Mediano 1. division: Fokus på de røde fra Søhøjlandet og de grønne fra domkirkebyen
Viborg FF og Silkeborg IF har været gode bekendtskaber i 1. division i år, men hvorfor? Hvor meget bund er der i holdene og tankerne bag? Hvem skal ellers regnes med i topkampen? Og hvad siger den lokale Viborg-journalist til Neestrup-rygtet? Svarene får du i denne udgave af Mediano 1. division.
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank & Just Eat
Viborg FF er lige nu det klare tophold i 1. division, mens Silkeborg IF er en del af en større gruppe, der ligger bag dem i tabellen. Men i 1. division spiller man ikke om titler - der spiller man om oprykning.
I denne udgave af Mediano 1. division zoomer vi ind på de to tophold, der også i de flestes øjne er blandt de bedste bud på et par oprykningskandidater.
Panelet udgøres af to mænd, der følger og har fulgt hver sin klub tæt igennem flere år og derfor har set de rødblusede fra Søhøjlandet og de grønne fra domkirkebyen rykke både op og ned og også sagt både goddag og farvel til flere trænere. Michael Helligsø er journalist på Midtjyllands Avis, hvor han har dækket Silkeborg IF igenne flere år, mens Danni Kristensen er sportsredaktør på Viborg Stifts Folkeblad, hvor han gennem en årrække har dækket Viborg FF.
I udsendelsen kan du høre
- Helligsø og Kristensens syn på, hvor de to klubber står lige nu
- Hvordan holdene er sat sammen
- Hvorfor Silkeborg er et spændende sted at være for en sportschef
- Hvorfor det lige skal være i år, at Viborg rykker op
- Hvad de lokale tanker om eventuelle klub-salg er
- Hvordan Neestrup er faldet til i Viborg - og hvorfor han ikke bliver FCK-træner
- Og meget, meget mere.
Tak til Midtjyllands Avis for lån af lokaler.
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images