Er rammerne og kulturen i herrefodbold med til at bremse den fulde udvikling af de unge talenter?
Fodbold er den mest populære idrætsgren i Danmark – og samtidig også en af de mest ressourcestærke. Men det er ikke kun mængden af ressourcer, der spiller en rolle for opnåelsen af succes i sporten – et personlighedstræk som grit spiller også en stor rolle herfor, mener Line From, der er cand.psych. og har skrevet speciale om forholdet mellem personlighed og præstation.
AF Line From, Cand. psyc.
Line From er cand. psyc. fra Aarhus Universitet med speciale i personlighed og præstation og har skrevet speciale om kulturen i herrefodbold. På baggrund af sit speciale har hun skrevet dette blogindlæg til Mediano.
I mit speciale undersøgte jeg hvorvidt elitesportsudøvere er særligt karakteriseret ved personlighedstrækket ‘grit’ i forhold til en kontrolgruppe af ikke-sportsudøvere.
Det er de. Ikke overraskende, for grit er et personlighedstræk, der defineres som vedholdenhed og passion for langsigtede mål, og som er fundet at være forbundet med udviklingen af ekspertpræstationer.
Den ene facet i grit, vedholdenhed, henviser til evnen til at arbejde ihærdigt og vedholde ens anstrengelse over flere år, selvom man måtte møde fiasko og modgang – og den anden facet, passion, handler om at være drevet af et større formål, og være i stand til at forblive loyal overfor ét specifikt udvalgt mål, og ikke lade sig distrahere i forfølgelsen af målet. Og indenfor elitesport forventes det netop, at udøverne må have høj grad af vedholdenhed og evne til at fastholde interesse, fordi det kræver hård træning, både fysisk og mentalt, at nå til det niveau.
Min opfattelse er dog, at der, særligt indenfor herrefodbold, er blevet skabt en kultur, der ikke på samme måde som andre sportsgrene, fremmer udviklingen af et træk som grit, fordi det er en så ressourcestærk sportsgren, hvor udøverne derfor ofte har nogle meget privilegerede rammer, allerede som helt ung – og hvor man endda, selvom man ikke spiller i den bedste række, stadig kan leve af det.
Fodboldboblen..
Indenfor andre sportsgrene finder man stadig udøvere som hverken kan leve helt eller delvist af deres sport, men som alligevel fortsætter en målrettet satsning, og som på trods af de rammer, der bydes dem, præsterer resultater på højeste hylde.
Et eksempel på dette er den danske atlet, Sara Slott, som har vundet EM-guld og deltaget ved OL. Hun har været studerende gennem hele sin karriere, men havde dog fri halvandet år omkring OL. Hendes SU udløb i 2014, og herefter klarede hun sig gennem sponsorater, foredrag og lidt forbundsstipendiat. Først fra september 2015, blev det noget nemmere for hende at få økonomien til at hænge sammen, da hun fik en kontrakt med Nike.
Hun har formået at levere toppræstationer, selvom hun har måtte tage en uddannelse ved siden af. Og med det, mener jeg bestemt ikke, at man derfor ikke bør få flere ressourcer til at skabe bedre betingelser for udøverne i disse ressourcesvage sportsgrene – pointen er blot, at jeg synes, man bør lære lidt af det. Lære lidt af mentaliteten i disse sportsgrene.
Her tror jeg umiddelbart, man finder udøvere med højere grit, fordi de må synes at udvise en særligt høj grad af vedholdenhed og passion for deres sport, siden de fortsætter, på trods af, at det ikke er noget, de kan leve af. I herrefodbold kan man som relativt ung hurtigt tjene penge på at spille – og derudover er der også ressourcer der gør, at man oven i købet mange steder får serveret mad i klubben, får vasket tøj og bliver transporteret af busser til kampe.
I et interview med iNews udtaler fodboldspiller Seamus Coleman at ”Nutidens unge spillere er for forkælede på akademierne. Det er alt, hvad de har kendt til: God mad i kantinen, fantastiske træningslokaler, vasket tøj. Voksne mænd skal tage deres vasketøj for dem efter kampene. Der er en helvedes masse fodboldspillere, en helvedes masse akademispillere, som alle tror, at de går hele vejen, men virkeligheden er, at det gør de ikke”.
Der er blevet skabt nogle rammer og en kultur indenfor herrefodbold, hvor der i høj grad bliver sørget for dem, og hvor der måske ikke kræves lige så meget af udøverne selv, som der gør i de mindre ressourcestærke sportsgrene. Derfor er det ikke så sært, at man måske oplever, at nutidens unge spillere alle tror, at de er noget helt særligt.
Man får skabt en slags fodboldboble – en lukket verden, der tager afstand til den virkelige verden, og hvor man bliver vant til, at verden drejer sig om én selv, mange ting bliver sørget for og ordnet for én, så man bare kan koncentrere sig om at gøre det, man er god til – at spille fodbold. Derfor bliver det også svært, når de frivilligt eller ufrivilligt er færdige med at spille fodbold. For så er de ikke gearet til at blive lukket ud i den virkelige verden. De er vant til at andre fortæller dem, hvad de skal gøre og hvornår, og de er vant til at have folk til at klare en masse ting for dem. Pludselig skal de selv til at agere.
Menneske og ikke kun fodboldspiller..
Det er muligvis svært at styre elementet med penge og goder, da det er sådan klubberne nu engang kan konkurrere om spillerne i dag. Men jeg tror, der er en risiko for at gøre disse unge talenter en kæmpe bjørnetjeneste, hvis man ikke som forælder eller klub sørger for at være sit ansvar bevidst i forhold til deres mentale udvikling og deres generelle udvikling som menneske. Jeg synes, der er alt for stort fokus på at udvikle den professionelle fodboldspiller – og alt for lidt fokus på at udvikle det hele menneske.
For at udvikle og styrke et træk som grit, er det vigtigt, at man lærer disse unge udøvere at tage noget ansvar for deres egen udvikling, og stille krav samt have forventninger til dem. Det kan klubberne i høj grad gøre, hvis de har spillerne boende på et akademi, men har man ikke det, må man sørge for at tydeliggøre for forældrene, hvilken rolle de også spiller i denne kontekst – og at det ikke nytter noget, hvis man forsøger at stille krav til spillerne ude i klubben, og at de så i hjemmet får alt serveret.
Man skal slet ikke være så nervøs for, at de ikke kan holde fokus på at præstere på banen, selvom der stilles krav til dem uden for banen – tænk bare på eksemplet med Sara Slott.
Almindelige life skills kan også været brugbare i deres udvikling som fodboldspiller. Tidligere fodboldspiller, Christian Poulsen, foreslår, i episode 05 af ”Spiller Til Spiller” (hør podcasten nedenfor) at man for eksempel lærer de unge spillere at holde foredrag for de yngre årgange, eller at de kan komme på madkursus.
Her kan du høre podcasten fra Spillerforeningen, hvor Christian Poulsen er den ene af deltagerne:
Det at der stilles nogle krav til dem, vil opbygge nogle mentale evner, som de i høj grad får brug for, for at blive blandt de bedste, og for også at kunne agere i den verden, de træder ud i, når deres karriere stopper.
”Det kræver så meget at nå toppen indenfor elitesport, at man forfalder til at have et ensidigt fokus herpå – men man kan stadig godt gå all in på sin sport, uden at have et ensidigt fokus herpå. Der behøver ikke være lighedstegn herimellem”. Christian Poulsen fremhæver hermed, at man godt kan præstere som fodboldspiller og gå all in på sporten, selvom man også laver andre ting der ikke nødvendigvis har direkte forbindelse til sporten.
Så selvom herrefodbold er en ressourcestærk sportsgren, hvor der er mulighed for at skabe nogle privilegerede rammer, må man ikke glemme vigtigheden af at stille ansvar og krav til udøverne. Jeg ønsker ikke at underkende disse fodboldspilleres indsats, for de lægger uden tvivl en kæmpe indsats og dedikation i det. Jeg tror bare på, at man generelt kan forløse meget mere potentiale hos de unge talenter, hvis man har mindre fokus på at skabe disse privilegerede rammer, og i stedet satte mere fokus på at styrke og udvikle de ”rette” personlighedstræk og det ”rette” mindset.
Så hermed en opfordring til forældre og klubber af talentfulde fodboldspillere – vær bevidste om jeres ansvar i udviklingen af det hele menneske, og ikke kun udviklingen af den professionelle fodboldspiller. Sørg for at få/søge hjælp til, hvordan I kan hjælpe de unge udøvere i denne udvikling, for det er svært for dem at gøre selv, hvis rammerne eller kulturen fordrer noget andet.
Fotos: Getty Images