TOP Center Special - her er planen, perspektivet og et bud på DBUs røde tråd og planer med talenterne
Talentudvikling: I en af de største ændringer af den danske ungdomsfodbold i flere år har DBU etableret 30 TOP Centre rundt i landet. Her fortæller talentchef Flemming Berg og projektchef Claus Frank om tankerne bag TOP centrene og hvordan man arbejder med dem.
Af Peter Brüchmann
Udsendelsen er sponsoreret af Medianos hovedpartner, Arbejdernes Landsbank.
Hvornår skal et barn med særlige evner skifte til en større klub eller mere elitært miljø?
Det spørgsmål har man diskuteret igennem generationer. Analyser har vist, at børn, der er født tæt på de etablerede elitemiljøer ofte har de bedste forudsætninger for at lykkes.
Men nu har DBU etableret hele 30 TOP Centre rundt omkring i landet i et forsøg på at give et svar. Her fortæller DBUs talentchef, Flemming Berg, sammen med projektchef for TOP Centrene, Claus Frank, om baggrunden for projektet og om hvordan man arbejder med det.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør blandt andet om:
Hvordan arbejder centrene?
Hvordan kan man udvikle de mange forældre-trænere?
Har DBU stadig en rød tråd og hvad er den kendetegnet ved?
Hvilke type spillere vil man gerne udvikle og have, at Danmark skal være kendt for?
Hvorfor taler DBUs talentchef for at afskaffe stillinger for børn under 14 år?
Er forældrene den største hjælp til at udvikle talenter - eller den største barriere?
Hvad er den rigtige alder for at skifte til en større klub?
Hvordan blev centrene fordelt, så AGF f.eks. har fem centre, mens Brøndby kun har et?
Og meget andet.
Alt Medianos arbejde med talenter sker i et samarbejde med Arbejdernes Landsbank. Det gælder vores eget talentprojekt, Mediano Socrates, det gælder udsendelser om talentudvikling og når vi kårer Månedens Talent i de forskellige ligaer.
Foto: Getty Images