Ny kanal: FIFA, Infantino, Qatar, pengene, der forsvinder - og DBUs syn på det
Her er vores nye kanal: Så er kanalen, Mediano Sport & Perspektiv, i luften. I det første afsnit ser vi på FIFA under Infantino, reformer og manglen på samme. Sammen med et stærkt panel kigger Stanis Elsborg på fodboldens top.
Den 27. maj 2015 stormede politistyrker det schweiziske hotel Baur au Lac, hvor verdensfodboldens top hos FIFA var samlet, og anholdt flere fremtrædende FIFA-ledere.
Det førte i sidste ende til præsident Sepp Blatters afgang. I 2016 fik FIFA en ny præsident, Gianni Infantino, der lovede at gennemføre reformer og skabe et helt nyt FIFA.
Hvor stor succes han har haft med det, og om de nye reformer har skabt mere demokrati og mindre korruption, ser vi nærmere på i denne udsendelse.
I udsendelsen debatterer panelet også Qatars værtskab for VM i fodbold i 2022 og nogle af de problemstillinger, der følger med, når store sportsbegivenheder skal finde sted i mindre demokratiske nationer.
Du kan høre udsendelsen her:
Udsendelsen er søndag d. 17. maj 2020 også publiceret i Medianos hovedkanal
Panel:
Jesper Møller, formand i DBU
Jan Jensen, journalist hos Ekstra Bladet
Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game.
Jan Jensen har i årevis undersøgt de store idrætsorganisationer med et kritisk blik for Ekstra Bladet. Play the Game er stedet, hvor den kritiske sportsjournalistik samles på blandt andet konferencer. Og så kan du høre Jesper Møller forklare om DBUs rolle, der ofte har mødt kritik især omkring VM i Qatar.
Her kan du læse mere om vores nye kanal, “Mediano Sport & Perspektiv”.
Den nye kanal er blevet til i et samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan i daglig tale), der er en selvejende institution under Kulturministeriet og blev etableret af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2004.
Idan har siden 2011 stået for driften af Play the Game, som afvikler den internationale Play the Game-konference og arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.
Og så vil det normale Mediano-hold også bidrage, så du f.eks. som en af de første udsendelser kan høre en tema-udsendelse om den mulige overtagelse af Premier League-klubben Newcastle United, hvor Adam Møller Gomaa er vært og Stanis Elsborg fra Idan træder over i ekspertrollen og bidrager med sit store kendskab til de mellemøstlige landes forhold til sport, magt og penge.
Hvis du vil abonnere på den nye kanal, så find den her og tryk abonner eller følg i din foretrukne podcastapp:
Nu, hvor den nye kanal er i luften, får vi brug for al den støtte, vi kan få. Så hvis du også har savnet den slags indhold, så ville vi blive så lykkelige for, at du vil fortælle andre om det nye samarbejde.
Læs mere om Idan her.
Læs mere om Play the Game her.
Har du en ide til en episode i den nye kanal, så kontakt podcastansvarlig Stanis Elsborg på stanis@playthegame.org eller mobil: +45 6177 4915. Rent geografisk har Idan og Stanis Elsborg udgangspunkt i det jyske, men kommer også til at optage i ‘The Mediano Mansion’ i København NV.
Foto: Getty Images