Mediano Special - spørgsmål til Latinertrioen
I anledningen af aftaleforlængelser hos begge vores partnere, indleder vi det nye år med en særudgave fra Serie A og La Liga, hvor udsendelsen kun indeholder spørgsmål til panelet fra jer lyttere.
AF KENNETH HANSEN
Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af sortesokker.dk og Bookbeat, vores partnere på Serie A og La Liga i hele 2021.
(Foto: Corbis via Getty Images).
Årets første udsendelse fra latinerkvarteret bliver en lidt anderledes af slagsen. I denne udgave har vi blandet vores faste mand på Serie A-holdet, Karsten Krogh, og vores ditto på La Liga, Morten Glinvad.
De to eksperter ser tilbage på de første måneder i henholdsvis Italien og Spanien og kaster sig derefter ud i den ædle disciplin: at besvare spørgsmål - indsendt af Medianos egne lyttere.
Spørgsmålene dækker alt fra det kommende præsidentvalg i FC Barcelona, om fejden mellem Gasperini og Papu Gomez, om La Ligas fald fra tinderne og hvorvidt Andrea Pirlo er den rette mand for Juventus, hvis de atter skal opleve international succes.
Vi kigger også på danskernes præstationer indtil nu i Serie A og La Liga, og vurderer Joakim Mæhles muligheder for succes i højteksplosive Atalanta.
Udsendelsen er blot startskuddet på mere indhold fra Italien og Spanien i den kommende tid her på Mediano.
I næste uge er der mere lyd fra det italienske, da Casper Stylsvig, Chief Revenue Officer i AC Milan, er gæst i en strategisk, økonomisk og ledelsesmæssig snak i kanalen, Mediano Lab, og i samme uge er Morten Glinvad atter gæst på Nattergalevej, når det er blevet tid til årets første normale udgave af Mediano La Liga.
Vært på udsendelsen er Kenneth Hansen.
Du kan stadig få flere ugers gratis abonnement hos vores partner Bookbeat, der har mere end 100.000 titler i kartoteket, ved at benytte adressen: www.bookbeat.dk/mediano, ligesom der er 20% rabat på dit første køb hos sortesokker.dk ved brug af koden “Mediano”.
Årets første udsendelse fra Latinerhjørnet kan høres lige her: