FC Nordsjælland Special - Fokus på talentudvikling og strategi
Fra Playmaker: FC Nordsjælland har netop scoret topkarakter i klubrangeringen i dansk fodbolds licenssystem, men hvordan skaber man et stærkt talentmiljø, hvor mange spillere tager skridtet op til Superligaen og videre ud i Europa? Det sætter Playmaker fokus på i dette afsnit, hvor FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen og Head of Coaching Alexander Riget medvirker.
Af Martin Davidsen
Udsendelsen stammer fra Playmaker, som Mediano er mediepartner på. Playmaker er et samarbejde mellem DBU, Divisionsforeningen og SDU
Hvordan skaber man et miljø, der udvikler det yngste hold i Europa og giver fem stjerner i dansk fodbolds licenssystem? Hvordan kan man bedst udvikle handlingsstærke spillere med høj spilintelligens? Og hvordan kan man bruge data til at udvikle sine spillere og sit træningsmiljø?
Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dette afsnit af Playmakers podcast, hvor vi sætter fokus på et af landets mest interessante træningsmiljøer, nemlig FC Nordsjælland. Klubben har i en årrække markeret sig som en innovativ klub i stærk udvikling, og i dag står klubben som en inspirationskilde for andre organisationer; ikke bare i Danmark men også internationalt.
Playmaker har derfor besøgt FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen og Head of Coaching Alexander Riget, der sammen belyser forskellige aspekter af FC Nordsjællands set-up. Vi kommer både omkring opbygningen af klubbens akademi og konkrete træningsmetoder, så samtalen både har et helikopter- og græsstråsperspektiv.
Læs også dette indlæg om licenssystemet, der er skrevet af Divisionsforeningens talentudviklingschef Ole Bjur.
Du kan høre udsendelsesn her - den er første gang bragt tidligere på sommeren i Playmakers egen kanal:
Find andre gode podcast-episoder i Playmakers egen kanal. Du kan se en oversigt nedenfor. Playmaker blev oprindeligt i 2019 udgivet som en del af Mediano Lab, men i 2020 er Playmaker flyttet hjemmefra og har fået sin helt egen kanal. Sørg for at abonnere, hvis dette indhold interesserer dig.
Foto: Getty Images