Mediano Superliga - Runde 35 og trænertema
Her får du en lidt anderledes udgave af Mediano Superliga. Superliga-sæsonen lakker mod enden og spændingen er udelukkende i duellen om sølvet, som står mellem AGF og FCK. Det kigger vi naturligvis på i starten af udsendelsen ligesom vi kigger frem mod de sidste kampe i årets Superliga. Derefter kaster vi os over udsendelsens tema som handler om trænere.
AF RASMUS MONNERUP
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat
Grundet corona falder kampene i Superligaen tæt her mod slutningen, og det meste er, som skrevet, afgjort. Derfor benytter vi lejligheden til at lave en tema-udsendelse om trænere.
Du kan blandt andet høre om:
Trænernes levetid i Superligaen
Hvilke trænere, panelet vil fremhæve
Hvad David Nielsen gør så godt i AGF
Hvilke trænere der kan komme til udlandet
Forskellige måder at være træner på
I panelet sidder fodboldtræner hos DBU Kristian Mørch og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen. Fodboldtræner Rasmus Monnerup vikarierer i værtsrollen.
Men du bliver altså ikke snydt for kampene, som vi taler om i starten af udsendelsen i følgende rækkefølge:
FC Nordsjælland – AGF (00:05:05)
Brøndby-FCM (00:21:14)
AaB-FCK (preview) (00:38:20)
Kort preview runde 36 (00:45:00)
OB-Horsens (000:47:45)
Trænertema (00:53:45)
Du finder udsendelsen lige her:
Foto: Getty Images/Lars Rønbøg