MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 4

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 4

Hvordan ser det ud med taltentmassen i Rigsfællesskabet? Hvad er den dummeste regel i fodbold? Og mange flere spørgsmål. Fodboldministeriet svarer efter bedste evne på de spørgsmål, der er tikket ind.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Landsholds-Lars skulle skynde sig afsted på endnu en skiferie. Og det har givet Fodboldministeriet en god undskyldning for at få renset godt og grundigt ud i afdelingen med dårlig samvittighed. Det er nemlig tid til denne sæsons udgave af Spørgsmål Special, hvor det handler om at få svaret på så mange som muligt af alle de spørgsmål, som løbende er kommet ind fra verdens bedste lyttere. Det eneste, der kan forstyrre den effektive oprydning og eksekvering er, når Jacobsen nervøst holder øje med parkeringsvagter eller når Michael Mørkøv forsøger at mase sig ind i studiet for at lave en podcast om cykling.

Men begge dele afvises længe nok til at svare på rigtig mange spørgsmål, og du kan blandt andet få svar på alt fra, hvordan man snyder en linjedommer til ikke at forstyrre de små tricks i forbindelse med at sparke et hjørnespark, hvor meget spillerne i en trup ved om hinandens løn, om panelet går ind for en all-star kamp i fodbold, hvor gammel en dræber-/skovsnegl egentlig kan blive, hvordan Lars ser sig selv som trænertype og ikke mindst finde ud, hvilken tidligere landsholdskammerat, der dyrker live rollespil i skovene uden for København.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Tæt på Mads Justesen del 1: Tilbageblik på karrieren og klubben

Tæt på Mads Justesen del 1: Tilbageblik på karrieren og klubben

Mediano 1. division - Mattsson: "Vi bliver også 1. divisionshold i næste sæson"

Mediano 1. division - Mattsson: "Vi bliver også 1. divisionshold i næste sæson"