MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Sorte sokker redder Bundesligaen på Mediano

Sorte sokker redder Bundesligaen på Mediano

Ny partner på Bundesligaen: En af Medianos mere specielle partnere udvider nu samarbejdet med Mediano og sikrer, at vi kan fortsætte den unikke dækning af Bundesligaen, så vi nu har månedsmagasiner på alle de store ligaer.

Af Peter Brüchmann

De fleste af Medianos partnere er store, velkendte virksomheder som Arbejdernes Landsbank, Xee, Heineken, Just Eat og Peter Larsen Kaffe. Men der er også virksomheder, der skiller sig ud - og en af disse fylder efterhånden en del på Mediano.

Det handler om sortesokker.dk, der sælger sokker, undertøj og t-shirts på nettet og har haft god succes med at forbinde godt indhold, en stor målgruppe på Mediano og deres produkter.

I forvejen er Sortesokker.dk partner på vores indhold om La Liga, Serie A og Mediano Legends, og nu udvider de engagementet til også at handle om Bundesligaen. Det betyder, at den stærke duo med Arnela Muminovic og Nicolai Lisberg kan tale om Bundesligaen hver måned året ud. Næste udsendelse kommer på fredag, hvor de runder Bundesliga-sæsonen 2019/20 af.

Paradokset er, at vi på Mediano i flere perioder har haft svært ved at finde partnere til netop La Liga, Serie A og Bundesligaen. Øverst på den kommercielle pyramide står Champions League, VM og EM, Premier League og de nationale ligaer - i Danmarks tilfælde altså Superligaen.

La Liga, Serie A og Bundesligaen ligger lige under i interesse, og har altid været en slags smerternsbørn på Mediano: Masser af lyttere. Masser af engagement, ja nærmest endnu mere end på Champions League og Premier League. Men kun partnere i perioder på trods af, at det er i disse ligaer, man finder Robert Lewandowski, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Vi har derfor på Mediano i perioder flyttet lidt rundt på pengene, så vi kunne udkomme med enkelte udsendelser på disse ligaer uden partnere. Men sortesokker, hvor André Nielsen er markedschef, lytter selv med på Medianos udsendelser og forstod ret hurtigt, hvor responsen var størst. Derfor gik sortesokker.dk ind og reddede reelt La Liga og Serie A, da vi i en presset periode overvejede at lukke helt ned for dækningen i en periode.

Vi siger ikke, at Sortesokker.dk får mere for pengene end andre partnere, men ved at ramme indhold, der i forvejen ikke er voldsomt eksponeret i mediemarkedet, men stadig er uhyre populært, har denne partner identificeret en slags sweet spot i treenigheden mellem indhold, publikum og partner. Og responsen har været voldsom, når Medianos lyttere har benyttet koden ‘Mediano’ ved deres bestilling og dermed fået 20 procents rabat.

Billedet her stammer fra en konkurrence, hvor lytterne til Mediano Preview kunne vinde 365 par sorte sokker - så man ikke skulle vaske sokker i et år - ved at gætte, hvilke ben, der tilhørte Peter Brüchmann, Jonas Hebo Rasmussen og Benjamin Leander …

Billedet her stammer fra en konkurrence, hvor lytterne til Mediano Preview kunne vinde 365 par sorte sokker - så man ikke skulle vaske sokker i et år - ved at gætte, hvilke ben, der tilhørte Peter Brüchmann, Jonas Hebo Rasmussen og Benjamin Leander (de er skrevet i rigtig rækkefølge..)

Tjek sortesokker.dk her.

Mediano Legends var heller ikke altid det letteste at forklare en mulig partner, der hellere ville kigge på EM, Superliga og Champions League, så det voldsomt populære indhold har også været svært at sælge.

Derfor er vi særligt glade for samarbejdet med sortesokker.dk, der altså nu rummer en hel portefølje, at det mest populære Mediano-indhold. Samarbejdet med sortesokker.dk er i sjælden grad en symbiose mellem indhold, lyttere og partner. Et lille eksempel er, at det er André Nielsen selv, der lægger stemme til de speaks, der fortæller om sortesokker.dk. Og da vi i slutningen af 2019 lavede en survey blandt 2095 af Medianos lyttere og kunne se, at lytterne var glade for vores model, men helst ikke ville have, at det kommercielle fyldte for meget, så lavede vi en række meget korte, præcise speaks som et resultat af undersøgelsen.

Læs i øvrigt André Nielsens egen udlægning af samarbejdet her.

Foto: Getty Images

Redaktørens blog: Her er Mediano 2016-2020 - og et første kig på 2021

Redaktørens blog: Her er Mediano 2016-2020 - og et første kig på 2021

Mediano Sport & Perspektiv - tredje afsnit i serien om ejerskaber

Mediano Sport & Perspektiv - tredje afsnit i serien om ejerskaber