MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Xee Special #11 - Norwich City: Portræt af en klub i forandring

Xee Special #11 - Norwich City: Portræt af en klub i forandring

Mediano Magasinet - Podcast
Norwich City er en klub med benene solidt plantet i den britiske fodbold kultur. Klubben i de gule og grønne trøjer fra Norfolk i East Anglia har en stolt tradition for britiske fodbold med britiske spillere.

Alligevel valgte klubben at sadle om i sommeren 2017 og ansætte tyske Daniel Farke til at gøre spillestilen og spillertruppen mere kontinental.

Har Norwich tabt sin sjæl eller er det nødvendigt for at overleve i dagens fodbold?

Af Thomas Nørskov

I 11. afsnit af Xee Special kigger vi på Norwich City en klub i forandring.

En klub, der har valgt at lægge stilen om og satse mere europæisk. Hvilke overvejelser går der forud for sådan et skift? Og hvad betyder det for en klub, når ledelsen lægger stilen om?

UK Special har i dette afsnit besøg af ikke én, men to personer med gult og grønt Norwich-blod i årene.
Første gæst er Lasse Yde Hegnet, antropolog, vært for AaBs fanpodcast Rød Aalborg, og skribent på Medianos talenthold, Mediano Socrates og  Norwich-fan gennem 20 år.

Sammen med ham i panelet sidder Head Scout for FC Norsjælland og tidligere professionel fodboldspiller blandt andet med 3 år i Norwich City, Steen Nedergaard. Steen tager os bag kulissen og fortæller historier fra sine 3 år i klubben.

Vært: Thomas Nørskov

Du kan høre afsnittet her:

Dette er en udsendelse, der kun udkommer i Mediano Magasinet, Medianos nye kanal for indhold, der holder lidt længere. Som er lidt mere tidløst end vores ugentlige gennemgang af de forskellige ligaer.

Vi lover at gøre os umage og sikre masser af unikt indhold de kommende måneder. Og så håber vi, at mange af jer vil abonnere, følge, subscribe, follow eller hvad den knap nu ellers hedder i din podcast-app, der betyder, at det hele bare kommer rullende ind i på din telefon eller computer.

I dette afsnit gennemgår vi Norwichs historie fra Steens tid i klubben fra 2000-2013, via Paul Lambert og oprejningen fra League One til Premier League på to år frem til den nuværende ombygning og succes under Daniel Farke, der pt. har sat Norwich op på førstepladsen af Championship med en Teemu Pukki i topform.

I dagens afsnit kommer vi blandt andet ind på:

  • Steens 3 år i Norwich

  • Hvorfor Steen ikke spillede i Playoff-finalen i 2002

  • Hvorfor Steen skiftede til Norwich og hvorfor han senere tog hjem igen

  • Hvordan det var at komme hjem til Danmark efter 3 år i England

  • Norwich tiden under Paul Lambert og Alex Neil

  • Hvorfor Lasse holder med Norwich

  • The East Anglia Derby

  • The Clueless One

  • En masse hyggelige historier fra England

  • Fremtidsudsigterne for Projekt Norwich & Farke

  • Og meget meget mere…


Hør også vores afsnit om Leeds, vi omtaler i afsnittet.


OBS: Afsnittet er optaget torsdag d. 24. januar 2018, så stillingen beskrevet i afsnittet er den aktuelle stilling.

Foto: Getty Images

Kom helt ind i Jürgen Klopps taktiske maskinrum og lær om 4-3-3 og 4-2-3-1

Kom helt ind i Jürgen Klopps taktiske maskinrum og lær om 4-3-3 og 4-2-3-1

Hvad har Ole Gunnar Solskjær reelt gjort ved Manchester United? Tag med ind i 'Det taktiske værksted'

Hvad har Ole Gunnar Solskjær reelt gjort ved Manchester United? Tag med ind i 'Det taktiske værksted'