Da den spanske borgerkrig blev udkæmpet på fodboldbanen

Artikel: Det baskiske fodboldlandshold blev sendt på en militæraktion under den spanske borgerkrig. Flere af spillerne var datidens superstjerner, og de turnerede hele verden rundt, for at kunne sende penge hjem til Baskerlandet - en region, som mange af spillerne aldrig vendte hjem til.

Af Theis Fischer Brandt

Spaniens fortid har spundet forholdet politik og fodbold sammen til et indviklet net, hvor mange af trådene starter ved general Franco og den spanske borgerkrig. I disse uger ser vi, hvordan den spanske borgerkrig stadig er yderst aktuel med demonstrationerne og optøjerne i Barcelona. Dele af befolkningerne i Catalonien og Baskerlandet ønsker selvstændighed fra Spanien, hvorfor de to regioners største klubber i Athletic Bilbao og Barcelona ofte bliver inddraget i selvstændighedsdebatten. Begge regioner har også ”landshold”, som dog kun spiller sporadiske uofficielle kampe i dag. I 1930’erne under den spanske borgerkrig var det dog helt anderledes. Her blev bl.a. det baskiske landshold inddraget som et politisk værktøj, af en præsident og tidligere fodboldspiller, som så mulighederne for at fremme regionens politik igennem fodbold.

Baskernes militær på fodboldbanen

Da den spanske borgerkrig brød ud i 1936 rettede Baskerlandets leder Jose Antonio Aguirre fokus på symboler, som kunne binde Baskerlandet sammen og være med til at fjerne noget af fokus på de blodige sammenstød med Francos tropper. I første omgang ændrede han det regionale landsholds navn fra Vasconia til det nuværende Euzkadiko Selekzioa. Det nye navn har en mere traditionel baskisk klang, hvorfor ændringen var vigtig i en tid, hvor man prøvede at adskille sig fra Spanien. Aguirre havde selv været fodboldspiller for Athletic Bilbao og var bl.a. med på holdet der vandt Copa del Rey i 1923. I 1937 da den spanske borgerkrig rasede, og Baskerlandets soldater kæmpede en ulige kamp mod Francos tropper, besluttede Aguirre at tage andre midler i brug. Hvordan kunne man skabe sympati og opmærksomhed omkring de rædselsfulde ting, som Franco foretog sig i Spanien?

Aguirre besluttede, at et udvalgt baskisk landshold skulle rejse ud og spille kampe i hele verden. Han forklarede holdet, at det han bad dem om, var det samme, som han bad regionens soldater om - de skulle gå i krig. Spillerne indvilligede i at tage afsted, men de vidste også, at hvis Franco vandt borgerkrigen, ville de aldrig kunne vende hjem igen. Fodboldhistorikeren Carlos Aiestaran har tidligere udtalt, at Aguirre havde to bevæggrunde for at sende holdet afsted. ”For det første, hjalp holdet til at skabe opmærksomhed omkring det baskiske regerings politik i Europa, og for det andet, hjalp deres kampe økonomisk så man kunne samle grupper, der kunne evakuere baskiske børn under krigen. Denne fodbold-ekspedition blev til en slags baskisk sports-ambassade i Europa”, fortalte Aiestaran til ”These Football Times” tidligere i år.  

Sejren i Paris og bombningen af Guernica

Holdet, der blev sendt afsted, bestod af 19 baskiske spillere og en træner. Ikke overraskende, havde holdet flest spillere fra Athletic Bilbao, som netop havde vundet det spanske mesterskab i 1936, men flere spillede også i Barcelona og Real Madrid. I kan se et billede af spillerne her. På holdet var flere af datidens superstjerner som Luis Regueiro, Ángel Zubieta og Isidro Lángara. Lángara er i dag stadig den mest scorende på det baskiske landshold, men han er dog tæt efterfulgt af Aritz Aduriz.

Holdet rejste ud fra Bilbao d. 24. april 1937 og ankom til Paris to dage efter. Alt imens at mandskabet gik på banen på Parc de Princes for at møde Racing Paris, en kamp som baskerne vandt 3-0, blev byen Guernica bombet i Baskerlandet af tyske nazi-fly. Tyskerne var allierede med Franco, og bombningen stod på i 3 timer, hvor op imod 1600 mennesker blev dræbt. Bombningen er siden da, blevet et af symbolerne på den spanske borgkrigs rædsler efter Pablo Picassos maleri af samme navn. Selvom bombningen var et hårdt slag for holdet, fortsatte de med at spille af kampe i løbet af maj. Her mødte de Marseille, som de slog 5-2, inden de fik deres første nederlag mod Séte.

Problemerne med FIFA

Efter de første kampe i Frankrig begyndte holdet at få problemer. Grundet borgerkrigen forbød FIFA alle FIFA-relaterede hold at møde hold fra Spanien. Herefter blev franskmændene tilbageholdende med at lade hold spille mod baskerne, da også den franske regering havde svært ved at beslutte sig for, hvilken side af krigen de var på. Baskerne symboliserede den republikanske fraktion som også inkluderede Catalonien. Republikanerne var dem, der støttede den folkevalgte spanske regering fra valget i 1931. Internt i den franske regering var der bred enighed om, at man støttede republikanerne, men som borgerkrigen skred frem og af frygt for et fascistisk oprør i Frankrig, forsøgte man at holde igen med støtten. Der var dog andre lande, der sympatiserede med det, som det baskiske landshold stod for. Det førte til at det første landshold, som baskerne spillede mod, var to opgør mod Tjekkoslovakiet. Et meget stærkt landshold som sluttede nummer to ved VM i 1934, og baskerne tabte også begge opgør henholdsvis 3-2 og 2-1.

Bilbaos fald og turen til Sovjetunionen og Sydamerika

I 1937 rejste baskerne til Sovjetunionen. De blev inviteret af det kommunistiske parti Politiburo, der var politisk motiverede til at hjælpe holdet. Under borgerkrigen var Sovjet en af de største støtter til de republikanskes kamp i Spanien, hvor de bidrog med masser af artilleri og op imod 2000 kamptropper. Sovjets Joseph Stalin frygtede, at hvis fascisterne kom til magten i Spanien, kunne de sammen med andre fascistiske nationer i Europa udgøre en stor trussel for Sovjet. I månederne, hvor baskerne turnerede rundt i Sovjet, indtog Francos tropper Bilbao med hjælp fra både italiensk og tysk militær. Det tog kun Francos tropper en uge fra d. 11. juni i 1937 at indtage byen. Undervejs blev op imod 200.000 indbyggere evakueret, og flere internationale skibe lagde til i havnen og tog kvinder og børn med fra byen. D. 19. juni kunne den spanske nationalsang høres i spansk radio efterfulgt af en vært, som kunne proklamere:

”Bilbao tilhører igen Spanien. General Francos tropper har indtaget byen. Nationalisternes flag vejrer nu over byens regeringsbygninger.”

De republikanske soldater som havde overgivet sig, blev tvunget til at vandre gennem gaderne og råbe, ”Længe leve Spanien”. I alt blev 8000 soldater fængslet, og 916 af dem endte med at blive henrettet, mens mange andre blev sendt i arbejdslejre. Selvom det baskiske landshold nok har været klar over, at krigen snart var ved at være tabt, så fortsatte de med at spillet kampe i Sovjet. Holdet slog bl.a. Lokomotiv Moskva, Dynamo Moskva, Dinamo Minsk og det eneste nederlag blev mod Spartak Moskva i deres sidste kamp. I nederlaget mod Spartak, havde Sovjet hentet de bedste spillere ind fra hele landet, for endelig at kunne slå det imponerende baskiske hold. Det førte også til, at det baskiske hold undervejs udvandrede fra kampen i protest. Spillerne vendte dog tilbage til banen og accepterede deres nederlag.

Efter kampene i Sovjet rejste holdet til Norge og derefter Danmark. De slog Norge med 3-1 og efterfølgende smadrede de Danmark med 11-1. Efter disse opgør besluttede holdet at drage over Atlanten med båd og turnere i Mexico, Cuba, Argentina og Chile. Holdet startede ud i Mexico, hvor de spillede 9 kampe mod hold fra den bedste mexicanske række, inden de drog til Cuba. Her fik holdet dog igen problemer med FIFA, da forbundet forbød cubanerne at spille mod det baskiske hold. Det samme var problemet efterfølgende, da holdet rejste til Argentina, hvilket til sidst betød, at baskerne løb tør for penge. Det fik dog flere af de store argentinske klubber til donere penge til holdet, så de kunne rejse videre. Herefter drog de over Andesbjergene til Chile, hvor man fik en enkelt officiel kamp, inden, at man tog tilbage i Mexico.

Et spansk hold i den mexicanske liga?

Da holdet var tilbage til Mexico, lykkedes det mexicanske fodboldforbund med at lave en aftale med FIFA, hvor holdet fik lov til at spille med i den bedste række i Mexico i 1938/1939 sæsonen. Det betød også, at holdet ændrede navn til CD Euskadi. Det var et stort scoop for mexicansk fodbold at få baskerne med i ligaen på dette tidspunkt, hvor professionel fodbold ikke fandtes i Mexico endnu. Derfor var det stort, at få stjerner som Ángel Zubieta og Isidro Lángara til den mexicanske liga. Tilførslen af det baskiske mandskab førte også til, at ligaen nu oplevede en opmærksomhed og tilskuertal som aldrig før. Der er endda en historie om, at da Euskadi ankom i tog til et af deres opgør, blev de mødt af flere hundrede mennesker på togstationen, som løftede superstjernen Lángara hele vejen til stadion. Euskadi lå også med i toppen af ligaen i hele sæsonen, og havde også muligheden for at tage mesterskabet i sidste runde, men endte med at tabe det hele på gulvet og måtte nøjes med en andenplads.

Da Franco vandt krigen

Sæsonafslutningen var samtidig med, at Franco vandt borgerkrigen hjemme i Spanien. Spillerne vidste med det samme, at det var ensbetydende med, at de ikke kunne vende hjem til Spanien igen. Regeringen i Baskerlandet sluttede også holdets mission officielt og sendte spillere 10.000 pesetas hver, så de kunne starte deres nye liv. Beløbet svarer til i omegnen af 100.000 danske kroner i dag.  Flere af spillerne besluttede at tage til Argentina og starte et nyt liv i nye klubber, men flere blev også i Mexico. Aguirre, som havde sendt holdet afsted, flygtede samtidig fra Spanien og blev forfulgt af Franco indtil han døde af et hjerteanfald i 1960 i Paris. I dagens Bilbao er der rejst en statue af Aguirre på byens gågade.

De to mexicanske forfattere Jesús Zarate og Gustavo Enríguez beskriver i ”Historie General del Fútbol Mexicano”, at tilstedeværelsen af de spanske spillere også startede en proces af professionalisering af fodbolden i landet, og at selvom en krig sendte spillerne væk fra deres hjemland, så tillod fodbolden at de kunne plante et frø i et nyt.

Dette baskiske landshold er bare et af eksemplerne på, hvordan at fodbold er blevet brugt i en politisk kontekst i Spanien. F.eks. var Barcelonas fodboldhold også på en turne under borgerkrigen, og i årtierne under Francos styre fungerede Camp Nou som et fristed til at snakke om politik. I de år, var det catalanske sprog bandlyst, men til fodboldkampene kunne folk tale sproget uden frygt for at blive anholdt. Derfor har landets fortid en stor indflydelse på, hvordan at politik og fodbold er en indviklet arena i dagens Spanien.

Fotos: Keystone/Hulton Archive/Getty Images