Mediano La Liga - Comeback til La Liga, comeback til Bruno Soriano
Efter tre års fodboldpause vendte Villarreal-anfører Bruno Soriano tilbage til La Liga, med sit sene indhop mod Sevilla. Vi vender det emotionelle comeback, tager temperaturen på mesterskabskampen og ser nærmere på den besynderlige regel, der banede vejen for et gensyn med Nolito i Celta, i denne udgave af Mediano La Liga.
Af Kenneth Hansen
(Foto: Manuel Queimadelos / Getty Images)
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af sortesokker.dk og indeholder et element af et samarbejde med Louisiana.
Trods en længere, ufrivillig, pause har de første uger af La Liga-genstarten allerede budt på dramatik, akrobatiske scoringer og tårevæddende interviews.
I denne juni-udgave ser vores faste panel bestående af fodboldkommentatorerne Morten Glinvad og Kenneth Hansen nærmere på de største overskrifter. Overskrifter, der blandt andet indeholder følgende:
Et comeback til Bruno Soriano efter tre års skadeshelvede
Hvorvidt de lyd- og grafiske elementer under kampene har været en succes eller fiasko
Hvordan “Braithwaite”-reglen også sendte Nolito tilbage til Celta
Hvorfor Real Madrid bør anses for favoritter i mesterskabskampen
Hvordan flere spillere og klubber havner i uheldige situationer grundet kontraktudløb 30/6
I vores tilbagevendende indslag “Månedens La Liga-dansker” kom Daniel Wass’ navn senest op af bowlen. Morten Glinvad er imponeret over højrebackens udvikling i først Celta og sidenhen Valencia og ender faktisk med at omtale ham som dette årtusinde bedste dansker i Spanien.
Indledningsvis kan du høre lidt om et nyt samarbejde, hvor Mediano og kunstmuseet Louisiana har slået pjalterne sammen. Læs mere om dette her:
Hele udsendelsen finder du her: