Superliga for Voksne: Fokus på trænerens rolle i moderne fodbold
Superliga for Voksne #3: Her sætter vi fokus på trænerens rolle i moderne fodbold med afsæt i Flemming Pedersen fra FC Nordsjælland - og kigger på både Superligaen og udviklingen i international fodbold.
Af Peter Brüchmann
Her er tredje udgave af Medianos nye fodboldmagasin, Superliga for Voksne. I dag er emnet: Trænerens rolle i moderne fodbold. Med meget andet end 'bare' spillet på banen.
Vi kigger historisk på udviklingen i trænerens rolle. Vi kigger på, hvad det gør ved fodbolden og spillet. Og vi kigger på den kolossale båndbredde, som en træner anno 2019 eller 2020 skal have.
I panelet er FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen, og han er i selskab med idehistoriker og fodboldskribent, Oscar Rothstein, samt branding- og kommunikationsdirektør fra Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund.
Vi taler om tre emner i forhold til trænerens rolle:
Spillet
Træneren som den moderne billetsælger
Rollen – træneren som leder.
Du kan høre udsendelsen her:
I udsendelsen omtales også et spørgeskema, hvor du som lytter kan få stor indflydelse på fremtidens Mediano. Det kan du besvare her - og være med i konkurrencen om mange skønne præmier.
Lytterne kan forvente at møde ‘Superliga for Voksne’ mindst fire gange i 2019. Her vil vi prøve det nye format af, lytte til jer, der hører med og prøve at finde ud af, hvad I synes er interessant og hvordan vi kan gøre Superliga for Voksne til en slags 2. sektion til det normale Mediano.
Titlen ’Superliga for Voksne’ refererer i en vis grad til panelets alder - i dag er tre af deltagere i 50’erne - men også til, at vi har en ambition om, at det her program skal kunne noget andet, end hvad der ellers præger fodbolddebatten.
Vi ser det her som en tilføjelse til Mediano Superliga og Superliga Preview:
Lidt mere strategi - Lidt mere perspektiv.
Kald det en slags 2. sektion – til det normale Mediano for nu at bruge en gammeldags avis-terminologi. Vi kigger i det nye format på Superligaen med strategiske briller. Vi har et panel, der kan se det strategiske, det kulturelle, det økonomiske og det overordnede.
Superliga for Voksne vil udkomme ialt 4-5 gange i løbet af 2019. Herefter vil vi vurdere, om det skal være et månedsmagasin, et ugentligt debatprogram eller noget midt imellem. Vi vil ligeledes kigge på, om det er noget I gider at lytte med på og dermed, om vi kan være heldige at finde en sponsor, der vil stå sammen med Mediano som partner for det nye format.
Her kan du høre første udgave af Superliga for Voksne, hvor Dan Hammer, Peter Froulund og Morten Glinvad var i panelet:
Og her er udgave nummer to med Froulund, Oscar Rothstein, Sarah Skarum og Claus Bjørn Billehøj i panelet:
Hør også udsendelsen fra Playmaker, hvor Mads Davidsen og Thomas Frank er med til at tale om trænerens rolle i moderne fodbold:
Foto: Getty Images