MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Holtegaard opdaterer: De europæiske præstationer, scenarier og konsekvenser set med koefficient-briller

Holtegaard opdaterer: De europæiske præstationer, scenarier og konsekvenser set med koefficient-briller

Hvad skal der til for, at Danmark holder sig i Top 15 på UEFA rangliste? Hvad sker der, hvis det glipper? Og hvorfor er landskampene imod Færøerne og Skotland vigtige for andet end Schmeichels forfængelighed? Det forklarer koefficient-ekspert Jonathan Holtegaard her.

Af Sture Sandø

Podcasten i denne artikel er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0

I denne sæson har de danske klubhold stået med en unik chance for at spille point ind på koefficient-konto og sikre, at Danmark stadig er at finde i det gode selskab i Top 15.

Det er ikke gået som man kunne have håbet på indtil videre, men med tre kampe tilbage af gruppespillet i både Europa League og Conference League er der stadig masser at spille om, og alt håb er langt fra ude. Det kræver dog, at der snart kommer nogen sejre på kontoen fra andre hold end F.C. København, der har noteret sig for de to eneste danske sejre i i alt 12 gruppespilskampe dette efterår.

I denne udsendelse giver Medianos hus-koefficient-ekspert Jonathan Holtegaard en status på udsigterne for dansk fodbold, hvis tendensen fortsætter. Han kommer også omkring de lande, vi skal holde øje med, og hvordan deres hold har klaret sig. Og uden at afsløre for meget, kan vi godt sige, at det ikke er den store optimisme, der præger udsendelsen.

Det er det tilgengæld, når Holtegaard fortæller om udsigterne for Herrelandsholdet og hvad deres gode præstationer har bragt med sig. Så den sidste del af udsendelsen har fokus på, hvordan det ser ud for Danmark forud for både Nations League i juni og VM i Qatar i december 2022.

Hvis du vil læse en grundigere gennemgang af udsendelsens emner, så tjek Holtegaards Blog, der udkommer på her på Mediano.nu forud for torsdagens kampe i Europa og Conference League.

Du kan også følge Holtegaards arbejde i Facebook-gruppen ‘Brøndby Koefficient Info

Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot

Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis

Foto: Robert Hradil/Getty Images

Mediano PL - Tottenhams trænerfyring, Reece James' Park og pointtab i toppen

Mediano PL - Tottenhams trænerfyring, Reece James' Park og pointtab i toppen

Mediano Superliga - En runde, hvor brikkerne falder på plads

Mediano Superliga - En runde, hvor brikkerne falder på plads