fokus på restitution og de mange aspekter, som temaet indbefatter.

Mere konkret kommer vi blandt andre emner ind på:

  • Hvordan man sammensætter en hensigtsmæssig træning på tværs af niveauer i fodbold.

  • Hvilke hjælpemidler, man kan bruge for at restituere bedst muligt.

  • Hvordan Superliga-klubber indtænker restitution i dagligdagen og efter kamp.

  • Hvilken betydning kost og søvn har for restitutionen.

Du kan lytte til hele udsendelsen her:

Mikkel Marker er ekspert i udsendelsen. Han har en baggrund som fysisk træner i klubberne Lyngby BK og OB, hvor han tilsammen har været i ti år. Mange af udsendelsens konkrete eksempler vil derfor tage udgangspunkt i netop de to klubber.

Henrik Them er programseriens gennemgående vært. Han har en baggrund som eliteløber og arbejder nu som optimeringsekspert med henblik på sundhed.

Du kan høre de tidligere udsendelser her:

Vi modtager hellere end gerne konstruktiv kritik på udsendelsen. Vi modtager også gerne spørgsmål eller forslag til emner, som vi kan tage op i det næste program. Disse henvendelser kan du enten rette til vores Facebook-side eller på: andreasen@mediano.nu.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano 1. division: Jonas Dal om FC Fredericia, samarbejdet med Midtjylland og fortiden i Hobro og Esbjerg

Mediano 1. division: Jonas Dal om FC Fredericia, samarbejdet med Midtjylland og fortiden i Hobro og Esbjerg

Landsholds-special: Hvornår ryster Hareide posen?

Landsholds-special: Hvornår ryster Hareide posen?