"Så tog konen telefonen og råbte 'det er Jürgen', hvorefter jeg bare kørte ind på en græsmark"
Troels Bech Podcast: I denne uges udgave af Bech Bag Bolden har Troels Bech talt med indkasttræner, Thomas Grønnemark, der fortæller om arbejdet med klubber som Liverpool, Ajax og Atlanta United - og om drømmen om at forandre fodbolden.
Thomas Grønnemark satte verdensrekord i at kaste langt med et kast på mere end 51 meter, og i dag er han professionel indkasttræner med en ambition om at forandre fodbolden. Altså ikke ‘bare’ indkastet, men hele fodboldspillet.
I denne udgave af Troels Bechs podcast, ‘Bech Bag Bolden’, fortæller Thomas Grønnemark om at arbejde med Liverpool, Ajax og en række andre klubber - hør især historien om, da Jürgen Klopp i egen høje person var på linjen en dag, da familien Grønnemark var på vej til et besøg hos en chokoladeforretning på Djursland.
Kort tid efter stod danskeren på Melwood i Liverpool og arbejdede med de stjerner, der senere vandt Champions League og i denne sæson fører Premier League ganske solidt.
Det er en samtale med atletikmanden, der løb stærkt, vandt mesterskaber i 4 x 400 meter stafetløb og senere var en del af det det danske bobslædelandshold.
Grønnemark er i færd med at skrive en bog om spillets udvikling og udbyder kurser for klubber over hele verden.
Du kan høre udsendelsen her:
Hør også, hvordan Troels Bech beskriver sit eget forhold til indkastet som mangeårig fodboldtræner, og hvordan Grønnemarks engagement åbner trænerens øjne for disciplinen.
Her kan du høre de øvrige afsnit med Troels Bech som vært i den nye podcast.
Troels Bechs podcast, Bech bag Bolden, udkommer mindst én gang pr. uge. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på det nye format - så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.
Foto: Privatfoto af Pep Lijnders med tilladelse fra Thomas Grønnemark