Bold & Bøger – Bruuns rejse til engelsk fodbolds sjæl
Bold & Bøger-makkerparret Sebastian Stanbury og Martin Davidsen besøger denne gang kommentator og tidligere fodboldspiller Morten Bruun hans hjem i Aarhus. Morten Bruun er aktuel med bogen Matchday om engelsk fodboldkultur og fortæller her om arbejdet med bogen og sine rejser til 49 engelske fodboldstadioner.
AF MARTIN DAVIDSEN
I sin barndom blev Morten Bruun forelsket i engelsk fodbold, og den livslange kærlighed har ført ham til fodboldens hjemland adskillige gange i jagten på nye oplevelser med det smukke spil. Nu har fodboldkommentatoren og den tidligere fodboldspiller skrevet en bog om sin fascination af engelsk fodbold; Matchday – turen går til engelsk fodbold udkommer den 30. september.
I den anledning har Bold & Bøger-makkerparret Sebastian Stanbury og Martin Davidsen taget turen til Aarhus, hvor de besøger Morten Bruun i hans hjem til en snak om bogudgivelsen og fascinationen af engelsk fodboldkultur.
Undervejs taler de blandt andet med Morten Bruun om:
Rejserne til 49 forskellige stadioner i England
Morten Bruuns eneste kamp på et helt særligt engelsk stadion
Den særlige engelske stadionoplevelse
De mest anbefalelsesværdige stadionbesøg
Jagten på sjælen i engelsk fodbold
Det særlige ved stadionbesøg uden kamp
Og meget mere
Udsendelsen er den ottende udgave af Bold & Bøger i 2019. Hver måned taler Sebastian Stanbury og Martin Davidsen om fodboldbøger af forskellig art, og denne gang er det altså Morten Bruun og engelsk fodbold, der er i fokus.
Du kan høre udsendelsen herunder eller i Mediano Magasinet
Foto: Getty Images/Catherine Ivill