MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Fodboldministeriet: Medier, instrumenter og i bad med Zidane

Fodboldministeriet: Medier, instrumenter og i bad med Zidane

Hvorfor ser man ofte de samme spillere stille op i medierne for deres klub? Og hvad er der at vinde (eller tabe) ved at gøre det? Er Fodboldministeriet at finde på Wikipedia eller ej? Og hvem er offer for endnu en vandtur med den gode Graver? Få svarene i denne uges Fodboldministeriet.

Af Christian Wolny & Sture Sandø

Vi kommer fornuftigt fra land i denne uge. Wolny har overlevet magtkampen med nyindkøbte Søren Colding på veteranholdet og Landsholds-Lars er ikke plaget af andet end de sædvanlige ulykker i den stakkels mands liv. Producer-Sture forsøger at give dem begge et indblik i, hvorfor man pludselig kunne læse på Twitter, at Wikipedia havde slettet en artikel om Fodboldministeriet på grund af “tvivlsom notabilitet” og “spøgefuldt indhold”. Det viser sig at være en af verdens bedste lyttere, som ville hjælpe den lidt på vej…

Denne uges tema handler om, hvilke forpligtelser professionelle fodboldspillere egentlig har i forhold til medier. Hvorfor det oftere er nogen frem for andre, som man ser i medierne. Og ikke mindst, hvad en spiller kan få ud af at stille oftere op til interviews. Eller hvilke ekstra problemer det kan give i omklædningsrummet. Der snakkes også om brugen af de sociale medier ud fra en spillers perspektiv.

I denne uge kæmpes der for at hjælpe til i kampen mod brystkræft i anledning af den kommende landsdækkende Lyserød Lørdag. En lytter har forsøgt at hjælpe ved at have analyseret sig frem til de bedste vinderchancer ud fra samtlige udfald på rouletten i denne sæson. Konklusionen viser ikke at bakke helt op om Landsholds-Lars’ legendariske og faste anbefalinger. Hvordan det rummelige og konstruktive menneske reagerer på den hjælp, skal ikke afsløres her…

Quiz’en er som altid en jammerlig oplevelse. Wolny kommer vidst aldrig helt i gang, og Landsholds-Lars får så elendigt et spørgsmål, at selv Producer-Sture er tæt på at opgive. Og så afslører vi, hvilken genre og hvilke instrumenter, der skal udgøre den nye jingle fra kapelmester Mads Julius Dyrst. Det første er valgt af lytterne. Det andet af legenden Thomas Gravesen.

Lytterne har som altid også stillet gode spørgsmål til balkonen. Denne gang betyder det svar på alt fra kåringer af verdens bedste, trænere der træner med og unfair fantasyhold.

Legende News byder, i al beskedenhed, på en ægte perle i denne uge. En af de bedste anekdoter direkte ud af et varmvandsbad med Zinedine Zidane, David Beckham og Roberto Carlos. En historie der starter sådan kan kun ende lykkeligt. I hvert fald hvis man ikke lige er træner for verdens største klub og Thomas Gravesen.

Alt sammen får du i denne uges udgave af Fodboldministeriet, der er sponsoreret af Faxe Kondi og LeoVegas.  

Husk at du hver mandag kan få Fodboldministeriet direkte ind på din telefon eller iPad ved at ved at abonnere på podcasten i iTunes eller SoundCloud.

Foto: Stephen Dunn/Getty Images

Mediano Superliga: "Bo Henriksen er en sten i skoen på alle sine trænerkolleger, og han er Ayers Rock på Vestegnen"

Mediano Superliga: "Bo Henriksen er en sten i skoen på alle sine trænerkolleger, og han er Ayers Rock på Vestegnen"

Mediano Special - Forandringens vinde blæser over B93

Mediano Special - Forandringens vinde blæser over B93