Xee Special #7 - Leeds United : Fra Revie til Bielsa
Englands bedste hold, The Peacocks, Dirty Leeds, Filthy Leeds, uanset, hvordan man vender og drejer det, så er Leeds en klub, der deler vandene. Nogle hader dem. Nogle elsker dem. Men det er en klub, alle har en holdning om.
AF THOMAS NØRSKOV
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Xee fra YouSee
I syvende afsnit af Mediano Xee Special gennemgår vi Leeds Uniteds historie. Vi kigger på den succesfulde periode under Don Revie, hvor man vandt to mesterskaber og endte i to Europæiske finaler, kigger på op- og nedturene i 00’erne, hvor man går fra Europæisk fodbold til League One på ganske få år, og vurderer det nuværende hold under Marcelo Bielsa.
I panelet denne gang sidder foredragsholder, tidligere fodboldspiller for Horsens og Vejle og vaskeægte Leeds-man, Jørn Simmenæs og fodboldtræner og Bielsa-nørd, Rasmus Monnerup.
Vært: Thomas Nørskov
Afsnittet kan høres her:
Selvom, det er lidt over ti år siden at klubben lå i den bedste række, og 26 år siden, man sidst vandt et mesterskab, så ser Leeds sig selv som en af Englands største klubber. Det gør de muligvis med rette, for selvom, man intet vandt under David O’Leary i 90’erne og 00’erne, så blev det til 5 andenpladser og man jagtede konstant den sportslige succes.
Jagten på succes endte med at koste Leeds næsten alt, da man efter at have sat alt på et bræt mistede alt i 2003 og blev tvunget til at sælge ud af spillere, stadion og træningsfaciliteter. Hvordan turde man satse alt på en gang?
I dagens udsendelse kommer vi blandt andet ind på:
Don Revie, Billy Bremner og storhedstiden i 1960’erne og 1970’erne.
Forholdet mellem Don Revie og Brian Clough.
Renæssancen under David O’Leary i 1990’erne med et ungt talentfuld hold.
Prisen for succes og den efterfølgende nedrykning.
Massimo Cellino og tallet 17.
Rasmus Monnerup gennemgår Marcelo Bielsas styrker og svagheder.
Hvordan Bielsa har ændret Leeds spillestil.
Historien om Bielsa og en vandslange.
Leeds chancer i Championship
Leeds akademi.
Og meget meget mere…
Foto: Getty Images