Mediano PL - Chelsea-tjek og status på danskerne i Premier League
Podcast: Mediano PL tjekker Chelsea efter i sømmene og tager temperaturen på danskerne i Premier League. Og så vender vi beslutningerne fra UEFAs onsdagsmøde.
AF ADAM MØLLER GOMAA
Udsendelsen er sponsoreret af Xee og Just Eat.
Dette er ugens anden udgave af Medianos faste magasin om Premier League. Normalt er der Premier League Preview om torsdagen – men da der stadig ikke er noget at se frem mod i den kommende weekend, får I her endnu en særudgave af Mediano PL.
Vi er i godt gang med en udsendelsesrække med nedslag på en række af de engelske topklubber.
I dag er turen kommet til Chelsea, og vi diskuterer blandt andet, hvor holdet kan forstærkes, og hvilke udfordringer man står overfor, når vi kigger fremad på Chelseas vegne.
Allerførst i udsendelsen kan I høre panelets reaktion på det seneste nye vedrørende Premier League, som blev besluttet på et møde i UEFA onsdag.
Til sidst i dagens program tager vi temperaturen på de danske spillere i Premier League. Hvem har haft en sæson så langt, som har været over forventning, hvem har leveret på forventet niveau, og hvem har haft en sæson under forventning.
Det forsøger dagens panel at vurdere og argumentere for. Og panelet er Jonas Hebo Rasmussen, fodboldspiller i HIK, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Du kan finde udsendelsen her:
Vi befinder os i en meget anderledes situation, end vi er vant til lige nu, og vi forsøger fra udsendelse til udsendelse at sikre så optimal lyd som muligt.
Her kan du læse lidt om, hvordan de første uger er gået med at lave udsendelser på en lidt anden måde.
Foto: Getty Images/Chloe Knott - Danehouse