Mød F.C. Københavns Stefan Madsen, der er gået fra børnefodbold til internationale kampe på rekordtid
Playmaker Podcast: 29-årige Stefan Madsen er på kort tid gået fra børnefodbold i AB til Superliga og Europa League i F.C. København. I dette interview fortæller FCK-assistenten om sin trænerkarriere, fodboldfilosofi og uddannelsesmæssige baggrund, ligesom han giver indblik i arbejdet i trænerstaben hos F.C. København.
AF MARTIN DAVIDSEN
Denne udsendelse stammer fra Playmaker - kanalen, som Mediano er mediepartner på. Bag Playmaker står Divisionsforeningen, DBU og SDU
Fodboldens verden er fyldt med interessante personer. Blandt spillere, trænere og ledere finder vi dedikerede mennesker, der med passion og faglighed dyrker sporten og forsøger at dygtiggøre sig selv og deres klub hver eneste dag.
Playmaker vil løbende lave en-til-en-interviews med nogle de mest interessante personer i dansk fodbold, og tidligere har du blandt andet kunne høre et interview med U21-landstræner Albert Capellas og daværende A-landstræner Åge Hareide. I dette interview taler Playmaker med Stefan Madsen, der er assistenttræner på F.C. Københavns førstehold i 3F Superligaen.
29-årige Stefan Madsen har været tilknyttet de danske mestres Superliga-hold siden sommeren 2019, og han har således nået til højeste niveau i Danmark på kort tid. I dette interview fortæller han om rejsen fra børnefodbold i Nyborg på Fyn og i AB til F.C. Københavns talentafdeling og det seneste år i Superligaen og Europa League.
Stefan Madsen har ligeledes en uddannelsesmæssig baggrund i form af en bachelor idræt og en kandidat i human fysiologi, og han fortæller i interviewet, hvordan hans akademiske baggrund kan bruges i hans nuværende jon som assistenttræner for Ståle Solbakken.
Undervejs i samtalen kommer han ligeledes ind på nogle af de nyeste tendenser i fodboldens udvikling, som optager ham meget, herunder spillerudvikling, handlingsstærke spillere og taktisk fleksibilitet, ligesom han giver et konkret indblik i specifikke træningsmetoder, brugen af data og arbejdet med virtual reality i FC København.
Du kan høre udsendelsen her:
På Mediano vil vi med mellemrum bringe udsendelser fra Playmaker. Her kan du læse mere om Playmaker og intentionerne bag at bygge en platform, hvor dansk fodbold kan dele viden. Det er fra vores lancering af platformen i september 2019.
Følg også Playmaker på twitter og Facebook.
Læs mere: Stefan Madsen fremhæver i interviewet bogen Hjärnboll om spilopfattelse, spilintelligens og fodboldspilleres hjerner. Den kan købes her.
Hør også nogle af de andre udsendelser i kanalen Playmaker:
Foto: Getty Images