Labour-bastionen Sunderland blev reddet af en konservativ regering - men hvem skal redde en fodboldklub i frit fald?
Her følger femte kapitel i journalist Christian Krabbe Barfoeds fortælling om hjerteklubben Sunderland AFC. Denne gang om storpolitik, en amerikansk ejer med hul i lommen og udvandrende tilskuere
Af Christian Krabbe Barfoed
Nissan-fabrikken, Washington Road, Sunderland, torsdag d. 27. oktober.
Nyheden breder sig som en steppebrand blandt de ansatte i den japanske bilgigant Nissans fabrik på Washington Road i Sunderland. Nissan-ledelsen i Yokohama i Japan har netop bekræftet, at fabrikken i Sunderland skal stå for at lave en ny version af bestselleren, den lille SUV Nissan Qashqai. Desuden skal den engelske fabrik for første gang stå for endnu en SUV, den store 4 x 4 X-Trail.
Det betyder at den lukningstrussel, som har hængt over hovedet på de 6700 ansatte siden et spinkelt flertal af den britiske befolkning stemte Storbritannien ud af EU den 23. juni, nu er væk.
Den nye ordre til Nissan-fabrikken i Sunderland sikrer fabrikken og de ansatte arbejde i op til 10 år, og ifølge den lokale avis Sunderland Echo er den 2,8 milliarder pund værd om året for den nordøstlige region i Storbritannien. Nissan-fabrikken i Sunderland skaber også arbejde til underleverandører, og ifølge Sunderland Echo står Nissan-fabrikken direkte eller indirekte bag 30.000 arbejdspladser i regionen.
Allerede kort efter det britiske nej var en kendsgerning, har Nissans brasilianske CEO og bestyrelsesformand Carlos Ghosn skabt tvivl om Sunderland-fabrikkens fremtid, da alle investeringsplaner i fabrikken blev sat på stand-by. Efter et møde med den nye konservative britiske premierminister Theresa May, kan Ghosn dog sige, at han nu er "forsigtig optimist".
For ham og mange andre virksomhedsledere er bekymringen, at hvis Storbritannien mister adgangen til EU's fri marked - som netop var grunden til, at Nissan i 1986 etablerede fabrikken i Sunderland - forsvinder en af de vigtigste forretningsmæssige grunde til at have en stor fabrik i byen ved Wearside.
Få dage efter Nissan-ledelsen har taget beslutningen om de to livsvigtige ordrer til Sunderland-fabrikken, kommer grunden til Carlos Ghons "forsigtige optimisme" efter mødet med Theresa May frem. Flere britiske medier kan afsløre, at Theresa May og hendes erhvervsminister Greg Clark har givet Nissan store økonomiske løfter for at få koncernen til at blive i Sunderland.
Udover at regeringen forpligter sig til at arbejde hårdt for en aftale om toldfrihed for britiske varer i forhandlingerne med de øvrige EU-lande om Brexit, lover May og Clark blandt andet Nissan-ledelsen at oprette regeringsstøttede fonde, der skal støtte opkvalificering og efteruddannelse af de ansatte i bilindustrien.
Få dage efter den britiske regering lavede en aftale med Nissan-ledelsen, var spillerne fra Sunderland på besøg på fabrikken, der er byens største arbejdsplads. Her hilser Sebastian Larsson på en af de ansatte.
Foto: Getty Images
Det er en usædvanlig aftale at indgå for en konservativ regering - det lugter af statsstøtte til en enkelt virksomhed - og aftalen vækker opsigt hos oppositionspartiet Labour i Storbritannien, som kræver, at aftalen bliver offentliggjort. Det paradoksale er, at Sunderland er en af Storbritanniens vigtigste Labour-bastioner, og det endnu mere paradoksale er, at ingen har ønsket Brexit mere end indbyggerne i Sunderland, hvor 61 procent stemte for et britisk farvel til EU - den største nej-procent i hele Storbritannien.
Men det er de ansatte formentlig ligeglade med den herlige torsdag på Washington Road - deres jobs er sikret, og der er ro omkring fabrikken i det kommende årti.
Stadium of Light, Sunderland, lørdag d. 29. oktober kl. 15
Sunderland-forsvaret er i opløsning. På få minutter har de vævre Arsenal-angribere suppleret med den franske tankcenterforward Oliver Giroud, der er blevet skiftet ind og har scoret to mål, forvandlet det, der lignede et fornemt 1-1 resultat til 1-3 og sæsonens fjerde nederlag ud af fem mulige hjemme på Stadium Of Light er uundgåeligt.
Alexis Sanchez scorer til 4-1 til Arsenal og udvandringen begynder fra Stadium of Light i Sunderland.
Foto: Getty Images
Nu slår Arsenals chilenske angriber Alexis Sanchez det sidste søm i kisten, da han efter et par driblinger i målfeltet omkring de i forvejen rundtossede Sunderland-forsvarere med ydersiden af højre fod vipper bolden i mål bag Sunderland-keeper Jordan Pickford med største selvfølgelighed.
Dybt skuffede Sunderland-tilhængerne begynder at udvandre - på få øjeblikke forlader vel op mod en tredjedel af de 44.322 tilskuere deres pladser.
Læs de fire foregående kapitler i Christian Krabbe Barfoeds beretning om hjerteklubben Sunderland AFC:
Få dage tidligere har Sunderland-tilhængerne vist, hvor loyale de er overfor klubben og spillerne. 1500 af dem tager turen på over 500 kilometer fra Sunderland til den britiske sydkyst. Her bliver Sunderland slået ud af Liga-cuppen efter en hæderlig indsats mod Southampton, der vinder 1-0.
Men få dage senere har mange Sunderland-fans fået nok.
En flodbølge af Sunderland-fans stemmer med fødderne og går, som de har gjort det før, når manglen på indsats og vilje hos spillerne bliver for tydelig hos spillerne - og chancerne for at få point er forsvundet - det er tidligere sket under tidligere managere som Paolo di Canio og Gustavo Poyet.
Nederlaget til Arsenal hjemme på Stadium of Light fuldender en sort oktober i Premier League for Sunderland AFC, der efter den kamp er isoleret i bunden med to point for 10 kampe. Den værste start, noget hold har fået siden Premier Leagues start i 1992.
Det værste ved Arsenal-nederlaget, set med en fans øjne, er ikke nederlaget i sig selv. Det er ikke nogen skam at tabe til et så godt hold som Arsenal, heller ikke hjemme på Stadium og Flight.
Men det, der som Sunderland-fan er helt uacceptabelt, er, at spillerne i de sidste 25 minutter - bortset fra den rutinerede angriber Jermain Defoe og den hollandske back Patrick van Aanholt - måske de to eneste spillere, der har levet op til deres normale niveau i sæsonstarten - virker rådvilde, bange og uden den fight og ild i øjnene, der har reddet holdet mange gange, når spillet ikke fungerede. Lige så skræmmende er det, at når spillerne kigger ud på manager David Moyes, ligner han umiddelbart en, der er lige så bange og rådvild som spillerne.
Sejr i Bournemouth
Det er karakteristisk for Sunderland AFC gennem de senere år, at ugen efter sæsonens måske værste lavpunkt kommer den første sejr - og med den håbet om forvandling og endnu en redning. 2-1-kampen i Bournemouth er en af den slags sejre, som enhver, der kender til presset og psykologien hos spillerne på et bundhold, ved, hvor vigtig er. Fordi den er svineheldig og ret ufortjent.
Sejren i Bournemouth har betydning for andre end spillerne.
Foto: Getty Images
Få uger forinden har holdet tabt til 1-0 til West Ham i en udekamp, hvor Sunderland-spillerne holder 0-0 til overtidens femte minut, hvor dansk/new zealandske Winston Reid scorer til 1-0 - dommeren godkender målet, selv om tre spillere i klar off-side-position blokerer udsynet for Sunderland-keeper Jordan Pickford.
Og så kan spillernes og fans´tanker ellers sejle på langfart ud i den offer-rolle, som er ethvert bundholds største fjende: Alle er imod os - også dommeren og heldet. Uden at man skal overfortolke, kan det være det, der gør, at de fleste af Sunderland-spillerne reagerer med resignation og ikke med fight, da indskiftede Giroud scorer til 2-1 og 3-1 på Stadium of Light.
Derfor kan sejren over Bournemouth blive altafgørende - her har Sunderland alt heldet, fighter sig til sejr og overlever endda en udvisning til en af sæsonens store Sunderland-skuffelser, midtbanemanden Steven Pienaar, der virker for langsom i både tanke og handling til Premier League. Til gengæld træder en anden af David Moyes' tidligere Everton-stjerner i karakter den eftermiddag på sydkysten.
28-årige Victor Anichebe fra Nigeria blev David Moyes' niende signing, da han skrev under i september - men godt en uge inden kampen i Bournemouth ligner han langt fra en løsning på Sunderlands problemer, da han får chancen som angriber i stedet for Defoe i Liga Cup-kampen mod Southampton.
Efter blot en times tid bliver Anichebe pillet ud efter en uinspireret indsats, og selv om Defoe leverer en halv time med solidt arbejde som sædvanligt i Southampton, er det ikke nok til at afværge en Liga Cup-exit.
Men den lørdag i Bournemouth træder manager David Moyes også i karakter - han spiller med både Anichebe og Defoe i angrebet i en 4-4-2-opstilling - Anichebe udligner til 1-1 på et klassisk tankangriber-mål, og Jermain Defoe scorer sejrsmålet på et straffespark begået mod Anichebe.
Det giver Sunderland-fans minder om legendariske Sunderland-angrebsduoer som Kevin Phillips og Niall Quinn. Det viser dog noget om de scorings-problemer, holdet har, at Anichebe kun er den tredje Sunderland-spiller på scoringstavlen i denne sæson - Jermain Defoe har scoret seks og Patrick van Aanholt to. Men sejren over Bournemouth betyder, at Sunderland nu deler sidstepladsen i Premier League og at der kun er seks point op til West Ham over nedrykningsstregen.
David Moyes ved godt, at presset stadig hviler tungt på ham og spillerne.
- Det er en stor lettelse, men jeg var aldrig i tvivl om, at ejeren og bestyrelsen stod bag mig, siger David Moyes ifølge Sky Sports efter sejren - og tilføjer:
- Men det er kun én sejr, og vi ligger stadig på sidstepladsen i ligaen. Alt hvad vi kan gøre, er at forsøge at hente holdene, der ligger over os i tabellen.
Nyt pres forude - hademodstanderen fra Hull venter
Som så mange Sunderland-managere må David Moyes lægge langtidsplanlægningen på hylden og koncentrere kræfterne om at redde Premier League-eksistensen, og allerede 19. november er presset igen maksimalt på manageren, når Sunderland hjemme på Stadium of Light tager imod hademodstanderne fra Hull.
Hull ligger fem point foran Sunderland på tredjesidstepladsen, og den kamp skal give den første hjemmesejr i denne sæson.
Så presset på David Moyes er stadig stort. Der har været spredte rygter om, at den amerikanske klubejer Ellis Short var ved at sælge klubben til et kinsesisk konsortium, som stod klar med en returbillet til Sunderland til den tidligere manager Sam Allardyce. Af grunde de fleste kender, fik Allardyce en meget kort karriere som engelsk landtræner, og nu er han ledig på markedet igen.
De rygter gik forholdsvis hurtigt i sig selv igen, ingen kunne få noget bekræftet. Men det er da bemærkelsesværdigt, at Allardyce angiveligt sagde nej til en henvendelse fra Championship-klubben Wolverhampton, der netop har fyret manager Walter Zenga.
Meningerne blandt Sunderland-fans om udsigten til eventuelt at få Allardyce tilbage. er ret delte.
"Det var ham, der reddede os fra nedrykning sidste sæson, lad os få ham tilbage. Og det kan ikke gå hurtigt nok," siger nogle.
Andre synes ikke, det er noget borgerligt ombud at være engelsk landstræner, og har stadig ikke tilgivet, at han overhovedet forlod Sunderland.
Der er også dem, der spørger, om Allardyces navn trods alt ikke er blevet for betændt efter de afsløringer, der kostede ham landstræner-jobbet.
Og så er der også Sunderland-fans, der tør sige det, de fleste måske tænker, når den umiddelbare vrede over den dårlige start har lagt sig - at måske er kilden til Sunderland AFC's problemer dybere, end de kan klares med endnu en managerfyring og endnu en rask lille overlevelseskamp i bunden af Premier League for femte år i træk.
Dem der spekulerer i, at fyringen af David Moyes ligger lige om hjørnet, skal også huske på, at David Moyes gennem mange år har været den ønskemanager, ejer Ellis Short havde udset sig til at stabilisere Sunderland i Premier League. Ved de seneste fem managerskift siden Martin O'Neill fik jobbet tilbage i 2012, blev Moyes spurgt først, men sagde nej af forskellige grunde - indtil i juli i år, hvor Moyes endelig sagde ja til Ellis Short.
Manager David Moyes er blevet beskyldt for at være handlingslammet.
Foto: Getty Images
Dermed ikke være sagt, at David Moyes ikke risikerer en fyreseddel, hvis nederlagene fortsætter. En temmelig presset Moyes er allerede begyndt at tale om, at Sunderland bliver nødt til at hente spillere ind i vinterens transfer-vindue - længe inden december, hvor der stadig er masser af point at spille om, kan det godt opfattes som en mistillidserklæring til de spillere, der er i klubben, hvoraf Moyes selv har hentet flere - Pienaar, Januzaj og McNair f.eks.- foreløbig uden den store succes.
Sunderlands mest stabile og erfarne spiller - angriberen Jermain Defoe, har efter den dårlige start sat spørgsmålstegn ved, om Moyes kan klare presset og bringe Sunderland på ret køl - og den melding bør da få alle alarmklokker til at ringe hos endnu en ny CEO, Martin Bain, og Ellis Short.
Tidligere har det været kravet om dyre, nye spillere fra skiftende managere, der har været med til at få Ellis Short til at tænde af og fyre dem. Det skønnes, at Ellis Short personligt har investeret 100 mio. pund i Sunderland AFC - han hævder selv, at det reelle beløb er 250 mio. pund - og den tidligere CEO Margaret Byrne har sagt, at det er Shorts formue, der har betalt direkte for en række spillerkøb.
Det har han næppe lyst til at blive ved med, især fordi de sidste års uro i Sunderland AFC har betydet, at klubbens indtjening er faldet drastisk.
Hvis man ser bort fra den TV-aftale, som forgylder klubberne i Premier League, og som blev fornyet i denne sæson, hvorfor det var særligt vigtigt for Sunderland at blive i Premier League - en nedrykning sidste sæson kunne have kostet 100 millioner pund - er Sunderland AFC en af de klubber i Premier League, der er dårligst til at tjene penge, viser en dybtgående analyse af Sunderland AFC's økonomi, som en anonym blogger med navnet "The Swiss Ramble" udgav 10. maj i år, dagen før Sunderland reddede eksistensen i Premier League med en 3-0 sejr over Everton.
Du kan læse bloggen her:
http://swissramble.blogspot.dk/2016/05/sunderland-all-cats-are-grey.html
Jeg har valgt at linke til bloggen, selvom blogger-navnet "The Swiss Ramble" måske kunne antyde, at der er tale om en useriøs blog. Det er der ikke - der er tale om en meget grundlig og kritiske analyse af Sunderland AFC's økonomi og ledelsens dispositioner gennem de seneste ti år.
Jeg kan anbefale Stoke-fans at læse hans helt friske analyse fra 1. november i år af Stoke City, der viser, hvad klubben har fået ud af de 100 millioner pund, som bestyrelsesformand Peter Coates har investeret i klubben. Penge, som stammer fra Coates' og familiens succesfulde Bet 365-selskab - altså langt mindre end, hvad Ellis Short selv hævder at have brugt på Sunderland AFC i de seneste 10 år.
En af bloggerens konklusioner om Sunderland AFC er, at det især er de mange dårlige spillerkøb i de senere år under den evindelige nedrykningskamp, der belaster klubbens økonomi. Sunderland AFC havde i maj sidste år, ifølge bloggens regnskabsanalyser, en samlet gæld på 141 millioner pund - de 58 millioner skylder klubben ejeren Ellis Short, men resten af gælden - 83 millioner pund - skyldes til ekstern kreditor, bankforbindelsen Security Bank Corporation (SBC).
Det seneste spillersalg, hvor Sunderland AFC har tjent rigtigt store penge, var salget af daværende topscorer Darren Bent til Aston Villa - i januar 2011, for næsten seks år siden - læs om det i tredje kapitel. Og de to managere, der kom før David Moyes, måtte også sande, at deres forgængere havde købt spillere, som efterfølgende tabte værdi.
- De sidste fem år har ikke været så gode. Vi har købt spillere, som vi stadig betaler løn til, selv om de ikke engang er her længere. Der er begået mange fejl her i tidens løb, sagde hollandske Dick Advocaat, der reddede klubben fra nedrykning i 2015, inden han gik for et års tid siden.
- I fremtiden må vi bruge pengene meget forsigtigt. Det er mit ansvar i forhold til Ellis, når vi bliver i Premier League at sige "vi vil ikke spilde penge, som det er sket under tidligere managers", sagde Sam Allardyce om Sunderland-jobbet.
Bekvem bagklogskab
Der er også en vis bekvem bagklogskab og ejer-pleasing i de udsagn - for efter de tre midterplaceringer fra 2010 til 2012 (to 13.pladser og en 10.plads i 2011), var der grund til at tro, at pilen pegede opad - og her er der god grund til at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i at Ellis Short først fyrede Steve Bruce og siden Martin' O'Neill i den periode.
En af de poster, der må have belastet regnskabstallene i Sunderland AFC - bloggeren har ikke kunnet læse det ud af fra klubbens regnskaber, skriver han - er aftrædelsesgodtgørelser til fyrede managere. Siden Ellis Short lavede en aftrædelsesaftale med Roy Keane tilbage i 2008, er syv Sunderland-managere blevet fyret eller er gået frivilligt.
"The Swiss Ramble" havde ikke nogen krystalkugle, så han kendte ikke Sam Allardyces korte karriere som landsholds-manager, og han kendte heller ikke til Sunderlands forfærdelige start i Premier League i den nye sæson. Han råder som afslutning på sin blog klubejeren til at bevare troen på sin manager i denne sæson - og at give ham et rimeligt budget at arbejde med. Til gengæld opfordrer han manageren til bruge pengene fornuftigt.
Med Sunderlands elendige sæsonstart er tidspunktet for den ro måske forpasset for begge parter.
Ejer Ellis Short har sagt, at han over de sidste 10 år har brugt omkring 2,5 mia. kr. på klubben. Uden de voldsomme resultater.
Foto: Getty Images
Eftersom Ellis Short tidligere i en bemærkninger til et regnskab har skrevet, at den "største risiko for forretningen er en længerevarende periode udenfor Premier League" er en nedrykning næppe et umiddelbart acceptabelt scenarie for klubejeren, så selv om David Moyes var Shorts ønskemanager på posten, er det svært at tro Ellis Short ikke mister tålmodigheden på et tidspunkt og forsøger endnu en redningsaktion med et managerskifte, hvis ikke der inden længe er forholdsvis overskuelig afstand til endnu en redning.
Selv om det var billetten til Premier League-sæsonen 2016/2017, det var altafgørende for klubben at sikre på grund af den drastiske forøgelse af tv-pengene - og selv om den tre-årige økonomiske "faldskærm", Sunderland AFC får i tilfælde af nedrykning giver økonomi til at sikre, at et eventuelt ophold i Championship bliver kortvarigt.
Alle, der har fulgt klubber, der som Sunderland kæmper med ryggen mod muren i en lang periode og redder eksistensen til sidst hver eneste sæson, ved at det som regel går galt til sidst. Coventry rykkede ud, og i Tyskland var Bochum ikke "unabsteigbar", som det hed sig.
Det er også i lyset af det voldsomme økonomiske pres, rygterne om salg til ukendte kinesiske interessenter skal ses. For gennem de senere år har det åbenlyse spørgsmål været, hvor længe Ellis Short har lyst til at poste egne penge i klubben uden umiddelbar udsigt til fortjeneste - da det så værst ud i sidste sæson var der også rygter om, at han var ved at sælge - og Short har aldrig lagt skjul på at han så investeringerne i Sunderland som forretning.
Ny ejer?
Mange Sunderland-fans er begyndt at spørge sig selv, om ikke f.eks. en kinesisk ejer med større økonomiske muskler og muligheden for at sprede risikoen - eventuelt en kapitalfond - er et bedre fundament for en mere stabil fremtid for klubben .
Men den pris, Ellis Short angiveligt har sat på klubben, er formentlig et problem for de fleste potentielle investorer. Selv om Ellis Short hidtil har afvist et salg, har han også sagt, han har investeret over 250 millioner pund i klubben - og dem vil han have hjem igen ved et salg. Men mon ikke det beløb kunne være til forhandling med en ny investor.
En eventuel ny investor vil formentlig også rigtigt gerne have en handel på plads, mens der stadig er en chance for at redde Sunderlands eksistens i Premier League. Og en ny ejer vil efter alt at dømme også kunne finde på at skifte Moyes ud med en anden manager - derfor er rygterne om at Allardyce kan være på vej retur til Sunderland også interessante. Men en ny ejer kunne også have alle mulige andre manager-navne - Sunderland er stadig en stor, attraktiv klub for de fleste managere.
En ny ejer kunne også overveje at beholde Moyes for at sikre kontinuitet og undgå endnu et kaotisk managerskifte - hvor en af de første udgifter for den nye ejer så helt givet vil blive en dyr fratrædelsesgodtgørelse.
En ny ejer vil måske også uden de store protester kunne finansiere spillerkøb i det kommende transfer-vindue, det er Ellis Short åbenlyst og helt forståeligt træt af.
Spillerkøb i det kommende transfervindue ER nødvendige - især for at sikre truppen den nødvendige bredde i tilfælde af skader. For skaderne kommer altid og rykker ved alle forestillinger om at spille med en idealopstilling hele sæsonen - det har Moyes måtte sande som mange Sunderland-managere før ham. Der mangler en gardering på midtbanen, og vi vader heller ikke ligefrem i kvalificerede, førsteholds-klare angribere som opbakning til Defoe og Anichebe.
Uanset om Sunderland redder eksistensen i denne sæson, eller må en tur i Championship - der har vi været før, og vi er vendt tilbage før - er spørgsmålet om ikke klubbens fans er klar til at en f.eks. en økonomisk velpolstret kinesisk investor bringer orden i det kaos, der har været en del af Sunderland i de seneste år.
Når indbyggerne i Sunderland har kunnet vænnet sig til, at det er en japansk bilfabrik der er byens og regionens vigtigste arbejdsplads, tyder alt på, at fodboldklubbens fans også vil hilse en kinesisk ejer velkommen, hvis det er det, der skal til for at sikre klubbens fremtid som topklub i Storbritannien.
