MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Q: Surrealistisk 14-0-sejr, Theresa Nielsen-comeback og Per Nielsen-kritik

Mediano Q: Surrealistisk 14-0-sejr, Theresa Nielsen-comeback og Per Nielsen-kritik

Hvordan er det muligt at vinde 14-0 i en landskamp - og er det pinligt for kvindefodbolden? Det og meget mere bliver der analyseret på i den seneste udsendelse her i Mediano Q.

Mediano Q er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Medianos hovedpartner og har siden 2017 været officiel partner for Danmarks kvindelandshold - og Faisto.dk

‘Det var fuldstændig surrealistisk. Alt gik bare i mål’. 


Citatet stammer fra kvindelandsholdets anfører Pernille Harder, der efter 14-0-sejren mod Georgien den 12. november skulle forsøge at sætte nogle ord på den vanvittige kamp, hun lige havde været med til at spille sammen med resten af landsholdet. 

Og det var da også noget af en surrealistisk oplevelse - også at følge med i udefra. Kampen blev også heftigt diskuteret på de sociale medier efterfølgende, hvor nogle hyldede de danske kvinders enorme kvalitet og kynisme - mens andre fokuserede på Georgiens dårligdomme. Var kampen ikke et tilbageskridt for kvindefodbolden, for hvad er den sportslige berettigelse i at vinde 14-0, blev der blandt andet spurgt om.

En interessant diskussion, som du blive klogere på i denne seneste udsendelse af Mediano Q, hvor podcastens faste gæst Kristian Mørch Rasmussen er gæst hos Arnela Muminovic. 


Udover landskampen bliver der også plads og tid til at diskutere andre aktuelle emner. Landsholdets tidligere højreback Theresa Nielsen (nu Theresa Eslund) vender tilbage til den danske liga efter et udlandsophold i USA, hvor hun igen skal tørne ud for Brøndby. 

Hun blev præsenteret i forbindelse med topkampen mod Fortuna Hjørring i weekenden og i den anledning kom Brøndbys cheftræner Per Nielsen med nogle kritiske røster hæftet på landstræner Lars Søndergaard og hans fravalg af Theresa Eslund de seneste mange landskampe. 

Comebacket fra højrebacken og kritikken fra Per Nielsen bliver også diskuteret i panelet. 


Derudover kan du også høre om:

  • De taktiske tendenser i Danmarks kamp mod Georgien

  • Samarbejdet mellem den nye midtstopperpar Stine Ballisager og Rikke Sevecke

  • Analyse af topkampen mellem Brøndby og Fortuna - og den kommende guldkamp

  • Hvad Theresa Eslund bidrager til Brøndby og Kvindeligaen

  • BSF’s ansættelse af Kasper Klarskov som cheftræner

  • Round up på det kommende kvalifikationsspil i foråret


Du kan høre udsendelsen her:

Husk, du skal abonnere på kanalen, hvis du automatisk vil få de kommende udsendelser fra Mediano Q i dit podcast-feed.

Vært og producer: Arnela Muminovic

Foto: Fronztzonesport via Getty Images/Lars Ronbog

Hareides landshold, folket og historien

Hareides landshold, folket og historien

Mediano 2020 - Mere fodbold, færre kanaler, farvel til betting, casino og kviklån

Mediano 2020 - Mere fodbold, færre kanaler, farvel til betting, casino og kviklån