Fodboldministeriet: Anekdote Special 4.0
Husker du anekdoten om den catalanske viagra? Den om Bo Henriksens mor, der jagtede Claus Bo? Eller den om rulamsjakken? Her får du samtlige anekdoter fra sæson 4 serveret direkte i én kokosnød med sugerør, parasol og stjernekaster - lige til at nyde i skyggen på ferien.
Af Sture Sandø
Sæson 4 i Fodboldministeriet er for længst forbi og de tre tosser er sendt på "ferie" - det vil sige ferie fra hinanden! For mens Wolny og Landsholds-Lars er draget til Rusland for at dække VM på nærmeste hold, sidder Producer-Sture stadig og sveder i studiet i Københavns nordvestkvarter. Men verdens bedste lyttere er naturligvis ikke blevet glemt, og derfor har Fodboldministeriet, som traditionen byder, lavet en Anekdote Special.
De mange gode historier om den herlige mand Claus Bo Larsen er her samlet i én køre, så du kan få genopfrisket de mange anekdoter fra den forgangne sæson.
Fra hele Fodboldministeriet skal der lyde en tak til verdens bedste lyttere, der har gjort det tåleligt for de tre herrer at tilbringe de efterhånden mange timer i studiet og på landevejen sammen.
Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller SoundCloud.
Fodboldministeriet er produceret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas.
Foto er venligst stillet til rådighed af Steffen Hedebrandt, der er en af verdens bedste lyttere!