MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Lab - fodbold for fagfolk: Vores kanal har vokseværk

Mediano Lab - fodbold for fagfolk: Vores kanal har vokseværk

Mediano Lab: Vores lille ‘grå’ kanal, Mediano Lab, blomstrer mere og mere. Der kommer mere og mere indhold for fodboldens fagfolk - og flere og flere partnere kan se ideen i at markedsføre sig gennem det dybeste indhold på Mediano.

Her er Mediano Lab - en af vores nyere kanaler. På illustrationen til denne artikel kan du se, hvilke udsendelser, der udkommer her. Og der er flere på vej.

Vi har nu seks forskellige formater, der udkommer i Mediano Lab - kanalen, hvor logoet i dit podcast-feed ser således ud:

Lab 1400x1400.png

På den kommercielle side har Mediano Lab også vist sig at være interessant, fordi kanalen rammer fodboldens fagfolk meget præcist, og så er et partnerskab på disse udsendelser ikke helt i samme prisklasse som i Medianos hovedkanal, hvor udsendelserne ofte har mere end 15.000 lyttere pr. gang - i Mediano Lab ligger udsendelserne typisk mellem 3.000 og 6.000 lyttere pr. episode med solid vækst.

Mediano Lab blev lanceret den 15. december sidste år og er for de lyttere og brugere, der gerne vil et skridt dybere ind i forståelsen af det spil, der fascinerer os alle. I Mediano Lab finder man:

  • Det taktiske værksted med fodboldtræner Rasmus Monnerup som redaktør.

  • Den mentale side med U17-landstræner for kvinderne, Kristian Mørch, som vært og redaktør

  • Mediano Data, hvor Benjamin Leander og Jeppe Rud Skak tilsammen udgør Leandertal og nørder især Superligaens tal.

  • Det fysiske Lab med maratonløber og fodboldiagttager, Henrik Them, som tovholder.

  • Mediano Marketing med Peter Brüchmann som vært.

  • Senest udkommer den nye vidensplatform, Playmaker, som er et samarbejde mellem DBU, Divisionsforeningen og SDU også i Mediano Lab. Mediano er mediepartner på den nye platform.

  • Og nu kommer snart det taktiske bibliotek, hvor Rasmus Monnerup sammen med træner- og spillerkolleger vil lave en udsendelsesrække om zoneforsvar, presfodbold, fase 1, 2 og 3 samt alle de andre taktiske begreber. Den udsendelsesrække begynder i oktober.

På tegnebrættet er også:

  • Mediano Dommer med Benjamin Leander som vært

  • Mediano Børnefodbold

  • Vi drømmer om fokus på fodboldøkonomi

  • Og så kører vores fokus på Mediano Fan og Mediano Talent i vores hovedkanal.

Vi kalder også kanalen Mediano Lab for en slags ’Mediano 2.0’, fordi det er stedet, hvor vi kan gå et skridt dybere. Derfor er vi også voldsomt glade for, at en række virksomheder vil være med til at åbne døren til en dybere forståelse af det fodboldspil, der fascinerer os alle.

Foreløbig er der tale om:

  • Det taktiske værksted sponseret af Faisto, din nye online værktøjsforhandler

  • Den mentale side, sponseret af Eye4talent, en samlet digital platform for klubbens talentudvikling

  • Mediano Marketing, sponseret af Partnership, der matcher virksomheder med sportsbegivenheder og events

  • Mediano Data i samarbejde med Experian med en udsendelsesrække leveret af Leandertal.

  • Mere Mediano Data i et parallelt samarbejde med KMD med fokus på data i fodboldens verden generelt set.

  • Det taktiske bibliotek bliver bragt i samarbejde med JTB Travels, der arrangerer fodboldrejser og træningslejre for klubber og forbund på højt niveau.

Her kan du udforske udsendelserne i Mediano Lab:

Premier League Preview #7 - storkamp i Manchester, danskermøde og giftige udekampe

Premier League Preview #7 - storkamp i Manchester, danskermøde og giftige udekampe

Bold & Bøger – Bruuns rejse til engelsk fodbolds sjæl

Bold & Bøger – Bruuns rejse til engelsk fodbolds sjæl