Rasmus Monnerup: Ti ting, jeg vil holde øje med i Superligaen
Blog: Så er Superligaen endelig tilbage igen efter Corona-pausen. Og vi har glædet os. I denne blog kan du læse hvad Pro-licens træner Rasmus Monnerup vil holde øje med, når Superligaen bliver genoptaget.
AF RASMUS MONNERUP
Udsendelser om Superligaen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just-Eat
Når AGF torsdag aften får besøg af Randers FC i Aarhus er det et længe ventet gensyn med Superligaen. Sjældent har jeg glædet mig så meget til en Superliga-kamp - selvom den bliver spillet under noget anderledes forhold, end vi er vant til. Vi har allerede fået en forsmag fra Bundesligaen med dåselyd, fem udskiftninger, mundbind og noget alternative jubelscener.
Men spillet er trods alt det samme uagtet omgivelserne. Det er stadig 90 minutter plus det løse. 11 mod 11 på samme størrelse bane.
I og med, at vi ikke har set en lignede pause, er det svært at spå om, hvad det kommer til at betyde for spillet og tilgangen til kampene. I Bundesligaen har vi set, at mange hold anvender udskiftningerne flittigt og forsøger at ramme samme spændingsniveau som normalt. Vi har generelt set målrige kampe, og så har jeg set en lille tendens til, at holdene tager større chancer i fase 1. Måske som en konsekvens af de ydre faktorer ikke på samme måde påvirker spillernes beslutningstagen.
Forventningens glæde er tit den største, og jeg glæder mig - som skrevet ovenfor - ustyrligt meget til at se Superliga igen. Hvad kan vi så forvente os taktisk, når Superligaen igen er i gang? Det kan, som nævnt, være svært at spå om, men her er 10 ting, jeg vil holde øje med:
1. Det høje pres
Den første ting, jeg vil holde øje med, er en mere generel ting - nemlig det høje pres. Nu har vi fået lov til at se en masse Bundesliga de seneste par uger, og der har vi set mange hold være fremragende i det høje pres, som ofte fører til erobring og dermed kort vej til modstanderens mål.
Det høje pres kan identificeres på baggrund af PPDA (Passes Allowed Per Defensive Action), som giver et godt billede af hvorvidt et hold presser højt og i hvor høj grad de lykkes med det. Men det kan ikke stå alene, så jeg vil også være nysgerrig på hvor højt på banen et hold indleder sit pres, og hvor mange spillere de investerer i presset.
I Superligaen ser jeg ingen hold være helt ultimative i det høje pres, som vi så det under Alexander Zorniger i Brøndby. Mange hold praktiserer et højt pres i perioder eller som strategi ved boldtab. FC Midtjylland var fremragende i 1. halvleg mod Lyngby i forårspremieren, hvor det høje pres var noget nær perfekt og tenderede overfalds-fodbold. Det glæder jeg mig til at se, om de kan fortsætte. Flere hold har spillerne og spillestilen til at praktisere et højt pres - her tænker jeg især på netop FCM, FCK qua deres kompakte blokforsvar, Brøndby med arven fra Skovdahl og Zorniger, FC Nordsjælland med deres fart og intensitet og så AaB, som er det første hold, jeg vil kigge på her.
2. AaBs presspil
AaB er nemlig gradvist blevet mere aggressive i deres presspil under Jacob Friis. Da Jacob overtog tøjlerne fra Morten Wieghorst, var der ikke tale om en revolution af spillestilen, snarere nogle små ændringer. Blandt andet en intention om at spille mere i længderetningen og være dygtigere i de offensive omstillinger. Men langsomt har trænerteamet ændret AaBs udtryk - og formation - så vi nu ser AaB i en meget aggressiv og fremadrettet 3-4-3-formation med en falsk 9’er.
Da AaB indledte foråret med en 2-0-sejr i Silkeborg, var det med et aggressivt presspil og en bagkæde, der i mange sekvenser var positioneret omkring midterlinjen. Netop bagkæden er interessant, fordi intentionen er kun at spille med tre i bagkæden. Hvilket i praksis betyder, at de to wingbacks skal være længere fremme i presset. Det medfører, at AaB ofte skal klare sig ved at spille mand-mand. Eksempelvis bliver de 3 stoppere ofte overladt til sig selv, når AaB investerer mange spillere i det første pres.
Det mere aggressive pres giver AaB nogle gode muligheder i forhold til at tage initiativet i kampene, ligesom det giver gode muligheder i omstillingerne.
Det bliver spændende at følge, om de kan holde intensiteten i presset, og hvordan de løser deres evne til at forsvare målet, når modstanderne får spillet sig ud af presset, som vi blandt andet så F.C. København gøre det i de første 70 minutter i Parken.
3. Silkeborgs juletræ
Silkeborg har ikke ligefrem haft en drømmesæson, og især deres manglende evne til at forsvare har været en udfordring. Kent Nielsen har forsøgt sig med mange forskellige formationer og konstellationer, uden at det har ændret på det faktum, at Silkeborg lukkede for mange mål ind.
Men i hjemmekampen mod F.C. København den 23. februar fandt Kent Nielsen endelig noget, der virkede - og endda med en formation, vi ikke normalt ser i dansk fodbold. Silkeborg spillede nemlig med fem centrale midtbanespillere. I praksis var det tre på linje med to 10’ere foran. Det gav Silkeborg et markant overtal inde centralt, hvilket bevirkede at de kunne spille sig ud af F.C. Københavns pres og holde fast i bolden i længere sekvenser nærmest alene på baggrund af et numerisk overtal, som i den kamp betød at Silkeborg spillede 5 mod 4 på midten i teorien, men faktisk ofte nærmest 5 mod 2 i praksis.
Det betyder samtidig, at Silkeborg ikke er så sårbare på omstillinger imod, da man har en bedre balance ved boldtab med mange spillere centralt i banen.
Silkeborg fortsatte med formationen, da de spillede 1-1 i Odense og i en flot 2-1-sejr over AGF, hvilket betyder at man ikke er helt færdig i Superligaen. Jeg glæder mig til at se Silkeborg mod FC Nordsjælland, hvor jeg igen forventer, at Silkeborg vil forsøge at skabe et overtal centralt for at få kontrol - og så kan der vente en gyser mod Sønderjyske i runde 26.
4. F.C. Københavns fase 1
F.C. København har i de sidste mange år ikke haft den store interesse i en fase 1 - altså i at bygge spillet op nede bagfra. Strategien har været at samle holdet op på modstanderens banehalvdel og så bringe bolden op til duel, for at spille derfra.
Fordelen ved denne tilgang er at man mindsker risikoen for boldtab ligesom man hurtigt kan flytte spillet op på modstanderens halvdel. Ulempen er at man overlader mere til tilfældighederne i form af dueller og nedfaldsbolde.
I løbet af de seneste par år har jeg set en bevægelse mod en egentlig fase 1 i FCKs spil. Det har dog været i enkelte kampe eller hvis kampene har udviklet sig, så FCK har skulle forcere. Jeg glæder mig til at se, om man har brugt pausen til at forfine denne del eller om analysen stadig er, at det ikke kan betale sig - især i et internationalt perspektiv - og man derfor holder fast i den nuværende strategi.
Jeg kan godt se FC København profitere af en grundig og effektiv fase 1, da det vil åbne banen mere op, så de ikke bliver ramt af udfordringen med at modstanderne kan gøre det ekstremt kompakt. FC København har også spillerne, der kan sætte en god fase 1 - blandt andet Bjelland, Bartolec, Boilesen og Zeca.
Uagtet hvilken tilgang de vælger, så glæder jeg mig til at følge det.
5. FC Midtjyllands forreste
Da foråret blev indledt, var Evander i karantæne, hvilket betød, at Tim Sparv var i startopstillingen mod Lyngby. Mod Hobro i runden efter var Evander tilbage, men Sparv var stadig i startopstillingen. Han blev dog taget ud i pausen, og siden den kamp har Priske anvendt Evander og Onyeka som to 8’ere, hvilket har givet plads til fire meget offensive spillere.
Jeg glæder mig til at se hvordan den konstellation bliver, da jeg ser nogle ret interessante taktiske muligheder. Blandt andet har Dreyer spillet som 10’er med Mabil og Andersson på siderne bag ved enten Kaba eller Schwarz. Netop pladsen som 9’er bliver interessant. Bliver det Schwarz eller den dyrtindkøbte Kaba? Og hvor er Lasse Vibe henne i den ligning?
Lige efter Priske tog over, så vi en “klassisk” tilgang med en 9’er, en 10’er og to meget bredde kanter, som skulle udfordre. Siden har man ændret lidt fra kamp til kamp, og nu er jeg spændt på om man lægger sig fast på en model eller stadig vil variere fra kamp til kamp.
Uagtet hvilke spillere, der er med, glæder jeg mig til at se hvordan FCM vil bruge de fire forreste og hvordan de kan ændre deres udtryk alt efter spillervalg. Og så vil jeg være nysgerrig på strukturen blandt de forreste - vil vi se postionsrotationer i selve spillet eller postionsskift undervejs?
6. AGFs lave pres
AGF har blot indkasseret 25 mål i 23 kampe, og havde det ikke været for FCMs nærmest overnaturlige defensiv, havde de haft den bedste defensiv i Superligaen.
Jeg glæder mig til at følge AGFs presspil og generelt deres måde at forsvare sig på. Især det lave pres er interessant. AGF mestrer at stå lavt og kompakt og samtidig være utrolige aggressive. Det er en særdeles svær disciplin, hvor mønstereksemplet er Atletico Madrid i de store europæiske kampe. David Nielsen er inspireret af Diego Simeone og den inspiration er til at få øje på. Mange af AGFs principper ligner Atleticos, og der er særdeles fascinerende. Jeg vil især holde øje med deres evne til at veksle preshøjde i løbet af kampene, og hvordan de løser deres lave pres, som måske er det bedste i Superligaen. Og her er afstand et nøgleord. AGF er enormt dygtige til at positionere sig med kort afstand mellem spillerne, således at modstanderne har svært ved at spille ind i AGFs organisation. Altså spille bolde ind mellem AGFs kæder. Den korte afstand gør at AGF sjældent bliver bragt ud af balance, og derfor er trygge i deres gode organisation.
7. Brøndbys udtryk
Brøndby var - for et bruge en af mine favoritvendinger - ekstremt tydelige under Alexander Zorniger. Derfor var det heller ikke en let opgave for Niels Frederiksen at skulle gøre Brøndby mindre ultimative - og måske mindre tydelige - da han tiltrådte i sommeren 2019. Han startede sin tid i Brøndby i en 4-3-3, men siden den flotte sejr over FC København i oktober har Brøndby spillet 3-5-2.
Jeg var været imponeret over Brøndbys restangreb, hvor de ofte har ladet begge angribere “hænge” fremme, og dermed skabt fremragende forudsætninger for deres offensive omstillinger. Det har betydet at Brøndby ved bolderobring på egen halvdel har haft mulighed for at spille dybt på enten brydningen eller umiddelbart efter.
Samtidig har Brøndby fået skabt en fin balance mellem hvornår man skal løbe en omstilling og hvornår man skal anvende et mere tålmodigt opbygningsspil.
Endelig er presset blevet flyttet markant længere tilbage på banen i de fleste kampe, hvilket har givet modstanderne mere tid på bolden, men som nævnt ovenfor samtidig givet Brøndby gode forudsætninger for at blive farlige på de offensive omstillinger.
Når Superligaen starter op igen, er jeg spændt på hvordan Brøndbys udtryk vil komme til - ja, udtryk.
Jeg vil være særdeles nysgerrig på deres kendetegn, når det kommer til spillestilen. Altså hvilke begreber, vi kan sætte på spillestilen. I moderne fodbold skal man være dygtig i alle aspekter af spillet, men det medfører også en risiko for at man ikke bliver rigtig god til noget, men i stedet blot mestrer det hele nogenlunde. Her ser jeg frem til at blive klogere på om Brøndby vil være et dygtigt preshold, et dygtigt kontrahold eller dygtige og tålmodige på bolden. I strategi 6.4 står der stadig at presfodbold skal være et kendetegn, så det må vi forudsætte stadig er helt centralt i spillestilen og udtrykket.
8. OBs formation
Efter Jacob Michelsens svære start som OB-træner ændrede han formation til 3-5-2, hvilket gav pote med det samme og siden har han holdt fast i 3-5-2 nærmest uagtet spillermaterialet. Det har i en del kampe betydet at OB har spillet med 4 eller 5 deciderede forsvarsspillere. Det har ofte betydet at OB er blevet mindre aggressive - noget Jacob Michelsen hold ellers altid har excelleret i. Jeg er spændt på hvordan de løser det - i testkampen mod FC København spillede OB en slags 4-4-2, hvilket kan blive løsningen.
Jeg synes ofte at der er en tendens til at man kan blive passiv, når man spiller med 3 eller 5 i bagkæden i Skandinavien. Det handler langt hen ad vejen om spillervalg, men også den skoling, spillerne har, hvor de ofte er uddannet i zone- og blokforsvar. Det kan ofte medføre at spillerne ikke er lige så fremadrettet i deres forsvarspil, da de orienterer sig efter zoneprincipperne.
Uagtet hvilken formation, de vælger er jeg spændt på at se udtrykket, når OB tager til Aarhus for at møde AGF. Jeg er sikker på at Jacob - og målscorer Henrik Hansen - vil gøre deres ypperste til at vi igen får et aggressivt og fremadrettet OB-hold at se.
9. 3 eller 4 i bagkæden
Og apropos OBs overvejelser hvorvidt man skal spille med 3 eller 4 i bagkæden, så bliver det interessant at følge udviklingen i Superligaen. Før Corona-pausen anvendte fire hold 3 stoppere i bagkæden. FC Nordsjælland er derudover særdeles fleksible og spiller også i perioder af kampene med 3 i bagkæden. I europæisk topfodbold ser vi igen et stigende antal hold, der anvender 3 i bagkæden med Atalanta, Lazio, Inter, Sheffield United og ikke mindst Dortmund som store inspirationskilder. I Bundesligaen har man i nogle runde set halvdelen af holdene spille med 3 i bagkæden, og jeg er spændt på om vi vil se flere hold i Superligaen, der benytter 3 stoppere.
Formationen er ikke i sig selv definerende for spillestilen, men vil ofte underbygge den, da det handler om spillernes udgangsrum og udgangsposition, ligesom spillervalget har en stor betydning. Eksempelvis er der stor forskel på at spille med tre skolede stoppere og to skolede backs fremfor at anvende skolede backs som stoppere og kanter som wingbacks. I Tyskland har vi set Dortmund spille med en naturlig stopper, en back og en 6’er som de tre bagerste, samt to meget offensive wingbacks i Guerreiro og Hakimi. Førstnævnte har scoret 8 mål og lavet 3 assists i 22 kampe, sidstnævnte har spillet 27 kampe, lavet 4 mål og hele 10 assists.
Det kunne være spændende se i Superligaen. FC Nordsjælland har allerede praktiseret det med Bartolec og Valentin som stoppere i sidste sæson, men jeg er spændt på om nogle af holdene vil forsøge sig med det i denne sæson. Brøndby kommer tæt på med Jung som stoppere og to gamle angribere som wingbacks i Gammelby og Mensah.
Vi har set ti hold anvende en form for 3-bagkæde i denne sæson enten fra start eller undervejs i kampene, og jeg kan sagtens forestille mig, at mange af trænerne har brugt pausen på at studere mulighederne - og begrænsningerne - ved at spille med 3 i bagerste kæde.
10. Rammerne
Det sidste punkt har jeg tyvstjålet fra redaktør Brüchmanns blog - nemlig rammerne. Peter forholder sig til rammerne i forhold til produktet, men det kan også blive et taktisk element.
Vi har kun to runder fra Bundesligaen at forholde os til, men jeg har set en stor vilje - og et stort mod - fra holdene, når det handler om spillet med bolden. Især i fase 1, hvor jeg glæder mig til at se om holdene i Superligaen vil tage større chancer og spille med mere ro, når nu der ikke er eksterne faktorer, der påvirker spillernes beslutningstagen. Intensiteten i spillet med og mod bolden vil jeg også være nysgerrig på, i og med spillerne ikke får foræret noget fra omgivelserne. Derfor skal man selv skabe intensiteten i spillet og bliver ikke animeret fra lægterne. Det kan betyde at man eksempelvis vil have svære ved at få succes med et højt pres. Men paradoksalt kan det netop også øge mulighederne for at erobre bolden højt i banen, da modstanderne måske vil tage flere chancer i fase 1, da man ikke bliver stresset af de ydre faktorer.
Vi har ikke meget erfaring med de rammer, vi får at se, og det bliver virkelig interessant at iagttage om det kommer til at have indflydelse på det taktiske, og måske endda vil være med til at ændre på spillet.
Hvis du stadig er i tvivl, så lad mig lige en gang til understrege at jeg virkelig glæder mig til at Superligaen starter igen - og til igen at tale om den her på Mediano.
Jeg håber vi høres ved - god fornøjelse med Superligaen.
Du kan finde udsendelsen indtalt her:
Foto: Getty Images
