MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Topform, karma og balrogkuglen

Fodboldministeriet: Topform, karma og balrogkuglen

Hvilke grunde er der til at toppe formen på et eller flere tidspunkter af en sæson? Og hvordan gør man det? Smager grønlandsk Faxe Kondi rent faktisk bedre? Hvordan tager Landsholds-Lars og Wolny imod ændringer i quiz'en? Og kan de tre ministre sende en roulette-gevinst videre for tredje uge i træk? Få svarene i ugens udgave af Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Det starter egentlig godt. Landsholds-Lars har i ugens løb lavet tre kasser mod ufine Union, og så er Isbryderen endeligt kommet i havn, og derfor har drengene fået fingre i de længe ventede og vaskeægte grønlandske kondivand, som naturligvis skal testes. Landsholds-Lars har i den grad også brug for at væske ganen efter dagens tema, hvor der for alvor kommes i dybden med hvordan man topper et hold til et bestemt tidspunkt af sæsonen. Hvor lang tid det tager, hvad faldgruberne og gevinsterne kan være, og hvor stor en del af det fysiske arbejde og planlægningen, der kan blive ligegyldig, hvis moralen får et knæk før kroppen får et boost.

Stemningen falder som sædvanligt løbende. Ikke mindst da quiz’en nærmer sig. Danskfodbold.com har forsøgt sig med ændringer for at få det hele til at starte i en mere positiv ånd. Men det kan vel godt afsløres allerede her, at det har den modsatte effekt…

På balkonen er der i denne uge bud efter svar på, om der skal laves øl opkaldt efter danske fodboldlegender - inkl. Landsholds-Lars, om det kan betale sig at spille på offside-fælder, og hvad Wolny og Jacobsen egentlig synes om, at Harry Kane har stjålet et af Christians Eriksens mål.

I roulette-runden spilles der for anden uge i træk for et godt fodboldformål i udlandet. Og her er der ikke bare dollars fra LeoVegas i spil – også et par af Landsholds-Lars fodboldstøvler ryger i puljen. Lykkes det er at sejre igen i denne uge er det tre i streg. En uhørt genrejsning efter sæsonens pinlige start.

Legende News byder på en helt ny side af topdommer Claus Bo Larsen. Du kan høre om dengang den fynske spasmager for alvor lærte begrebet karma at kende, da han troede, han lavede fis med sine linjedommere og Liverpools fans men endte med selv at blive til grin.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller Soundcloud.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Mediano Superliga: Det dramatiske og velspillede Derby, jagten på 'de gule' og puljevindernes pile

Mediano Superliga: Det dramatiske og velspillede Derby, jagten på 'de gule' og puljevindernes pile

Analyse: Akademispillere skaber stor værdi

Analyse: Akademispillere skaber stor værdi