Mediano PL - Leicester under lup, salg af Newcastle og omstillingens kunst
Podcast: Mediano PL har denne gang fokus på Leicester og har desuden et tema på blokken om omstillingens kunst - noget som Leicester-mandskabet mestrede til perfektion i mesterskabssæsonen.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen er sponsoreret af Xee og Just Eat.
I denne udgave af Mediano PL er det Leicester City, som er vores klub i fokus.
Vi gennemgår den nuværende trup med de mange salgsobjekter. Vi ser tilbage på mesterskabssæsonen og på årene før og efter, vi sammenligner spillestilen fra mesterskabssæsonen til i dag og vurderer Kasper Schmeichels position blandt ligaens øvrige topkeepere.
Derudover diskuterer vi den ædle kunst at kunne slå en giftig kontra. Eller omstilling, som nogle vil kalde det For det er en facet i spillet med mange nuancer. .
I udsendelsens begyndelse vender vi et par af de helt aktuelle problemstillinger i engelsk fodbold, blandt andet Ancelottis udtalelser om billigere billetter og lavere lønninger som følge af Coronakrisen samt den store nyhed om det mulige salg af Newcastle til nye ejere fra Saudi Arabien.
Panelet udgøres af de to faste Mediano-stemmer, Rasmus Monnerup og Jonas Hebo Rasmussen, som er henholdsvis fodboldtræner og fodboldspiller.
Du kan finde udsendelsen her:
Her er den graf, der refereres til undervejs i udsendelsen, da vi taler om omstillinger:
Vi befinder os i en meget anderledes situation, end vi er vant til lige nu, og vi forsøger fra udsendelse til udsendelse at sikre så optimal lyd som muligt.
Her kan du læse lidt om, hvordan de første uger er gået med at lave udsendelser på en lidt anden måde.
Foto: Getty Images/Laurence Griffiths