MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Tæt på Mads Justesen del 1: Tilbageblik på karrieren og klubben

Tæt på Mads Justesen del 1: Tilbageblik på karrieren og klubben

Til sommer slutter den aktive karriere for Hobro IK-ikonet Mads Justesen. Hans karriere er samtidig en unik historie i dansk fodbold, hvor han har repræsenteret klubben i fire rækker. I denne serie kan du komme tæt på Justesen og hans overvejelser. Første del er et tilbageblik på karrieren og klubbens nyere historie.

Af Sture Sandø

Der findes få spillere, der er med på samme hold fra Danmarksserien og hele vejen op i Superligaen. Der findes nok kun én aktiv. Mads Justesen har spillet mere end 330 førsteholdskampe for Hobro IK og er for mange et synonym med klubben, der overraskede alle med oprykningen til Superligaen i sommeren 2014.

I denne serie går Sture Sandø tæt på Justesen, der i december meddelte, at han lægger støvlerne på hylden efter denne sæson. Til den tid har han spillet 14 sæsoner for klubbens førstehold i både Danmarksserien, 2. division, 1. division og Superligaen. Dette er første afsnit, hvor Justesen ser tilbage på sin karriere og Hobro IK's historie, der på mange måder er parallel, men som samtidig måske ikke er helt så uadskillelig, som den umiddelbart ser ud.

For der sker mange ting, når en klub vokser og skal gå fra at være serieklub til at være divisionsklub - og derfra til at være Superligaklub. Hvilke overvejelser gjorde Justesen sig på vejen? Tog han en beslutning om at være klubmand og blive i Hobro i en tidlig alder? Hvad lærte han i sin periode i Viborg FF? Og hvorfor fik oprykningen i sommeren 2017 tårerne frem i modsætning til den 2014? Alt dette og meget mere får du svar på i denne udsendelse.

Denne udsendelsesrække er Medianos første egentlige serie eller føljeton om man vil. Afsnittene er tematiske og kommer efter al sandsynlighed til at blive påvirket af, hvordan det går Hobro hen over foråret. Tøv ikke med at kontakte os på Twitter, Facebook eller mail med ris, ros eller anden feedback. Vi prøver os frem, og derfor er din mening vigtig for os og vores udvikling.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano Preview - her gør vi dig klar til påskens store kampe

Mediano Preview - her gør vi dig klar til påskens store kampe

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 4

Fodboldministeriet: Spørgsmål Special - Sæson 4