Sunderland-fortællingen: Klub og fans på kollisionskurs i historisk nedtur

Hermed 9. kapitel i journalist Christian Krabbe Barfoeds fortælling om hjerteklubben Sunderland AFC, hvor situationen er gået fra slem til værre. Efter nedrykningen fra Premier League er klubben nu fanget i kampen i bunden af Championship - og i kampen for klubbens økonomiske overlevelse 

Af Christian Krabbe Barfoed

ANFIELD ROAD, LIVERPOOL, LØRDAG 2. MAJ 1981, KLOKKEN 15, LOKAL TID

Sunderland AFC's erfarne venstre back, 26-årige Joe Bolton ved ikke, at kampen bliver hans sidste for klubben, hvor han har spillet siden han var 15. Det er en af de mest afgørende kampe i klubbens moderne historie, Sunderland skal slå mægtige Liverpool for at redde eksistensen i den bedste række, 1. division. Få uger efter kampen skal Liverpool spille finale mod Real Madrid i mesterholdenes Europa Cup, og der er ikke mange, der regner med, Sunderland kan vinde og undgå nedrykning efter blot en enkelt sæson i den bedste række.

Men i modsætning til Sunderland har Liverpool med stjerner som Ian Rush, Graeme Souness, Phil Neal, anfører Ray Kennedy, Ray Clemence og Alan Hansen i startopstillingen reelt ikke noget at spille for den dag. I en klub, hvor det kun er engelske mesterskaber, der tæller de år, står kampen om det engelske mesterskab i sidste runde den dag mellem Aston Villa og Ipswich.

Never change a winning overskæg. Sam Allardyce i stram udgave. 

Aston Villa ender som engelsk mester, og Sunderland slår sensationelt Liverpool 1-0 på et mål af den 22-årige offensivspiller Stan Cummins. Det Sunderland-hold, der den dag trodser alle odds og skaffer sig endnu en sæson i 1. division, har en gennemsnitsalder på blot 24,5 år.

En anden af de mere erfarne spillere der er med til at vinde den dag, er den 26-årige forsvarer Sam Allardyce, der den dag bliver skiftet ind til det, der også bliver hans sidste kamp for Sunderland. Efter blot en enkelt sæson som spiller i klubben skifter han til Millwall. 35 år senere gentager Sam Allardyce kunststykket som manager for Sunderland, da han på sidste spilledag i Premier League i maj 2016 står på sidelinjen for det Sunderland-hold, der redder eksistensen med en 3-0 sejr over Everton.

Efter sejren over Liverpool synes Joe Bolton, det er på tide med en lønforhøjelse. Han har spillet 325 kampe for Sunderland - som oftest på favoritpositionen som venstre back, og han har oparbejdet et ry for at være en af de hårdeste og mest solide forsvarsspillere i de to bedste rækker i England. En kompromisløs forsvarer, som Sunderland-tilhængere elsker, og som er klubbens egen udgave af den legendariske "hitman", som flere andre klubber har -  f.eks. Norman Hunter fra Leeds og Ron Harris fra Chelsea.

Joe Bolton i lettere nonchelant positur 

- Det er den eneste gang, jeg har diskuteret en kontrakt. Jeg skrev ellers bare under. Andre fyre var gået ind og havde sagt "jeg vil have dit og jeg vil have dat", og de holdt fast og så fik de det, siger Joe Bolton til forfatteren og Sunderland-historikeren Rob Mason i bogen "Sunderland Cult Heroes", hvor et af kapitlerne handler om Bolton.

Den, på det tidspunkt, ret nye formand for Sunderland AFC hedder Tom Cowie, og han er ikke indstillet på at efterkomme Joe Boltons ønske, da de to mødes med en af direktørerne i klubben, Peter Fraser.

- Hvordan skulle du kunne fortjene flere penge, spørger han.

- Jeg har lige spiller hver eneste kamp i sæsonen bortset fra tre, hvor jeg havde karantæne, svarer Joe Bolton.

- Men det ser ud som om du har mistet interessen. Du bliver aldrig udnævnt til Kampens Spiller (Man of the Match, red.) i aviserne, svarer Tom Cowie.

Det er dråben, der får bægeret til at flyde over for Joe Bolton, der har fået henvendelser fra andre klubber, der er interesseret i at købe ham.

- Hvis det er sådan du bedømmer spillerne, så glem det. Jeg er skredet, siger Joe Bolton og forlader formandens kontor.

Joe Bolton tager til Middlesbrough, som også skal spille i 1. division den kommende sæson, og holder møde med en legendarisk skikkelse i skotsk fodbold, Bobby Murdoch.

Murdoch er en af de berømte "Lisbon Lions", som midtbanespillerhan var med på det Celtic-hold, der i 1967 skabte historie ved som det første britiske hold at vinde Europa Cuppen for mesterhold ved at slå Inter Milano 2-1 i Lissabon.

Nu er 36-årige Bobby Murdoch nyudnævnt manager i Middlesbrough, der kort efter betaler Sunderland 200.000 pund - en stor sum for en forsvarsspiller dengang - for Joe Bolton.

Men først efter den meget loyale Joe Bolton har været på Sunderlands nye walisiske manager Alan Durbans kontor for at høre, hvilke planer han har med Bolton.

- Durban sagde, at ville have mig på prøve i 12 kampe før han ville tilbyde mig en ny kontrakt, fortæller Joe Bolton i "Sunderland Cult Heroes".

Det afgør sagen for Joe Bolton, der skriver unde på en kontrakt med Sunderlands lokalrival Middlesbrough, der ligger 38 kilometer fra Sunderland. Men det er kun et tilfælde, der gør at Joe Bolton ikke ender hos en større lokalrival Newcastle - hvis det var sket, havde hans eftermæle formentlig været et andet, og så er det tvivlsomt om han var blevet en kulthelt i Sunderland.

- Det eneste grund til jeg tog til Middlesbrough, er, at de spillede i 1. division. Hvis Newcastle havde været i 1. division, var jeg skiftet til dem, siger Joe Bolton, der ingen intentioner har om at flytte langt væk fra lokalområdet i Birtley mellem Sunderland og Newcastle, hvor han kommer fra.

DEEPDALE STADION, PRESTON, KL. CIRKA 16,15, LOKAL TID

Det er et øjebliks perfekt forståelse mellem to Sunderland-profiler fra hver sin epoke i nedturen, der redder 2-2 mod Preston og dermed et hårdt tiltrængt point i bundkampen - i Championship. Blot få seks måneder efter Sunderland AFC havde et realistisk håb om overlevelse i Premier League, ligger den dybt forgældede klub nu næstsidst i Championship inden ligaen genoptages efter landskamppausen.

Didier Ndong, der står for den gyldne aflevering i dybden, blev i august sidste år Sunderlands dyreste spiller nogensinde, da daværende manager David Moyes hentede den talentfulde midtbanemand i franske Lorient for 13,5 millioner pund - cirka 113 millioner kroner.

Didier Ndong, Sunderlands 113 mio. kr. dyre indkøb fra sidste sommer. 

Foto: Getty Images

Manden, der modtager pasningen, tager et træk til venstre, inden han med venstrebenet lægger den ind i det fjerneste hjørne, er det største navn, Simon Grayson har hentet til klubben, siden han blev ansat som manager for Sunderland 29. juni. Aiden McGeady, 31, er født i Skotland men irsk landsholdsspiller med 63 landskampe. Han har spillet i storklubber som Celtic, Spartak Moskva og Everton, men Simon Grayson henter ham for bare 250.000 pund hos Everton, der uden den store succes har haft ham udlånt til Sheffield W. og Graysons tidligere klub Preston.

McGeady løber da også jublende ned til Prestons fans som for at demonstrere, at de skulle have troet mere på ham på Deepdale, hvor han kun fik otte kampe og scorede ét mål. McGeady er langtfra det dyreste af Simon Graysons nyindkøb - det er angriberen James Vaughan, 29, der er hentet i Bury i den tredjebedste række for 900.000 pund, altså langt under 10 millioner kroner -  cirka 7,6 millioner kroner.

Bag den store forskel i de to managers økonomiske udgangspunkt inden sæsonstarterne 2016 og 2017, ligger den foreløbige kulmination på den økonomiske nedtur Sunderland AFC's amerikanske ejer Ellis Short har oplevet, siden han overtog klubben for 10 år siden. Det skønnes at han selv har investeret cirka 250 millioner pund, et godt stykke over to milliarder kroner, i klubben i løbet af den periode - hovedparten af den investering er lån til klubben. For at få nogle af de penge igen, har han uden held forsøgt at sælge klubben de sidste par år - det lykkedes heller ikke denne sommer at finde en køber inden den nye sæsonstart.

Det betyder, at Ellis Short stadig både er ejer og en af de største kreditorer i Sunderland AFC, som er så gældsramt, at klubben gennem de seneste transfervinduer har været underlagt Financial Fair Play-reglerne - altså kan klubben ikke købe nye spillere uden at sælge først.

Det har også fået Ellis Short til sammen med ledelsen med CEO Martin Bain at gennemføre en række voldsomme besparelser i klubben -  sidste år blev 70 ansatte fyret - og da Simon Grayson blev ansat, fik han angiveligt at vide, at hans transferbudget inden den nye sæson ville være på højst omkring 10-15 millioner pund - til sammenligning sagde David Moyes farvel til klubben efter nedrykningen fra Premier League, fordi han ikke mente at kunne arbejde med et transferbudget på 50 millioner pund. Noget tyder på, at Simon Graysons budget endda har været endnu lavere, eller også gemmer han noget af det til januar-vinduet.

På grund af den meget stramme økonomi, som også skyldes dyre spillerkontrakter, der er indgået i de senere år, og som stadig skal opfyldes,  har der været rygter i de lokale medier om at Sunderland AFC kan være på vej til at blive sat under administration.

Det er i de senere år sket for både Leeds og Portsmouth, der fik fratrukket 10 point og omgående rykkede ned i League One.

Trods et 2016-driftstab på 33 millioner pund - over 275 millioner kroner - har Ellis Short dog lovet fortsat at finansiere driften af klubben, og han har ingen interesse i at klubben havner under administration - så mister han kontrollen med gælden, hvor det britiske fodboldforbund og andre officielle instanser kommer først i rækken af kreditorer. Desuden hjælper de 47 millioner pund (cirka 393 millioner kroner) Sunderland AFC modtager efter nedrykningen som led i den såkaldte økonomiske faldskærm, der gives til de klubber, der rykker ud af Premier League - formentlig en del.   

Vrede fans

Stemningen blandt Sunderlands fans er alt andet end fantastisk efter den dårlige start i Championship. De obligatoriske krav om at fyre træneren, som det er blevet gjort så ofte før i Ellis Shorts tid, har været massive på de sociale medier de seneste uger. Og efter en forfærdelig Sunderland-indsats i et 5-2 nederlag til Ipswich, lagde Simon Grayson sig ud med klubbens fans, da han sammenlignede kritikerne med "orme, der kravler ud af træværk" - han brugte ikke godt nok ikke ordet orme, men meningen var klar nok. Grayson har dog med et vist held forsøgt at klinke skårene - og en solid indsats i Preston-kampen har heller ikke skadet ham og spillerne.

Men vreden blandt klubbens fans skal også ses i lyset af at, de gennem de fleste af de sidste 10 år har set deres hold tabe langt flere kampe end det har vundet. Det har der været en berettiget forventning om kunne ændre sig i den næstbedste ræk. Det er ikke sket, og fansene har også reageret ved at stemme med fødderne - de er i stort talt blevet væk fra vores hjemmekampe på Stadium of Light, hvor tilskuergennemsnittet vel forsigtigt skønnet er faldet mellem 5.- og 10.000 tilskuere efter nedrykningen.

Det det hører også med til historien, at Sunderland ikke har vundet en hjemmekamp i Premier League eller Championship siden december sidste år. Nogle fans har peget på, at spillerne er blevet bange for at spille på Stadium of Light,  og resultaterne i den nye sæson, hvor seks ud af de syv point, vi har fået er hentet på udebane, modsiger dem ikke. Siden sæsonpremieren, hvor det blev 1-1 mod Derby på hjemmebane, har Sunderland tabt fire hjemmekampe i træk, en helt uholdbar statistik.

Men kampen, spillet og resultatet mod Preston peger i retning af fremgang, og i den kamp vender en nøglespiller også tilbage til holdet efter skade. Midtbanemanden Duncan Watmore, som de fleste i Sunderland stadig venter sig meget af, spillede en lille halv time. Også Manchester United-indløbet Paddy McNair, der efter en frygtelig start i Sunderland-trøjen sidste sæson, nåede at vise lovende takter, er på vej tilbage.

Læs de foregående kapitler her:

Og det mest løfterige i Sunderland bliver illustreret af det første mål den dag. Det er to spillere fra klubbens stadig fremragende akademi, Academy of Light, der står bag det. Amerikanske Lynden Gooch spiller inde i straffesparksfeltet snævert sammen med George Honeyman, der lægger den stensikkert i kassen bag Preston-keeper Chris Maxwell.

Blandt de mange fejl, ejer Ellis Short har begået i sin tid i spidsen for Sunderland AFC - og de ER mange - er en nedprioritering af akademiet, som har tradition for at være et af de bedste fodboldakademier i England, heldigvis ikke en af dem.

Ledelsen  udnævnte i begyndelsen af 2017 skotten Jimmy Sinclair,  blandt andet tidligere assistent-manager i Aston Villa, til chef for akademiet. Han har i et stort interview med Sunderland Echo tirsdag den 3. oktober, fortalt at han har fået til opgave at sørge for en bred rekruttering blandt talentfulde lokale fodboldspillere i det nordøstlige England, i Sunderlands nærområde. En logisk udvikling for en klub, der i de kommende år skal stabiliseres på et lavere økonomisk niveau, hvor en vanvittig økonomisk udvikling på transfermarkedet også for unge talenter, gør det nødvendigt at tænke lokalt og ikke globalt i en periode.

Den satsning kan forhåbentlig være med til stabilisere klubben på sigt  - men lige nu og her er det vigtigste at manager Simon Grayson og spillerne at få nogle sejre, især hjemme på Stadium of Light, så vi kan komme fri af nedrykningspladserne - det er holdet godt nok til. Men som f.eks. Birmingham, Reading og Brentford har måttet sande det den her sæson, er Championship så hård en række, at også klubber med realistiske opryknings-ambitioner pludselig finder sig selv fanget i bundkampen

SKODSBORG, 29. JUNI 2017

- Desværre er det korte svar, at du ikke er i familie med Joe Bolton, backen født i februar 1955.

Sådan lyder budskabet i den mail, jeg får fra en Sunderland-fan i Holland, Mike Gibson, den dag. Jeg havde kontaktet Sunderland AFC officielle historiker, forfatteren Rob Mason, for at høre om han kunne hjælpe mig med at finde ud af, om jeg er i familie med en af Sunderlands store kulthelte. Min mormor er født i Sunderland, og hendes mor hed Ida Jane Bolton. Bolton er ikke noget usædvanligt navn i det nordøstlige England, så jeg regnede ikke med chancen var stor.

Det gjorde Rob Mason heller ikke, men han henvendte sig omgående til Mike Gibson, som er ekspert i Sunderland-spilleres familie-historie - og det han ikke ved, kan han finde ud af, lød budskabet fra Mason. Svaret fra Mike Gibson, som altså var negativt som forventet, kom få dage senere.

Men selv om jeg altså ikke er i familie med Joe Bolton, tillader jeg mig alligevel at føle en slags slægtskab med ham. Han spillede venstre back, ligesom min mormors lillebror, Leslie Bolton - han tog sin mors efternavn - gjorde, da han som HIK-spiller fik sin eneste landskamp for Danmark i 1938.

For Joe Bolton bliver Middlesbrough ikke endestationen på hans spillerkarriere - da hans nye klub ligger og roder i bunden af 2. division, bliver Bolton, der er en af klubbens dyreste spillere, solgt videre til Sheffield United i tredje division. I sin første sæson i klubben er han med til at rykke op, og han spiller over 100 kampe for klubben, inden han i maj 1986 afslutter karrieren med sin kamp nummer 441 i et 1-1-opgør mod Crystal Palace.

Joe Bolton spillede fodbold inden lønudviklingen eksploderede, og efter karrieren sluttede har han blandt andet arbejdet som langturschauffør.

- Fodbold interesserer mig ikke så meget mere. Jeg ønsker Sunderland skal klare sig godt, men for mig var det bare et job. Jeg var heldig, at jeg fik lov til det, og jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde forstod, hvor heldig, jeg var, siger Joe Bolton, da han i 2007 bliver interviewet til Rob Masons bog om Sunderland AFC's kulthelte.

Rob Mason har ikke talt med Joe Bolton siden det interview, og han skriver i en mail til mig, at han har fået at vide i sit netværk, at Joe Bolton holder sig for sig selv nu om dage. Han har desværre ikke kontakt-oplysninger på ham.

Men takket være den engelske registrering af vælgere er det lykkedes mig at finde ud af, at der i december 2016 stadig boede en Joseph Bolton på en adresse i Birtley mellem Sunderland og Newcastle, hvor Sunderland-backen også er født.  På den næste pilgrimsfærd til Sunderland kommer den adresse med i bagagen.