MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Liva faldt i søvn, mens vi snakkede Premier League, men I er heldigvis mange derude, der stadig lytter med

Liva faldt i søvn, mens vi snakkede Premier League, men I er heldigvis mange derude, der stadig lytter med

Redaktørens blog: Mediano er flyttet hjem. Hjem til Monnerup. Hjem til Gomaa. Hjem til Sture. Hjem til Brüchmann. Men heldigvis gider I godt lytte med, når vi famler os frem fra hjemme-arbejdspladserne. Her er lidt om, hvordan den første tid er gået.

Af Peter Brüchmann

Vores verden er forandret. Forhåbentlig kun for en tid. Og det er den selvfølgelig også på Mediano.

Der er ikke nogle fodboldkampe at snakke om. Der er ikke engang træning. Vi har lukket vores studier ned. Optager ikke længere, hvor vi sidder et helt panel i et studie, men har sendt os selv på efteruddannelse i at optage via digitale former.

Fra havehuse, børneværelser eller soveværelser i privaten, og det skal vi formentlig gøre i lang tid. Billedet i toppen er fra familien Monnerups børneværelse, hvor farmand Rasmus talte Premier League onsdag aften med Jonas Hebo på en messenger-forbindelse, indtil Liva faldt i søvn ved al den snak om Mikel Arteta, Unai Emery og Mauricio Pochettino.

Og her er mit studie i et havehus, som til daglig mest er et gæstehus i Vanløse.

89539584_495981641068772_3841160828166340608_n.jpg

Her kan du læse, hvordan vi har oplevet de første dage i den nye virkelighed.

Konklusionen først:

  • Vi satser hårdt på, at Mediano ikke skal søge om støtteordninger fra regeringens hjælpepakker og er fortrøstningsfulde med henblik på, at vi ikke skal afskedige medarbejdere eller skære ned. Højst være lidt mindre offensive.

  • Tak, fordi I var mange derude, der overbeviste os om, at det godt kunne give mening stadig at tale fodbold og andet i en tung tid.

  • Tak, fordi I er mange, der gider lytte med, nærmest I en grad, hvor I er flere, end når der faktisk spilles fodbold og laves almindelige udsendelser.

  • Og tak fordi I med tolerance har taget imod udsendelser, hvor lyden ikke altid er, som den plejer. Vi skal nok få den løftet endnu et niveau.

Jeg har i dag kunnet fortælle vores partnere, at de første tre dage med de usædvanlige tilstande er taget rigtig flot imod af jer lyttere. Vi har lavet et normal-tal for hver ugedag, som vi kalder index 100. Og de tre første dage helt uden aktuel fodbold viste lyttertal på 90, 99 og 112. Altså meget tæt eller over normalen. Hvilket virkelig har overrasket os. Ja, mange er hjemme og har måske tid, men den typiske Mediano-lytter hører os på farten. I bilen. På cyklen. I fitness-centret. Eller i haven. Mere om tallene senere.

Her kan du se vores video til sociale medier, hvor vi viser rundt i vores nye hjemmestudier:

Og da samfundet lukkede ned, var vi tilmed på vej ind i nogle tal, der var så høje, at vi næsten ikke selv kunne forklare det. Fra december til februar steg Medianos lyttertal - i vores hovedkanal - med 53,46 procent. Vi aner ikke, om det stammer fra lukningen af Radio 24Syv, om nyheden om det mærkelige podcastmedie i postnummer 2400 spreder sig med stor hastighed eller nogle af jer bare er begyndt at høre alt, hvad vi laver.

Vi har nogle besynderlige tal fra Clifton i USA, men det er et 1-cifret procental og kan slet ikke forklare 53,46 procent. Tallene glæder os. I februar var der 672.512 afspillede episoder i vores hovedkanal.

Mediano tal 24syv.PNG

Så det er glædeligt, at I har taget så godt imod den nye - midlertidige - virkelighed. Vi kommer fortsat til at justere på en række knapper. Vi skal have optimeret lyden yderligere. Vi skal have udstyret flere af vores eksperter med de mikrofoner, vi har skrællet ud af studierne. Vi skal have forbedret de private internet-forbindelser, så opkaldene er uden udfald, og vi skal have øvet os lidt mere på Discord, som er vores foretrukne værktøj til digital optagelse.

Hele Medianos model baserer sig på relationen mellem lytterne og vores partnere. Når vi informerer vores partnere, så fortæller vi både om alle de data, vi har, men vi viser også jeres offentliggjorte reaktioner på sociale medier. Så når I skriver noget pænt om Mediano - og vores partnere - så er I med til at sikre, at vi kan blive ved med at lave masser af indhold. Her er en slide, som vi sendte med briefet til vores partnere i dag med nogle af jeres fine reaktioner på den seneste tid:

Corona lytterreax.PNG

Vi er igang med en dialog med de fleste af vores partnere. De, der har lavet partner-aftaler på EM, skal selvfølgelig ikke betale i 2020, men vi forsøger groft sagt bare at flytte budgetterne til næste år, så vi kan være lige så offensive i 2021, som vi havde tænkt os at være i år. Vi har dialoger med partnerne på de store ligaer, så vi kan fortsætte med samme tryk på Superligaen, Premier League, Champions League, osv. Og indtil nu er reaktionen positiv.

Vi er fuldt med på, at vi er medie, der kan finde fodfæste i noget, der ligner en højkonjunktur, og at vi har været beredt på, at der en dag måtte komme lavere konjunktur. Nu bliver vi virkelig testet på den dimension. Men vores aftaler løber ofte i lang tid og vi arbejder tæskehårdt på at skabe den bedste relation mellem lyttere og partner, så vi er robuste, når tingene peger nedad. Men kryds alligevel fingre for vores fortsatte udvikling. Det her bliver en hård tid. Også for os på Mediano.

Og hvis vi kommer igennem denne corona-krise med normal aktivitet, uden at skulle skære, uden at søge støtte og efter at have bygget Mediano uden mediestøtte, investorer og nu også uden bettingreklamer, m.m., så er det på grund af den relation mellem jer og lyttere og vores partnere.

Til sidst lidt om de index-tal, jeg fortalte om længere oppe. Regnestykket er lavet således, at vi har taget de seneste fem mandage, regnet et gennemsnit ud, som er index 100 og sat den aktuelle mandag ind.

Det ser således ud:

Mediano Mandag.PNG

Og ja, vi er ikke matematikere. Der kan være usikkerhed i metoden, men hvis vi går flere mandage tilbage, vil dagstallet - qua væksten - være lavere. Og dermed vil indextallet for denne mandag blive endnu bedre.

Her er så tirsdagene, hvor vi kom så tæt på index 100, som man næsten kan komme:

Mediano tirsdag.PNG

Og her er så onsdagen, der endte i index 112 af en normal onsdag.

Mediano onsdag.PNG

Og bare for at undgå en eventuel mistanke om, hvorvidt tallene nu kan passe, så er her et screendump fra Soundcloud, hvor vi trækker vores data (og det er denne metode, der også benyttes til det officielle podcast-indeks)

Stigning 53,46 procent.PNG

Vi skal nok løbende opdatere om, hvordan det går på Mediano. Det gør vi rigtigt gerne overfor vores lyttere, ligesom vi gør det i nyhedsbreve, rapporter og briefs til vores partnere.

Pas på jer selv og hinanden derude.

Vi høres ved.

Bold & Bøger Special: Den ultimative Top 20 over fodboldbøger - første del

Bold & Bøger Special: Den ultimative Top 20 over fodboldbøger - første del

Mediano Superliga - 7 nødder, der er svære at knække

Mediano Superliga - 7 nødder, der er svære at knække