MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Troels Bech i en samtale med Brøndbys fysiske træner Ahron Thode

Troels Bech i en samtale med Brøndbys fysiske træner Ahron Thode

Her ser vi på et af de vigtigste aspekter i fodboldspillerens vej til at kunne præstere optimalt; den fysiske træning fortalt gennem Brøndbys fysiske træner, Ahron Thode.

Troels Bech har i sin samtalerække talt med blandt andet fodboldspillere, agenter, cheftrænere, tidligere fodboldprofiler, en indkasttræner og journalister. I denne udsendelse er fokus på en faggruppe, der endnu ikke har fået taletid i form af den fysiske træner.

I denne udsendelse taler Troels Bech med Brøndbys fysiske træner, Ahron Thode, der har været tilknyttet klubben i over ni år og har dermed “overlevet” flere forskellige direktører og cheftrænere.

I udsendelsen kan du høre Thodes snørklede vej fra USA til Danmark med det brændende ønske om at arbejde med fodbold. Det tog over 200 ansøgninger til et utal af danske klubber, før Brøndby bed på.

Hovedrammen for udsendelsen er dog dagligdagen som fysisk træner i en topklub og alt, det indebærer.

  • Hvorvidt påvirker cheftræneren den fysiske træner job?

  • Hvilke redskaber er gunstige at bruge, og hvilke er ikke?

  • Hvordan sørger man for at holde en hel trup i fysisk topform op til sæsonstart såvel som i løbet af sæsonen?

  • Hvordan ser en normal træningsuge i det hele taget ud midt i en sæson?

Dét og meget mere vil du få Ahron Thodes bud på i denne udsendelse, som du kan høre i dit podcast feed eller herunder

I starten af foråret vendte Troels Bech tilbage til Danmark et par måneder før planlagt på grund af coronakrisen, men allerede da var han gået i luften med podcasten ’Bech Bag Bolden’, hvor en samtale med Lars Høgh var et fremragende indblik i, hvad der ventede os.

Siden har Bech blandt andet talt med Ståle Solbakken, Thomas Frank, Thomas Kahlenberg, Erik Sviatchenko, Claus Steinlein, Åge Hareide, Kasper Hjulmand, Jesper Grønkjær med flere.

Troels Bechs podcast er nu flyttet ind på Mediano for at blive en del af den samlede fodbolddebat her.

- Jeg glæder mig over at deltage i Danmarks bedste fodboldforsamlingshus, hvor debatten trives og fagligheden er stor. Det er mit ønske, at vi sammen kan inspirere og vække nysgerrighed for fodboldens mindre belyste hverdag, siger Troels Bech.

Det er planen, at Bechs podcast skal udkomme cirka én gang pr. uge. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye podcast - og hvordan man kan blive samarbejdspartner på det nye format, så skriv til Medianos chefredaktør Peter Brüchmann på bruchmann@mediano.nu.

Hør også de andre episoder i serien med Troels Bech som vært:

Mediano Superliga - Playoff-special om Lyngby-Hobro

Mediano Superliga - Playoff-special om Lyngby-Hobro

Mediano Superliga - AGF tæt på sølv efter 4-2 i Parken

Mediano Superliga - AGF tæt på sølv efter 4-2 i Parken