Mediano 1. division: Fokus på oprykkerne fra VB med Tønder, Krüger og Pelch
Vejle Boldklub er tilbage i Superligaen. Men hvad er det for en klub, vi får tilbage i det gode selskab efter blot en enkelt sæson i 1. division? Hvad har man lært af nedrykningen? Og hvad vil Jyllands Rubin gøre for at overleve i Superligaen?
Af Sture Sandø
Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat. Den indeholder et sponsoreret element fra Peter Larsen Kaffe
Tirsdag aften kunne traditionsklubben fra Nørreskoven, Vejle Blodklub, igen fejre oprykning til Superligaen. Men hvor står klubben her fire år efter en dramatisk sommer i 2016, hvor man stod ved en skillevej.
Tiden har efterfølgende budt på to oprykninger, men også en nedrykning, og Jyllands Rubin har stadig til gode at overleve i Superligaen i dette årtusind.
I denne udgave af Mediano 1. division har vi sat direktør Henrik Tønder, teknisk chef Jacob Krüger og pressechef Morten Pelch i stævne for at blive klogere på klubben, der i næste sæson skal forsøge at overleve i en tæt Superliga, som igen bliver med blot 12 hold.
Det handler både om det forretningsmæssige, spillet på banen og fortællingen om klubben, der i kraft af sine fem mesterskaber pryder trøjen med den karakteristiske gule stjerne - men som ikke har vundet en titel siden 1984.
I udsendelsen kan du blandt andet høre mere om:
Hvor VB stod i sommeren 2016
Hvorfor kommunikationschef Morten Pelch kom til netop der
Overvejelserne om at melde ud, at oprykning var et mål - som den eneste klub i 1. division
Og hvad den kommende sæsons målsætning er
Hvad talentarbejdet betyder for VB - både i forhold til forretningen, spillet og fortællingen om klubben
Hvordan klubben brugte corona-krisen offensivt
Og meget mere
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images