MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Ny partner på Mediano - ny model. Vi vil gerne have lytterne med på råd

Ny partner på Mediano - ny model. Vi vil gerne have lytterne med på råd

I dag kan du i udsendelsen "Hammer & Brüchmann - Brøndby Special" høre noget nyt på Mediano. Ikke bare er der en ny partner til vores udsendelser. Der er også en ny model for måden at integrere partnere på. Det vil vi gerne høre, hvad I som lyttere, synes om.

Det er Private Banking fra Arbejdernes Landsbank, der er den nye partner på udsendelserne Hammer & Brüchmann samt formatet om ledelse, som vi kalder Bossword.

På Mediano tilstræber vi relevans og transparens som to af vores mest centrale nøgleord. Lyttere, læsere og brugere må aldrig være i tvivl om, hvad der foregår. Derfor taler vi ofte om, at hos Mediano er intet skjult reklame, og at vi er stolte af vores partnere.

De fleste integrationer, som når vi fx taler om odds i udsendelserne om Superligaen, Premier League eller Champions League, bliver omtalt af værten, fordi odds er relevant for samtalen, når vi taler om, hvem der bliver mester, topscorer eller hvem, der rykker ned. Her prøver vi altså noget nyt. I dagens udsendelse er der to korte afbrydelser, hvor budskaber direkte fra Private Banking fra Arbejdernes Landsbank står helt tydeligt med to små lyd-breakere - før og efter. Som altid, er samarbejdet omtalt i indledningen og afslutningen af en udsendelse, ligesom værten i dagens udsendelse forklarer, at nu kommer der en afbrydelse.

Du kan høre dagens udsendelse her:

Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank Her går Dan Hammer og Peter Brüchmann tæt på Brøndby IF og Strategi 6.4, klubbens udvikling, muligheder og fremtid. Hvor har man ramt helt rigtigt i strategien? Hvad mener de to herrer om Jan Bech Andersens rolle, og hvad betyder den for sportsdirektør Troels Bech? Hvor meget betyder Sydsiden og fankulturen for klubbens udvikling? Hvordan med det kommercielle? Og hvad med Masterclass? Blandt meget andet. For første gang i Mediano-regi bliver udsendelsen afbrudt to gange undervejs af budskaber fra vores partner, Private Banking, fra Arbejdernes Landsbank. Vi ønsker, at site og alle typer af udsendelser er gratis for vores brugere, lyttere og seere. Så vi prøver at gøre budskaber fra vores partnere så relevante som muligt.Uden partnere, var der intet Mediano.

Regner man de to breaks fra, vil der stadig være mere end 2 timer og 5 minutters analyse af Brøndby IF. Så det er ikke fordi der kommer mindre indhold.

Tværtimod. Hvis Mediano sammen med vores partnere kan blive ved med at udvikle modellerne, og hvis I som lyttere vil blive ved med at give os feedback, så kan vi blive ved med at udvikle Mediano og lave mere indhold fremover.

Fra vores side er det en måde at skabe rammerne for fremtidens gode indhold i en ny mediemodel. Vi kan få flere ansatte. Vi kan forhåbentlig på et tidspunkt indgå overenskomst for vores ansatte. Det er stadig et mål at undersøge muligheden for dette i 2018. Vi håber at kunne etablere praktikpladser, så vi også kan være med til at uddanne fremtidens journalister og medie-producenter. Og vi kan skabe journalistiske arbejdspladser på et tidspunkt, hvor andre desværre må nedlægge stillinger.

Ialt skulle det gerne betyde, at vi kan lave mere indhold om fodbold i dette tilfælde eller om de andre emner, vi forsøger at belyse.

Men vi skal have dig med på råd. Vi drømmer ikke om en verden på mediestøtte og licens. Vi er sådan set stolte af vores model. Vi har valgt et par helt centrale præmisser for vores måde at arbejde på: 

  • Vores indhold skal være gratis for brugerne, selv om vi til tider møder nogen, der både gerne vil betale, fordi de er glade eller i sjældne tilfælde gerne vil betale for at 'undgå reklamer'. Men det er et aktivt valg.
  • Vi har valgt at integrere vores partnere inde i udsendelserne. Det skaber ikke altid nok værdi for virksomhederne at være præsenteret i indledning og afslutning.

Men giv os din mening: Giver den her måde mening for dig som lytter? Hvor kan det forbedres? Eller andre gode råd.

Og nej, ingen partnere er ikke en svarmulighed :-) Det er derfor, vi siger 'ingen partnere - intet Mediano'

Du kan læse mere om vores tanker her i en 'redaktørens blog' fra tidligere i år. Fodbold - med mere

Fodboldministeriet: Præstationsangst og ghanesiske nødder

Fodboldministeriet: Præstationsangst og ghanesiske nødder

Hammer & Brüchmann går tæt på Brøndby - strategi, ledelse, fanudvikling og muligheder

Hammer & Brüchmann går tæt på Brøndby - strategi, ledelse, fanudvikling og muligheder