VM Special #6: Englands trup og VMs Premier League-stjerner
VM Special: Onsdag udtager Englands landstræner, Gareth Soutgate, VM-truppen, og vi ser frem mod udvælgelsen af spillere og taler både om de engelske stjerner og en del af de øvrige Premier League-stjerner ved VM.
Af Adam Møller Gomaa
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Oddset og Arbejdernes Landsbank, der er Medianos hovedpartnere på VM i fodbold. I kraft af samarbejdet med dem kan vi lave mere end 50 udsendelser om VM.
Hvem finder vej til den engelske VM-trup? Kommer der kaniner, og hvem bliver vraget? Vi ser frem mod Gareth Southgates udvælgelse af det engelske mandskab og taler både om de engelske stjerner og en del af de øvrige Premier League-stjerner ved VM, blandt andre Eden Hazard, Mohamed Salah og Leroy Sané.
I panelet sidder to af Medianos fremmeste Premier League-eksperter - både Morten Nielsen og Jonas Hebo Rasmussen har en fortid i engelsk fodbold hos henholdsvis Chelsea og Arsenal, og de varmer her op til VM med en Premier League-special.
Du kan høre hele udsendelsen her:
Hør også vores allerførste VM Special, hvor Benjamin Leander og Jonas Hebo Rasmussen kommer med bud på VMs topscorere. Den udsendelse finder du her:
Hør også vores særlige tema-udsendelse om Rusland som værtsland og perspektiverne for og bag dette værtsskab:
I denne udsendelse kan du blandt andet høre eksperternes vurdering af:
- Om England kommer længere end Danmark ved VM.
- Hvor meget Englands succes afhænger af Harry Kane.
- Om Gareth Southgate er i fare for at blive fyret, hvis England ikke klarer sig godt ved VM.
- Hvilke engelske målmænd, der bliver taget med, og hvem der skal være førstekeeper.
- Om Jack Wilshere har spillet sig ind i varmen på en stærk sæsonafslutning.
- Om City Jesus eller Liverpools Firmino komme til at starte for Brasilien.
- Om Romelu Lukaku kommer til at få et godt VM med Belgien.
Mediano satser på at lave mere end 75 timers VM-dækning. Vi sender mere end 50 udsendelser. Op til og under VM sender vi 40 morgener i træk et fast VM-show.
Glæd dig blandt andet til:
- En udsendelse på hver af de store favoritter, hvor vi prøver at bore os ned i lande som Brasilien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Argentina og så måske England, fordi det altid er et spændende fodboldland.
- Udsendelser om verdensdelene, hvor vi prøver at finde eksperter på Asien, Afrika, etc.
- Mindst to udsendelser om Rusland som værtsland.
- En masse indhold om Danmark og Danmarks pulje.
- En udsendelse HVER morgen i 40 dage i træk – optaget cirka kl. 8 hver morgen.
- Masser af Bootroom-analyser på Youtube.
- Artikler, blogs og analyser på Mediano.nu.
- Og formentlig noget mere...
Det kan vi gøre i kraft af vores partnere. Vores gennemgående VM-partnere er Oddset, der har været med Mediano siden vores fødsel til EM i 2016 og Arbejdernes Landsbank, der også er Medianos partner på alt indhold om dansk fodbold.
Alt Medianos indhold er gratis. Vi findes primært i kraft af vores lyttere, og på grund af vores lyttere har vi også partnere, som er den direkte årsag til, at vi kan finansiere en lille, stadig ny medie-virksomhed, der forsøger at tage sporten alvorligt.
Så stor tak til vores lyttere. En stor tak til vores partnere. Uden jer var der intet Mediano.
Rigtig god fornøjelse med VM.
Foto: Getty Images/Julian Finney