To nedrykninger i træk - her er lyset i mørket for Sunderlands fans

Her er 11. kapitel i Christian Krabbe Barfoeds fortælling om Sunderland. En to år lang nedtur er kulmineret med anden nedrykning i træk - men der er et lys i mørket: Endelig får klubben nye ejere

Af Christian Krabbe Barfoed

ROKER PARK, SUNDERLAND, 17. MAJ 1987, SUNDERLAND-GILLINGHAM

Seks minutter efter pausen scorer Gillinghams 24-årige angrebsstjerne Tony Cascarino til 2-2. Hvis det holder, vil det fuldende Sunderlands ydmygelse og sende klubben ned i 3. division for første gang, blot to år efter klubben er rykket ud af den bedste engelske række.

Kampen mod Gillingham fra 3. division er returkamp i semifinalen om play-off til 2. division det år, hvor nummer tredjesidst i 2. division - Sunderland - spiller med nummer tre, fire og fem i 3. division om en enkelt plads i 2. division den kommende sæson.

Gillingham har tre dage forinden vundet den første af de to semifinalekampe mod Sunderland 3-2  - takket være tre mål af Cascarino.

Mens det for Gillingham er en kæmpesucces at få chancen for at spille om oprykning, er det for Sunderland en ydmygelse overhovedet at være nødt til at spille de to kampe.

ROKER HELL

Knap to år forinden tror alle Sunderland-tilhængere på en lys fremtid - selv om klubben netop er rykket ud af den bedste engelske række. Det lykkedes nemlig Sunderlands rige ejer Tom Cowie at hente en af Englands mest populære og ombejlede managere, Lawrie McMenemy, til klubben fra Southampton.

Her har McMenemy skaffet Southampton en FA-cup triumf i 1976 og en andenplads i ligaen i 1984. Men McMenemy lader sig friste af pengene og udsigten til at være den, der vender udviklingen i en potentiel storklub som Sunderland AFC.

Men i stedet får han to år i et veritabelt helvede -  "Roker Hell", som han skriver i et kapitel sin selvbiografi fra 2016 "A Lifetime's Obsession" (Et helt livs besættelse, red.).

- Jeg så en gruppe på 30 spillere, som var ligeglade og uinteresserede, mens de løb rundt og varmede op. Det var en mærkelig holdning til en ny manager, skriver Lawrie McMenemy om sit første møde med spillerne sommeren 1985. Han har overtaget jobbet efter en Sunderland-legende, Len Ashurst, der fra 1957 til 1970 spillede over 400 kampe for klubben.

Ashurst er netop blevet fyret efter nedrykningen, selv om han i 1985 også har bragt Sunderland i klubbens første Liga Cup-finale, som dog tabes til Norwich. Men efter fem sæsoner i 1. division rykker Sunderland ned med 10 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, og det er for meget for Tom Cowie, som fyrer Sunderland-legenden.

LEGENDE SKAL REDDE STUMPERNE

Men resultaterne bliver ikke bedre i 2. division, og Sunderland undgår kun med nød og næppe nedrykning den første sæson i 2. division - en fjerdesidste-plads er i 1986 lige præcis nok til at redde eksistensen for McMenemy og Sunderland-spillerne.

Men de dårlige resultater fortsætter i næste sæson, og kort inden sæsonafslutningen kaster Lawrie McMenemy håndklædet i ringen og forlader posten som Sunderland-manager.

-Jeg kan huske, at få dage før han trak sig, kaldte McMenemy mig ind på kontoret og sagde: 'Hør her, Gary, uanset hvad der sker med mig, må du gøre alt, hvad du kan, for at den her klub undgår nedrykning', fortæller Gary Bennett, på det tidspunkt en af nøglespillerne i klubben, i et stort interview på en hjemmeside for tidligere Sunderland-spillere.

McMenemy er en af Sunderland-historiens store skurke-skikkelser i mange fans' optik, og han flygter heller ikke fra ansvaret for nedturen.

- Jeg vil for altid være ked af, at jeg spillede en rolle i den nedtur. Jeg bliver bedømt som manager på, hvad der sker på banen, og det var uacceptabelt, siger i dag 81-årige McMenemy i sin selvbiografi.

Det er en legende i Sunderland, manden bag miraklet på Wembley i 1973 - sejren i FA-cup finalen mod Leeds - Bob Stokoe, der bliver sat til at redde stumperne som caretaker-manager. Så han står i spidsen for Sunderland-spillerne i de skæbnesvangre play-off kampe mod Gillingham.

For øjnene af de 25.470 tilskuere på Roker Park den majdag, er det Gary Bennett, der tre minutter før slutsignalet scorer til 3-2 for Sunderland - dermed skaffer han forlænget spilletid og en halv time ekstra til at redde eksistensen i 2. division.

STADIUM OF LIGHT, SUNDERLAND, 21. APRIL 2018, SUNDERLAND-BURTON

Sunderland-spillerne er ikke klar over, de er rykket ned i League One.

Fuldstændigt sønderknuste kommer de ud i omklædningsrummet efter 2-1 nederlaget til bundrivalerne fra Burton i skæbnekampen hjemme på Stadium of Light i tredjesidste runde.

Den kamp er karakteristisk for Sunderlands forfærdelige sæson i Championship. Efter godt en halv times spil bringer Paddy McNair holdet i spidsen, og så kæmper et nervøst Sunderland-hold i en times tid med nerverne uden på trøjerne for at holde fast i de livsvigtige tre point.

Chris Coleman skriger sin ærgelse ud, da det står klart, at Sunderland rykker ned i League 1. I dag er han fyret.

Foto: Getty Images

Men blot fire minutter før tid svigter koncentrationen i forsvaret endnu en gang, og for at føje spot til skade er det den tidligere Sunderland-topscorer Darren Bent, der scorer til 1-1 og i praksis sender Sunderland AFC ned i den tredjebedste række.

Darren Bent scorede 24 mål for Sunderland i Premier League i 2009/10 sæsonen, men han ses som en forræder af mange Sunderland-fans, fordi han bad om at blive sat på salgslisten midt i den kommende sæson - Bent ville videre til en topklub, og han blev i januar 2011 solgt til Aston Villa for 24 millioner pund. Det er en af de få spillerhandler i ejer Ellis Shorts tid, som Sunderland rent faktisk har tjent gode penge på.

Det er Liam Boyce, der slår det sidste søm i Sunderland-kisten, da han to minutter inde i overtiden scorer sejrsmålet for Burton.

Det er manager Chris Coleman, der senere fortæller pressefolk, at spillerne ikke kender deres skæbne, da de kommer ind i omklædningsrummet.

-Ja, det er rigtigt. det vidste de ikke. Rygtet begyndte at sprede sig i omklædningsrummet, mens jeg sagde det, jeg havde at sige efter kampen, fortæller Chris Coleman ifølge blandt andet BBC. To af de andre bundrivaler, Burton og Bolton, skal mødes indbyrdes i den kommende spillerunde, og det betyder, at Sunderland er rykket ned den eftermiddag.

Det er ikke hver dag en manager i en topklub fortæller, at han ikke har sørget for, hans spillere er helt klar over konditionerne, før de går ud og spiller en livsvigtig bundkamp. Men om det er den afsløring, der får Sunderlands kommende ejer, 43-årige Stewart Donald, og investorkredsen bag ham, til at fyre Chris Coleman godt en uge senere, er tvivlsomt.

GODT INDTRYK

Coleman har gjort et rigtig godt indtryk hos nogle af de vigtigste meningsdannere omkring klubben - den kæmpestore hærskare af fans, den store nordengelske klub har. Han har offentligt sagt, at han gerne fortsætter i Sunderland - og det er rent faktisk også, hvad mange Sunderland-fans ønsker midt i nedturen.

Manden bag Wales' mirakuløse semifinaleplads ved EM i 2016 har tidligere på sæsonen overtaget et bundhold fra Simon Grayson, og de fleste Sunderland-fans ved, at en af de væsentligste forklaringer på Sunderlands nedtur ikke skal findes på managerposten - men i den livsfarlige gældsfælde, klubben under Ellis Shorts ejerskab er havnet i. 

I løbet af sine 10 år som ejer har Short postet over 200 millioner pund i Sunderland - mere end halvdelen af dem som lån til klubben - og han har i de sidste to år uden held forsøgt at sælge klubben. En af grundene til, at det ikke er lykkedes hidtil er, at Short har forsøgt at begrænse sit tab ved at kræve at eventuelle nye ejere indfriede gælden til Short eller dele af den.

Det har også betydet, at Ellis Short i stort omfang har sagt stop for nye investeringer, ved en stor sparerunde for halvandet år siden blev cirka 70 ansatte i Sunderland AFC fyret, og da Simon Grayson overtog managerposten fra David Moyes efter nedrykningen fra Premier League, var det med et stærkt beskåret budget til spillerhandler. I forvejen betød Financial Fair Play reglerne, som Sunderland har været underlagt de seneste år, at der skulle sælges spillere før der kunne købes nye.

Det betød også, at Grayson, ligesom sin forgænger, var nødt til at satse på spillere på sæsonlån. En kendsgerning, der gennem de seneste sæsoner har forhindret kontinuitet i Sunderland.

GANG I SALGSPROCES

Der kom langt om længe gang i bestræbelserne på at sælge Sunderland AFC, da 57-årige Ellis Short - amerikansk milliardær med bopæl i London - tidligere i år tilsyneladende besluttede sig for at acceptere at betragte tiden i Sunderland som en meget dyr belæring om, at med de penge, der er på spil på toppen i moderne professionel fodbold, er det for dyrt for én mand alene at stå med det økonomiske ansvar for en topklub i engelsk fodbold.

Ellis Short er vendt om og er gået den anden vej. Han er fortid i klubben - og har tabt en pokkers masse penge.

Foto: Getty Images

Ellis Short afskrev sin gæld, og det kom offentligt frem, at Sunderland AFC nu nærmest ville blive foræret væk - som en slags håndværkertilbud. Rygterne begyndte kort efter at florere blandt medier og sociale medier om at den tidligere Sunderland-spiller Niall Quinn, der tidligere sammen med en irsk ejerkreds, har stået i spidsen for klubben, var på vej tilbage.

De rygter dementerede Niall Quinn selv meget håndfast overfor BBC, og i april fortalte en anden tidligere spiller Michael Gray så i blandt andet Sunderland Echo - at nu var der glædeligt nyt på vej.
Og kort efter kom nyheden om at en international investorkreds med millionæren Stewart Donald i spidsen, har overtaget Sunderland AFC - handlen afventer nu endelig godkendelse af den engelske liga-organisation EFL. 

Det er stadig ret uklart, præcis hvilke internationale og britiske investorer, Stewart Donald kommer med. Men det er afgørende, for alene kan han næppe løfte det økonomiske ansvar for, at Sunderland vender tilbage til de to øverste rækker. Donald selv er godt nok millionær med en skønnet formue på cirka 8,4 millioner pund.

Han er fra Oxford og som ejer af Eastleigh, en klub under det britiske ligasystem, gjorde han klubben gældfri og skaffede den oprykning til den femtebedste række i England.

HÆDERLIG AFSKED

-Vi har en gennemtænkt plan for at omstrukturere klubben, gøre den bæredygtig, og med fansenes hjælp at genetablere kiubbens stolthed, siger Stewart Donald selv til det lokale medie Chronicle i forbindelse med overtagelsen.

Ved samme lejlighed meddeler han også, at Chris Coleman og hans trænerstab har fået at vide, at de er fyrede og fortid i klubben - Robbie Stockdale overtager som caretaker-manager, mens jagten går ind på den ny manager, som skal stå i spidsen for Sunderland i League One. Det er Stockdale, der står i spidsen for det Sunderland-hold, der trods alt giver de mange fans en hæderlig afskedskamp i Championship hjemme på Stadium of Light med en 3-0 sejr over Wolverhampton - som forlader Championship den anden vej med en oprykning og spiller i Premier League næste sæson.

HVEM BLIVER NY MANAGER?

På de engelske betting-sider kan man klarest aflæse, hvem der er favorit til at overtage managerposten i Sunderland - og en rundspørge blandt klubbens fans har også vist, at det i øjeblikket er Sheffield United-manager Chris Wilder, der er favoritten. 36 procent af klubbens fans ønsker ham .
33 procent af Sunderlands fans ønsker den tidligere Sunderland-manager Mick McCarthy, der lige har forladt managerjobbet i Ipswich, tilbage. Og så peger en stor andel af klubbens fans - som flere gange før ved managerskifter - på en Sunderland-legende, Kevin Phillips, tidligere topscorer. 22 procent ønsker ham.

Læs de andre kapitler i Christian Krabbe Barfoeds lange fortælling om Sunderland her:

Men både McCarthy og Phillips er tilsyneladende ønsketænkning - for de engelske betting-selskaber har Chris Wilder og Michael Appleton, 42-årig assistenttræner i Leicester som favoritter - og ifølge Sunderland Echo er det netop Wilder og Aplleton, den nye ejerkreds forhandler med om managerjobbet.

Det er relativt vigtigt for Sunderland, at den nye manager findes hurtigt - for transfervinduet åbner allerede 17. maj, og det lukker igen allerede 9. august - inden den nye sæson starter.

Men uanset hvem der bliver Sunderlands nye manager, må det vigtigste spørgsmål for Sunderland-fans at få besvaret være, hvor økonomisk velpolstrede de nye ejere er. Når vi ved det, ved vi også om vi kan stille krav om en hurtig tilbagevenden til Championship, eller om vi skal indstille os på at opholdet i de lavere rækker kan komme til at vare længere end vi egentlig har tålmodighed til.

ROKER PARK, SUNDERLAND, 17. MAJ 1987 SUNDELAND-GILLINGHAM

Det er Tony Cascarino, der med endnu en scoring til 3-3  to minutter inde i den forlængede spilletid, reelt leverer det dræberstød, der dømmer Sunderland til nedrykning til 3. division for første gang i klubbens historie.

Mål scoret på udebane tæller dobbelt, og det betyder, at Sunderland nu skal score to mål for at undgå nedrykning. Det lykkedes Sunderland-spillerne at score det ene, så Sunderland vinder kampen 4-3 - men det er ikke nok. Det er Gillingham, der går videre til oprykningsfinalen, som man senere taber til Swindon.

Men opholdet i den tredjebedste række bliver kort for Sunderland. Med den tidligere legendariske Stoke-spiller Denis Smith som manager cruiser Sunderland gennem sæsonen 1987/88, og allerede i slutningen af april 1988 sikrer Sunderland sig endeligt oprykning med en 1-0 sejr på udebane over Port Vale, målet scoret af den tidligere engelske landsholdsspiller Eric Gates.
Ugen efter er 29.454 tilskuere klemt sammen på Sunderlands  hjemmebane på det intime Roker Park, da Sunderland fejrer oprykningen med en 3-1 sejr over Northampton, der også betyder, at Sunderland slutter sin hidtil eneste sæson i den tredje-bedste række som klar vinder af divisionen.